Kirken får klager over alt mellem himmel og jord

Danskerne klager som aldrig før til biskopperne over folkekirken. De klager over alt fra kirkeklokkernes larmen og præstens prædiken til bryllupsdatoen og højden på træerne på kirkegården.

»Det er blevet for meget. Det er blevet sværere for folk at skelne mellem det af betydning og det af mindre betydning,« siger Kjeld Holm om sine utilfredse kirkegængere. Efter mere end to årtier som biskop over Aarhus Stift træder han tilbage i september og afløses af Henrik Wigh-Poulsen. Fold sammen
Læs mere

En biskop skal være forberedt på lidt af hvert fra utilfredse kirkegængere:

»De klager over alt mellem himmel og jord.«

Sådan beskriver Aarhus Stifts aftrædende biskop, Kjeld Holm, de mange og forskellige klager, han gennem årene har modtaget stadig flere af.

Når han ser tilbage på godt 21 år som biskop, vurderer Kjeld Holm, at han tilbage i midten af 1990erne måtte behandle én skriftlig klage om måneden, mens han i dag i gennemsnit må behandle én klage ugentligt.

Klagerne til biskoppen består i alt fra par, der ikke kan blive viet den dag, de gerne vil, til efterladte, der ikke kan få gennemført en bisættelse, hvor og hvornår de gerne vil. Det kan også være kordegnen, der bliver klaget over. Og præsten selvfølgelig.

»Der er snart sagt ikke det, der ikke bliver klaget over,« siger Kjeld Holm, der til september bliver afløst af Henrik Wigh-Poulsen, der onsdag vandt bispevalget i Aarhus Stift.

En af de ting, der ikke bare bliver klaget over i Aarhus, men også i andre stifter, er klokkeringning. Nogle klager over, at de ringer for meget og for højt om morgenen og om aftenen. Og Kjeld Holm har sågar oplevet en enkelt klage over, at der ikke blev brugt en større klokke til at ringe med. Biskoppen fik dog snakket klageren til rette, så det ikke endte med en skriftlig klage over den for lille klokke.

Udviklingen overrasker ikke Kjeld Holm. Den er, som han siger, udtryk for »en almindelig klagekultur«, hvor »folk ikke lader sig sige noget imod«.

»Det er blevet for meget. Det er blevet sværere for folk at skelne mellem det af betydning og det af mindre betydning,« siger han.

Men biskoppen understreger, at alle skriftlige klager bliver behandlet »efter forvaltningslovens principper«, inden han træffer sin afgørelse.

I Lolland-Falsters Stift har biskop Steen Skovsgaard »en fornemmelse af«, at antallet af klager stiger.

»Man har måske ikke fået indfriet forventningerne til, hvordan de kirkelige handlinger skulle forløbe,« siger han.

Steen Skovsgaard har oplevet, hvordan forældre i dåsbsfølger har klaget over, at præsten har bedt dem lægge en dæmper på deres endog meget urolige børn i kirken eller gå udenfor med dem, så selve dåben og gudstjenesten kunne blive gennemført i god ro og orden.

Vi er blevet mindre autoritetstro

Biskoppen i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, kan genkende tendensen med flere klager til biskoppen. Bl.a. er der flere klager over det, han kalder lejlighedstaler. Altså præstens tale til begravelse eller bryllup.

»Pårørende kan f.eks. føle, at der er for lidt personligt med i talen,« forklarer han.

Men ifølge Peter Fischer-Møller er det ikke nødvendigvis kun negativt, at kirken er genstand for et stigende antal klager:

»Vi bøjer os ikke længere automatisk for autoriteterne. Vi gør ikke bare, som præsten siger. Det gælder ikke bare kirken. Det gælder alle steder,« siger han:

»Det at forholde sig kritisk til tingene og ønske dem anderledes kan give anledning til refleksion og forandring.«

Og dog. Nogle klager kommer ifølge Peter Fischer-Møller fra »folk, der lever i en helt anden verden« og beskylder præsten for at være satanist. I andre tilfælde kan der være tale om, at en eller flere personer har set sig sur på en præst, klager og kræver fyring, uanset hvad den pågældende præst gør.

»De vil bare af med vedkommende,« siger han.

I landets største stift med næsten en million indbyggere, Helsingør Stift, bliver der ifølge biskop Lise-Lotte Rebel også klaget over kirken. Og det er der blevet gennem alle de 20 år, hun har været biskop. Over alt lige fra for høje træer på kirkegården til at gruset på den ikke bliver revet ordentligt.

Indbyggerne i det store stift nord, vest og syd for København er »måske lidt fremsagte«, som hun siger.

»Vi er vant til klager,« forklarer Lise-Lotte Rebel.

Selv om hun i sit stille sind godt kan undre sig over nogle af klagerne, bliver de alle taget alvorligt. De involverede parter bliver hørt, inden hun afgør dem.

Får klagerne ikke ret og vil klage over biskoppens afgørelse, kan de ifølge hende klage til Kirkeministeriet.