Kirkefolk støtter opførelse af ny moské

En biskop og flere kirkefolk opfordrer politikerne i Haderslev Kommune til at godkende byggeriet af en moské med minaret og kuppel. Dermed er der fornyet debat om, hvad kirkens folk skal blande sig i, og om der skal være moskeer i Danmark.

I København er byggeriet af en moské i Rov-singgade i fuld gang. Efter planen indvies den til maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

En biskop, en domprovst samt flere præster og menighedsrådsmedlemmer udfordrer politikerne i Haderslev Kommune ved i et åbent brev at opfordre dem til at sige ja til byggeriet af en moské med minaret og kuppel.

Brevskriverne omtaler det som »beskæmmende ... at stærke politiske kræfter i Haderslev modarbejder det muslimske trossamfunds ønsker om at opføre en moské i den udformning, det ønsker«.

Kommunens plan- og miljøudvalg har nemlig sagt nej til en ansøgning fra Islamisk Center Haderslev om at opføre en moské i et industrikvarter med henvisning til, at den eksisterende lokalplan ikke tillader bygninger over 12 meter. Byrådet skal 25. februar diskutere ansøgningen og eventuelt ændre lokalplanen, og de 26 brevskrivere »skal derfor opfordre Haderslev Byråd til at være imødekommende over for trossamfundet, når sagen skal behandles i byrådet«, hedder det i brevet.

Meldingen fra ikke mindst biskop Marianne Christiansen og domprovst Kim Eriksen bliver af formanden for Plan- og Miljøudvalget, Liberal Alliances Benny Bonde, betegnet som kirkelig politiseren og utidig indblanding i kommunalpolitik. Han er, som han siger, »sat til at passe på kommunen, ikke kirken«, mens »kirken er sat til at passe på kirken, ikke kommunen«.

På Christiansborg kalder Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, det »noget underligt noget, at en biskop, en domprovst og nogle præster vil kæmpe sagen for et moskébyggeri«.

»Jeg begriber det ikke. Vores opgave i folkekirken er at forkynde evangeliet, ikke at fremme byggeriet af moskeer,« siger han.

Biskoppen i Haderslev afviser, at hun blander sig utidigt i politik. For Marianne Christiansen handler det ikke om islam, men om religionsfrihed, som ifølge hende er »en vigtig sag for folkekirken«.

»En biskop må da som alle andre kunne tage ordet og blande sig i debatten. Det er da morsomt, at jeg som biskop bliver beskyldt for at politisere, bare fordi jeg giver min mening til kende,« siger hun:

»Der har været moskeer her i landet i mange år, og det har vi det fint med, men islam må åbenbart ikke være alt for synlig, som det sker med minareter og kupler.«

Biskop: »En del af vores verden og hverdag«

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, ser moskeer, minareter, templer, rigssale og andre gudshuse som »en del af vores verden og hverdag i dag«. Og han kan, med henvisning til Grundlovens ord om religionsfrihed i Danmark, ikke se, hvorfor »der fra nogle sider er så stor skepsis over for moskeer, mens andre religioners gudshuse uden videre accepteres«.

»Det er, som om vi har en blind plet, når det gælder islam, og at religionsfriheden ikke gælder muslimer. Det er da uværdigt, hvis de alene er henvist til nedlagte fabriksrum for at udøve deres tro,« siger han:

»Det er ikke det samme, som at vi fra folkekirkens side ligefrem skal arbejde for moskeer. Vi er kristne, de er muslimer, og vi skal blive ved med at missionere over for dem. Men hvis vi skal tage religionsfriheden alvorligt, skal de også have deres gudshuse. Men jeg så da hellere, det var kirker, der blev bygget.«

Christian Langballe opfordrer brevskriverne til »i stedet at koncentrere sig om den folkekirke, som de selv er en del af«.

»De agerer jo som en form for et politisk parti, der på kirkens vegne taler for et moskebyggeri,« mener han.

Ny moské i København vækker debat

I København er der i øjeblikket ved at blive bygget nye og markante moskeer på Vibevej og i Rovsingsgade, ligesom en komité bestående af flere kendte danskere, Muslimernes Fællesråd og med den københavnske integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), arbejder for, at byggeriet af en stormoské bliver påbegyndt senest i 2017. Hvor er endnu uvist. I komiteen sidder også domprovst i Københavns Stift Anders Gadegaard.

Byggerierne er blevet mødt med kritik fra flere sider. Ikke mindst er der rejst tvivl om, hvorvidt en støtte på 150 mio. kr. til byggeriet i Rovsingsgade fra oliestaten Qatar bliver givet med særlige, religiøse betingelser.

Ifølge medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Rasmus Jarlov (K) er det »ikke en offentlig opgave at fremme en bestemt fremmed religion i Danmark og København«.Hvad mener du med offentlig opgave?»Når man giver tilladelse til et byggeri, der bryder de almindelige rammer for, hvad man ellers må bygge. Som på Vibevej, hvor man har givet tilladelse til at opføre tårne, der kommer til at trone over kvarteret på en måde, andre bygninger ikke må,« forklarer han:

»Vi er ikke modstandere af moskeer i København, men vi er modstandere af positiv særbehandling, hvor man gør det til et politisk projekt at fremme nogle monumentale bygninger, som, der ikke er grund til, skal dominere bybilledet.«