Kendt dansk arkitekt er død

Prins Henrik overrækker den danske Europa Nostra Pris til arkitekten, professor Johannes Exner ved et arrangement på Kongeskibet Dannebrog tirsdag d. 31. maj 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Den berømmede danske arkitekt Johannes Exner er død i en alder af 89 år. Det fremgår af en dødsannonce, som hans hustru gennem mange år, Inger Exner, har indrykket i Jyllands-Posten.

De to gik på arkitektskole sammen og etablerede fælles tegnestue, som blev banebrydende inden for kirker og restaureringsarbejde. Parret markerede sig som fornyere af især dansk kirkearkitektur og stod blandt andet også bag restaureringen af Koldinghus.

Netop arbejdet med Koldinghus udløste hædersprisen Europa Nostra. Johannes Exner delte også ud af sin viden som professor ved Arkitektskolen i Aarhus. Af dødsannoncen fremgår det, at begravelsen finder sted fra Sankt Pauls Kirke i Aarhus fredag 29. maj.

BNB