Kim Leine hædret med Kronprinsparrets Kulturpris

En barsk opvækst ud over det sædvanlige og en tid med misbrug af stoffer og kvinder førte Kim Leine helt ned på bunden. Fra den rejste han sig og skabte et betydningsfuldt litterært værk baseret på sine oplevelser og på den europæiske historie.

Forfatteren Kim Leine blev årets modtager af Kronprinsparrets Kulturpris. Her er han fotograferet tidligere på året i forbindelse med sin seneste roman, »Rød mand/Sort mand«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Kim Leines stil er præcis og kraftfuld. Og selv om nogle værker foregår i en helt anden tid, bliver man som læser trukket ind i historien og mærker karakterernes desperation, ensomhed og tvivl. Leine har en evne til at beskrive mennesker, så de kravler ind under huden på læseren, hvor de bliver, længe efter at man har lagt bogen fra sig.«

Sådan lød motivationen, da forfatteren Kim Leine lørdag i Musikkens Hus i Aalborg modtog Kronprinsparrets Kulturpris. Hæderen ledsages af en halv mio. kr. samt en skulptur af Olafur Eliasson, der selv er tidligere modtager af prisen. Andre er for eksempel musikeren Tina Dickow, filminstruktøren Per Fly og arkitekten Bjarke Ingels.

Grundig research

Incest, misbrug og Jehovas Vidner kan for de fleste være en hård barndomscocktail. Man kan flygte fra den ved at drikke – eller man kan skrive sig ud af traumerne.

Kim Leine prøvede først det første og supplerede med stoffer og misbrug af kvinder, men fandt så vejen til frigørelsen gennem sproget. Han skrev sig igennem omsorgssvigtet og gentagelsen af misbrugsmønsteret med sin overbevisende debutroman, »Kalak«, der udkom i 2007. Grønland reddede Kim Leine – og Grønland var dernæst ved at slå ham ihjel som i betydningen at blive fundet bevidstløs på et toilet i Nuuk med en kanyle i armen.

Det var der, Kim Leine ramte bunden og blandt andet mistede sin autorisation som sygeplejerske – der ellers gav en praktisk, let adgang til stoffer – og hans første kone bemærkede lakonisk – ifølge et interview med Kim Leine her i avisen i 2007 – at »nu har du da noget at skrive om«. For skrive har Kim Leine villet siden barndommen. Så brugte han 30 år på at researche, og det blev i første omgang til en roman, der vandrede op ad bestsellerlisten.

Kampen om Grønlands sjæl

Kalak fremstår i romanen  som et nedsættende ord for en grønlænder – og en sådan blev Kim Leine regnet for i sin tid i det meget nordlige Danmark mellem 1989 og 2004. Født blev han i august 1961 i Norge. Uddannet sygeplejerske i Danmark, inden han rejste til Grønland for at arbejde inden for sit fag.

Siden 2004 har Kim Leine igen været bosat i hovedstadsområdet. Men Grønland vender tilbage som scenen i romanen »Tunu« (2009), hvor en mandlig dansk sygeplejerske spiller en rolle i skildringen af det barske liv i en østgrønlandsk bygd, hvor Kim Leine igen bruger af sin grundige research i tilværelsen on the wild side.

Rødt og sort

Fortællingerne om Grønlands skæbne er fortsat i romanerne »Profeterne i Evighedsfjorden« fra 2012 og »Rød mand/Sort mand«, hvor den sidste behandler koloniseringen af Grønland og dermed sammenstødet mellem den oprindelige befolknings tilværelsestolkning – personificeret i Åndemageren, en af romanens hovedpersoner – og den kristne mission. Repræsenteret af Hans Egede, der blev kaldt Grønlands apostel.

»Meget tyder på, at Kim Leine har mange flere fantastiske bøger i sig. Dem glæder vi os til at læse i fremtiden,« hedder det også i motiveringen for tildelingen af Kronprinsparrets Kulturpris. Det har Kim Leine på det nærmeste også lovet – »Profeterne i Evighedsfjorden« og »Rød mand/Sort mand«, der udkom tidligere på året, er således de to første i en trilogi om Grønland.

Ved gravens rand

Med »Kalak« beskrev Kim Leine sin kamp. Og kampen for at forstå og tackle tilværelsen blev uddybet i flere efterfølgende bøger som for eksempel »Valdemarsdag«, hvor stoffet fra Kim Leines egen familie også danner baggrund. »Valdemarsdag« tager os længere tilbage i tiden – tilbage til sommeren 1938 og til den mærkelige og skæbnesvangre dag, da Kim Leines farfar slår sin ekskones kæreste ihjel. Meget symbolsk med pendulet fra et gammeldags ur.

Kim Leine har i efterfølgende romaner både trukket på forfatterskabets grundkapital i for eksempel skildringer af forholdet mellem fædre og sønner og på historien. »Afgrunden« fra 2015 har således Anden Verdenskrig og Den Finske Borgerkrig som blodig ramme. Måske er der mennesker, der ikke har evner for fred? Det er et af de misantropiske temaer, bogen undersøger – og det er også et af forfatterskabets grundlæggende træk. Voksenlivet er ikke for børn og sarte sjæle.