Kend fjenden på duften

Forskning i den danske Herkulesmyre viser, at arbejderne i en myretue lugter sig frem til fremmede myrer og tilintetgør dem.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det er ikke nok at være flittig, hvis man lugter forkert. Det gælder i hvert fald for arbejdermyrer. Hvis man ikke har den samme duft som de andre myrer i myretuen, bliver man ikke lukket ind i det beskyttende fællesskab, men tværtimod holdt udenfor i en kamp på liv og død.

Det har et internationalt forskerteam ved Biologisk Institut, Center for Social Evolution, Københavns Universitet, netop påvist. Teamet, der ledes af den italienske lektor Patrizia d’Ettorre, har studeret den store danske Herkulesmyre – Camponotus herculeanus – også kendt som Nordens termit, fordi den kan finde på at gå i husenes træværk.

»En stor del af de 12.000 myrearter, der findes, kan udskille over 40 forskellige kemikalier, som de blander, så hver koloni har sin egen individuelle duftsignatur, et kemisk ID, som er en helt unik duft, som alle arbejdermyrer i kolonien har som en slags stempelkort,« fortæller Patrizia d’Ettorre.

Denne helt nye grundforskning viser, at Herkulesmyrerne ikke – som man hidtil har troet – lugter sig frem til, hvem de er i koloni med, men tværtimod identificerer og afviser dem, de ikke er i koloni med.

Bruger antennerne
»Myrer ser ikke så godt, og ofte befinder de sig i mørke under overfladen. Men gennem deres antenner er de i stand til med det samme at lugte, om en myre fra en anden koloni er kommet ind i deres tue, og så bliver de meget aggressive og går til angreb og dræber den fremmede,« fortsætter Patrizia d’Ettorre.

»Vi mennesker udskiller også i visse tilfælde dufte der identificerer os. Man har f.eks. påvist, at spædbørn kan kende deres mødre på duften og omvendt, men det er der ikke forsket så meget i,« siger Patrizia d’Ettore.

Mennesker kan godt lugte, at der er en syrlig duft i myretuen, men kan ikke skelne den ene koloni fra den anden. Men myrerne er i stand til at lagre mange forskellige dufte i deres hukommelse og kan hurtigt skelne mellem enkelte myrer og deres tilhørsforhold til deres respektive kolonier.

Kan man bruge denne nye viden til at udvikle biologiske Gå-væk-myre-midler?

»Bestemt. Jo bedre vi forstår kommunikationen mellem myrer og andre insekter, der kan være skadedyr, desto nemmere vil det være at finde ud af, hvilke biologiske midler til at holde dem væk der vil være mest effektive,« slutter Patrizia d’Ettorre.

Forskerne på Center for Social Evolution er internationalt kendte for deres studier af myrer og deres sociale liv. De har bl.a. også kortlagt, hvordan myrernes dufte påvirker deres indbyrdes sociale liv, adfærd og reproduktion. Dette nye forskningsresultat er blevet til i et samarbejde mellem Patrizia d’Ettorre, kemikerne Charlottte G. Jørgensen og John Nielsen fra Københavns Universitet, den tyske neurobiolog C. Giovanni Galizia med flere.