Kirkegårde mangler en milliard

Folkekirkens omkring 2000 kirkegårde kører med et stadigt større underskud. Priserne på gravsteder vil stige mange steder.

Holmens Kirkegaard. Arkivfoto: Brian Bergmann Fold sammen
Læs mere

Kirkegårdenes indtægter, som kommer fra gravstedsejernes indbetalinger, kan ikke dække de voksende omkostninger til især personale. På landsplan nærmer underskuddet sig en milliard kroner, skriver Kristeligt Dagblad.

Det viser en opgørelse fra Kirkeministeriet, som for første gang har opstillet et samlet regnskab for indtægter og udgifter for det danske begravelsesvæsen.

Prisen på et gravsted vil flere steder i landet stige for borgerne, og det samlede underskud til vokse år for år, hvis ikke folkekirken gør noget.

Derfor opstår underskuddet, som i 2005 var på 831 millioner kroner, og blev dækket af den kirkeskat, som alle medlemmer af folkekirken betaler.

Men det er urimeligt og strategisk uklogt, at folkekirken bruger så mange kirkeskattekroner på kirkegårde, mener formand for Dansk Selskab for Kirkeret, ph.d. Peter Christensen, som har fulgt udviklingen i længere tid.

Det er principielt forkert, at der ikke er sammenhæng mellem indtægter og udgifter på kirkegårdene, for man må betale, hvad det koster. Det er ikke rimeligt, at kirken skal være med til at betale af sit budget, for dermed bliver kirkeskatten unødvendig høj. Kirkeskatten skal gå til kirkelige formål og ikke til vedligeholdelse af kirkegårde, siger Peter Christensen.

Et provsti i Aalborg Stift har regnet ud, at menighedsrådene i 2005 brugte 41 øre af hver kirkeskattekrone til dækning af udgifter på kirkegården. For 25 år siden var det beløb det halve.

Den udvikling foruroliger departementchef i Kirkeministeriet Jakob Heinsen, som står bag opgørelsen af kirkegårdenes underskud.

Folkekirken kan ikke bare lade underskuddet vokse, for så vil pengene på et tidspunkt blive taget fra de kirkelige aktiviteter. Prognoser viser, at der bliver færre døde i de kommende år og dermed færre indtægter til kirkegårdene, men der er ikke noget, der tyder på, at udgifterne på kirkegårdene vil falde i samme takt, siger han.

Udgifter til driften af folkekirkens kirkegårde udgøres hovedsageligt af løn til de ansatte. Hvis ikke man kan spare på personalet, så kan der kun skaffes flere indtægter ved at hæve taksterne på køb og vedligeholdelse af et gravsted. Dermed kommer forbrugerne til at betale.

Formand for Danske Kirkegårdsledere, Klaus Frede-riksen, tror ikke, forbrugerne vil blive skræmt væk af hverken underskud eller stigende takster på gravsteder.

Jeg synes egentlig ikke, at det er noget særligt stort underskud, når man tænker på, at beløbet går til den service, som befolkningen får på folkekirkens kirkegårde. De store kirkegårde i byerne fungerer også som del af byens grønne områder, til gavn for alle borgerne. Men er det et politisk krav, at underskuddet skal bringes ned, tror jeg godt det kan gøres ved en rationalisering og stigning i gravstedstakster, siger Klaus Frederiksen.

Kilde: Kristeligt Dagblad