Kinesernes kulforbrug er afgørende i klimakamp

Et enormt kulforbrug har gjort Kina til verdens største udleder af CO2. Men nye energiformer og mindre vækst i den tunge industri kan gøre kineserne mindre afhængige af kul i fremtiden.

Det er i høj grad den tunge industri, der har været drivkraft for den kinesiske vækst de seneste årtier. Det kinesiske kulforbrug udgør næsten halvdelen af det globale kulforbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: SHENG LI

BEIJING: Hvad nytter det at reducere CO2-udledningen, hvis Kina bygger et kulkraftværk om ugen, lyder et ofte stillet spørgsmål i klimadebatten.

For om smålande i Vesten udleder en smule mere eller mindre, ændrer ikke det store i det samlede CO2-regnestykke. Det gør derimod Kinas brug af kul. Kinesernes kulafbrænding var skyld i over halvdelen af den globale vækst i CO2-udledningen fra 2002 til 2012. Og at Kina i dag har den tvivlsomme ære af at være verdens største CO2-forurener, skyldes først og fremmest landets forbrug af kul. Men ifølge Greenpeace er kurven knækket. Om end der kun er tale om et lille knæk.

Baseret på tal fra Kinas brancheorganisation for kulindustrien er miljøorganisationen kommet frem til, at forbruget i årets første tre kvartaler faldt mellem en og to procent. Selv om det ikke ændrer ved Kinas førerposition, peger andre tendenser i landet også i retning af et mere bæredygtigt energiforbrug.

Kinas økonomi er i årevis blevet båret frem af store investeringer i infrastruktur og en rivende udvikling i byggesektoren. En vækstmodel den kinesiske regering forsøger at ændre ved at udvikle servicesektoren og øge forbruget i de kinesiske husstande. Og selv om et stigende antal købestærke kinesere også betyder flere energislugende forbrugsgoder, er niveauet ikke det samme som i den tunge industri.

»Langt størstedelen af væksten i Kinas energiforbrug har ligget i stålsektoren, cementindustrien og produktion af glas og kemikalier. Så hvis der kommer en opbremsning dér, hvilket der er nogle tegn på, så vil det også betyde en opbremsning i energiforbruget. Så begynder der at ske noget,« siger Christian van Maarschalkerweerd, energiattache ved den danske ambassade i Beijing.

De nyeste tal fra de kinesiske myndigheder viser, at energiforbruget stadig stiger – men i mindre grad end tidligere. Kina har også øget investeringerne i andre energiformer. Produktionen af vind- og solenergi er steget markant. Og mere strøm finder i dag vej fra vandkraftværker i det bjergrige Vestkina til den østlige del af landet, hvor forbruget er størst.

Mandag præsenterer FNs Klimapanel en længe ventet rapport efter flere dages møder i København. Rapporten kommer til at danne det videnskabelige grundlag for diskussionerne, når verdens ledere skal forsøge at nå frem til en ny klimaaftale.

I år finder forhandlingerne sted ved COP20 i Lima i begyndelsen af december. Næste år sker det i Paris ved COP21. Sandsynligheden for en større aftale i Lima er ikke stor. Derfor retter de fleste blikket mod Paris.

Under forhandlingerne ved COP15 i København for fem år siden blev Kina beskyldt for at være imod en bindende aftale.

»Kina anerkender den globale opvarmning som et problem, og at den er menneskeskabt. Den diskussion er de langt ude over. Barrieren er spørgsmålet om, hvem der har forårsaget den, og hvem der skal betale regningen og stå for oprydningen,« siger Christian van Maarschalkerweerd.

Inden FN-topmødet i Paris lancerer Kina en ny femårsplan. Den forventes at sætte flere ambitiøse mål inden for klima, energi og miljø. På den kortere bane har Kina travlt med at sørge for ren luft i hovedstaden, når en række regeringschefer kommer på besøg.

Om lidt over en uge er Beijing vært for det årlige møde i APEC, der tæller 21 medlemslande fra Asien og Stillehavsområdet. Ruslands præsident, Vladimir Putin, Japans premierminister, Shinzo Abe, og USAs præsident, Barack Obama, har meldt deres ankomst.

Det har fået Beijing til at give offentligt ansatte fri, begrænse antallet af biler på gaderne og varsle midlertidige lukninger af fabrikker. Topmødet finder sted efter en længere periode, hvor luftforureningen i Beijing har været på et niveau langt over, hvad WHO vurderer som sundhedsskadeligt.