»Kirken har også noget at sige om sex. Vi har mange saftige tekster«

Nyt undervisningsmateriale skal fra næste år lære landets konfirmander om seksualmoral og prostitution, når de går til konfirmandforberedelse. Præsteforeningen glæder sig over ideen.

Det har tidligere været tabubelagt at tale om seksualitet til konfirmationsforberedelsen, men det skal være slut nu. Sådan lyder meldingen fra Folkekirkens Konfirmationscenter, der er klar med nyt materiale næste år (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Mertz

Hvad betyder sugardating? Og hvad forstår du egentlig ved ordet prostitution?

Snart bliver det spørgsmål, som landets konfirmander skal diskutere og reflektere over, når de »går til præst«.

For næste år vil Folkekirkens Konfirmationscenter være klar med sit eget materiale om seksualitet til uge 6. Det er den uge, hvor sex traditionelt er på skoleskemaet i landets folkeskoler, og derfor er det ifølge centerlederen også »naturligt« at det skal diskuteres i konfirmationsforberedelsen.

»Hvis vi skal tale om liv og død, tro, håb og tvivl, men ikke om sex i konfirmationsforberedelsen, så taler vi nok om en begrænset virkelighed, og det kan være med til at skabe fordomme om seksualitet,« siger leder af Folkekirkens Konfirmationscenter, Finn Andsbjerg Larsen, der mener, at det er »naivt« at tro, at 13-14-årige ikke er optaget af seksualitet.

Foreningen RedenUng, der rådgiver unge om køb og salg af sex, prostitution og sugardating, har ifølge Kristeligt Dagblad netop færdiggjort tilsvarende materiale. Det har Finn Andsbjerg Larsen dog ikke haft lejlighed til at se endnu, men han understreger, at centret vil tage kontakt til RedenUng, fordi tematikken er helt rigtig i forhold til konfirmationsforberedelsen.

Saftige bibeltekster

For hos Folkekirkens Konfirmationscenter oplever man, at seksualitet - som egentlig er til stede i biblen - har været taget ud af morallæren, fordi det har været et  tabu at italesætte herhjemme. Men nu skal det altså være slut.

»Kirken har også noget at sige om sex. Faktisk kan man finde mange tekster, som er saftige i biblen. Så det er jo ikke gemt væk, men det er forsvundet i den efterfølgende morallære,« siger Finn Andsbjerg Larsen.

Hvorfor er det en god idé, at det er præsterne, som skal lære de unge om for eksempel seksualmoral? Er det ikke en opgave, som burde ligge et andet sted – for eksempel hos forældrene?

»Det mener jeg også, at det skal gøre. Men vi skal også erkende, at der er hjem, hvor man ikke taler om den slags ting. Og det her er jo ikke et spørgsmål om, at vi skal tale om sex, men om den etik, der ligger i spørgsmål om kærlighed med særligt fokus på det, som Reden også er optaget af, nemlig at kunne sige nej og sætte grænser.«

Præster: Så længe det ikke er tvang

Hos Præsteforeningen er man åben over for det nye materiale. Det er ikke noget, der - formanden bekendt - er blevet specifikt efterspurgt, men det er en tematik, som »ikke er fuldstændig fremmet« og som man »sagtens kan få til at passe ind« i konfirmationsundervisningen. Sådan lyder vurderingen fra sognepræst og formand Per Bucholdt Andreasen.

»Jeg ser det ikke som problematisk, for præster er i stand til selv at vurdere, hvad der er relevant. Det er jo ikke noget, man bliver påtvunget på nogen måde,« siger han og henviser til, at den enkelte præst har frihed til selv at sammenstykke konfirmationsundervisningen.

»Så vi ser det som en mulighed for at få noget mere undervisningsmateriale, som man vil kunne integrere i de fleste andre emner i undervisningen,« siger han.

Netop præsternes store frihed når det gælder om at sammensætte forløbet for konfirmationsforberedelsen gør, at der er store forskelle på, hvad det er for en undervisning, landets konfirmander får. Sådan lyder vurderingen på Folkekirkens Konfirmationscenter.

Materiale om solariebrug og socialt udsatte

»Jeg oplever, at præsterne har et vidt forskelligt sigte med konfirmationsforberedelsen. Nogen siger, at formålet er at give konfirmanderne viden om kristendommen, mens andre siger, at konfirmanderne skal opleve, at det er rart at komme i kirken. Så der er hele tiden det her spænd mellem viden og så det mere sociale,« siger Finn Andsbjerg Larsen, der jævnligt underviser præster.

Konfirmationscentret er ikke dommer over, hvilket materiale landets præster må bruge, men omtaler kun det, man vurderer, har relevans i forhold til konfirmationsforberedelsen. Tidligere har man også afvist materiale, som man ikke troede på. Dengang var der tale om videofilm om konfirmationen, som man ikke vurderede, ville få den ønskede effekt. Jævnligt løber man også ind i grænseområder.

Tidligere har Kræftens Bekæmpelse for eksempel henvendt sig med materiale, der skal informere konfirmanderne om solariebrug, og Det Sociale Netværk har henvendt sig med materiale om socialt udsatte i folkeskolen. Begge budskaber, som Folkekirkens Konfirmationscenter bakker op om, men som har haft så lidt teologi i sig, at man har valgt ikke at promoveret kampagnerne yderligere i nyhedsbreve eller omtaler.

På Konfirmationscentrets hjemmeside findes en oversigt over det konfirmationsmateriale, som centret har kendskab til.

Berlingske er efter artiklens publicering blevet gjort opmærksom på et par sproglige misforståelser, som er ændret: I næstsidste afsnit er en formulering ændret, så det tydeligt fremgår, at det er budskaberne i de to nævnte kampagner, som Folkekirkens Konfirmationscenter bakker op om. Det er desuden præciseret, at Konfirmationscentret ikke anbefaler noget materiale frem for andet. I afsnit syv er ordet »bibellære« ydermere ændret til »morallære«.