Den årelange fejde mellem koldkrigshistoriker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl er slut. Onsdag afsagde Højesteret dom i injuriesagen om historikerens KGB-agent-beskyldninger mod den tidligere sikkerhedspolitiske journalist. På trappen foran Højesteret trådte vinderen som den første frem foran det samlede presseopbud.

»Det er selvfølgelig en lettelse,« sagde Jørgen Dragsdahl. En lettelse, der med de lukkede, mørkegrønne døre til Højesteret som bagtæppe – i både bogstavelig og overført betydning – var tydelig i Dragsdahls bævende læber og fugtige øjne.

»Det, Bent Jensen skrev, var løgn – og det har jeg nu rettens ord for,« fastslog Jørgen Dragsdahl.

Koldkrigshistorikeren er idømt en straf på ti dagbøder á 1.000 kroner og en erstatning på 100.000 kroner. Desuden skal han betale hele Jørgen Dragsdahls advokatregning på mere end 500.000 kroner.

Som den allersidste trådte Bent Jensen frem foran Højesteret. »Dommen er selvfølgelig skuffende og uforståelig. Jeg synes ikke, den hænger sammen,« lød det fra Bent Jensen, der dog havde overskud til en humoristisk bemærkning om sit økonomiske tab:

»Jeg må hjem og slagte sparegrisen.«

Alle gode gange tre

Naget mellem de to går årtier tilbage. Men fortællingen om »løgnen« og det efterfølgende juridiske slagsmål begynder dog først i 2007.Bent Jensens sætning »arkiverne har vist, at Dragsdahl var KGB-agent« trykt på Jyllands-Postens forside 14. januar 2007, blev begyndelsen på det lange retsopgør.

Påstanden om agentvirksomheden havde Bent Jensen læst i hidtil hemmeligholdte dokumenter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Jørgen Dragsdahl, der arbejdede på dagbladet Information i 80erne, blev overvåget af efterretningstjenesten, der blandt andet indkaldte ham til en samtale om hans forhold til Sovjetunionen. Selv om PET aldrig rejste en sag mod journalisten, blev han i et referat fra mødet omtalt som »agent«.

Kernen i retsopgøret har derfor været, hvorvidt Bent Jensen havde tilstrækkelig dokumentation til at beskylde Jørgen Dragsdahl for at samarbejde med KGB. Inden afgørelsen i Højesteret stod der 1-1 mellem de to.

»Højesterets dom er fornuftig«

Første dom i injuriesagen faldt i maj 2010, hvor retten i Svendborg fandt Bent Jensen skyldig, og idømte historikeren en økonomisk straf på flere hundredtusind kroner. Bent Jensen appellerede dommen til landsretten, der gav historikeren medhold i, at dokumentationen var på plads – også selv om beskyldningerne blev anset for ærekrænkende. Så blev det Jørgen Dragsdahls tur til at anke.

At højesteretsdommerne er kommet frem til den rette beslutning, er Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet, ikke i tvivl om.

»Højesterets dom er fornuftig. Der kan ligge meget i ordet agent, men Højesteret siger, at man bedst kan læse udtalelserne sådan, at Bent Jensen mener, at Jørgen Dragsdahl var agent i straffelovens forstand – altså landsforræder,« siger han.

Bent Jensen understregede på ny onsdag, at han aldrig har udtalt sig i juridisk forstand om Dragsdahls agentvirksomhed, men blot genfortalt indholdet af PET-dokumenterne:

»For at sige det firkantet har jeg skrevet korrekt af. Jeg har aldrig nogensinde sagt, at Dragsdahl har gjort noget strafbart. Tværtimod. Det, dommerne har gjort her, er at sige, at der ligger noget strafbart i alene at bruge ordet KGB-agent.«

Både koldkrigshistorikeren og hans advokat, Karoly Németh, har advaret om, at en dom ville kue forskere til i fremtiden ikke at udgive kontroversiel forskning. En påstand, som Sten Schaumburg-Müller er uenig i.

»Der er overhovedet ikke tale om en indskrænkning i ytringsfriheden blandt forskere,« fastslår professoren.

»Men hvis man på baggrund af sit særlige privilegium som forsker gerne vil udtale sig, så er der et par spilleregler: Bent Jensen har i modsætning til Jørgen Dragsdahl haft adgang til PET-arkiverne. Så enten burde Bent Jensen have forelagt Jørgen Dragsdahl papirerne, eller også skulle han have belagt sine ord en lille smule anderledes.«

Bent Jensen overvejer at gå videre

På trappen foran Højesteret blev det klart, at den lange fortælling om de to modstanderes juridiske slagsmål muligvis vil fortsætte. Adspurgt om Bent Jensen overvejede at prøve sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomtol, svarede han, at det ikke kunne udelukkes.

»Nu skal vi hjem og studere dommen, min advokat og jeg. Men det vil jeg da mene. Også fordi den har så stor principiel betydning,« lød det fra Bent Jensen.

Advokat Karoly Németh supplerede sin klient.

»Nu er vi i hvert fald færdige i Danmark, og når jeg har nærlæst dommen, vil jeg ikke være utilbøjelig til at sige, at den på baggrund af [en række internationale domme], nok bør komme videre. Men det er vi flere om at bestemme,« sagde Karoly Németh.

Skal sagen tages op i Strasbourg, tyder præcedens fra tidligere sager på, at domstolens afgørelse vil flugte med Højesterets dom. En sag kan dog trække ud i flere år – hvis den da overhovedet tages op, vurderer Sten Schaumburg-Müller.

Såfremt Bent Jensen beslutter sig for at forsøge at bringe sagen videre, vil det formentlig være af principielle grunde, idet regningen fra de danske retssager skal betales snarest.

»Der er som udgangspunkt ikke nogen opsættende virkning ved at indbringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen. Derfor vil der ikke være noget taktisk i dette,« siger Sten Schaumburg-Müller.