Mens danske græsrødder uddeler løbesedler og mobiliserer støtte til de sultestrejkende iranere, der forleden flyttede ind i Sankt Stefans Kirke i København, er kirken mere uenig om sagens alvor. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Selv om Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, ikke vil blande sig i sagen, som er »en sag for kirkens menighedsråd«, kritiserer han iranerne for at bruge sultestrejke som protest mod asylbehandling. For som han siger er det et »meget problematisk middel at ty til i et demokrati. Det er et pressionsmiddel, der kan have døden til følge«

Derimod mener flere præster ikke, at iranerne har andre muligheder.

I protest mod tilværelsen i asylcentrene har de 11 iranere tilsluttet sig en sultestrejke, som flere end 60 iranere og syrere landet over de seneste uger har deltaget i. De protesterer dels imod en alt for lang sagsbehandling, nogle har boet på asylcentre i 3-4 år, og dels imod afslag om asyl. Iranernes aktion er et vink med en vognstang om, at landets asyllove bør tages op til revision.

Sådan lyder det fra præst Per Ramsdal fra Brorsons Kirke, der i tre måneder i 2009 husede en stor gruppe irakere, som havde fået afslag på asyl.

- Kirken skal fungere som et fredhelligt rum, hvor udsatte mennesker som de 11 iranere kan få et helle, og hvor de samtidig får en platform til at gøre opmærksom på deres sag. Det her må betragtes som et sidste nødskrig fra deres side. Man sultestrejker ikke for sjov, siger han:

- Jeg kender ikke deres sagsbehandling, men det er mennesker, der er blevet bedt om at pakke deres tøj og rejse til et land, hvor deres liv er i fare. Det er en alvorlig sag, og Folketinget bliver nødt til at se på, hvordan mennesker i så stor fare kan blive udvist.

Præst i Lyngby Kirke, Leif Bork Hansen, blev i 1999 idømt en betinget dom på 20 dages hæfte for at skjule flygtninge. Han har for nylig været i kontakt med de 11 iranere for at tale dem fra at sultestrejke.

- Men de her mennesker befinder sig i ingenmandsland, og de ser ingen anden udvej, siger han til Kristeligt Dagblad.

Menighedsrådet gik torsdag aften hver til sit uden nogen afklaring på, om iranerne må fortsætte aktionen i kirken eller ej. Og derfor er de der fortsat.

- Man klarer ikke sådan en diskussion på to timer. Det tager meget længere tid. For det er noget, som er nyt for os. Ikke bare det, at sagen først opstod i går eftermiddags, men også at vi ikke er vant til, at der kommer 11, som skal udvises af landet, og går ind i kirken, siger ordførende sognepræst Ivan Larsen til Politiken.dk tidligere.

BNB