Kemikalier kan gøre børn dummere

201 kemiske stoffer har potentiale til at skade vores hjerne, mens den er under udvikling i de første år, advarer forskere. Miljøministeren mener, der er styr på stofferne. Professor er uenig.

Når Søren og Mette har svært ved at kapere logaritmerne i matematiktimen, kan det være kemiske stoffer i maden, modermælken eller legetøjet, der har skadet deres evne til at tilegne sig stoffet.

Miljømedicinere har fundet frem til 201 kemiske stoffer, som har potentialet til at skade hjernen, mens den udvikles i livmoderen og i barndommen. Og en international gruppe af børnelæger, gifteksperter og miljømedicinere siger nu i en fællesudtalelse, der netop er lagt på internettet, at der samlet set tegner sig et billede, der kan bidrage til at forklare nogle af de neurologiske skader, vi hidtil ikke har kendt årsagen til.

Forskerne mangler det endelige bevis de har ikke fundet den rygende pistol. Men de har samlet en række indicier, der peger i samme retning: Hvis vi vil forebygge skader på nervesystemet, skal vi for en sikkerheds skyld luge ud i junglen af kemiske stoffer.

Den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean advarer i en artikel i det nyeste nummer af Ugeskrift for Læger om, at den eksisterende lovgivning ikke tager højde for, at fostre og børn er særligt sårbare over for neurologiske skader fra industriens kemiske stoffer.

»Der er behov for en langt bedre forebyggende indsats. Vi må hellere forbyde stoffer og fastsætte lavere grænseværdier og så tage balladen med industrien bagefter. Alternativet er at vi venter på det endelige bevis, og det kan koste dyrt i lavere intelligens, ringere funktionsniveau og dermed færre indtægter for samfundet,« siger Philippe Grandjean.

Han peger på, at halvdelen af de 201 stoffer i dag er blandt de mest anvendte.

Særlig indsats afvises
Miljøminister Connie Hedegaard (K) ser dog ikke behov for en særlig indsats på området.

Hun peger på, at flere af stofferne allerede er forbudt, reguleret eller under ny vurdering. Og i et svar på et spørgsmål i Folketinget gør hun rede for, at den kemikalieform, REACH, som EU er i gang med, efter hendes opfattelse vil tage højde for børns særlige risiko for at kemikalier skader deres nervesystem.

»Kernen i den nye kemikalieregulering er netop, at industrien skal kunne påvise, at det er forsvarligt at bruge deres kemikalier. Uanset de specifikke informationskrav i REACH kan vi altid kræve yderligere oplysninger af industrien, hvis vi mener det er nødvendigt. Det gælder også for sådanne skader på nervesystemet, som der peges på i artiklen,« skriver Connie Hede gaard til Folketingets Plan- og Miljøudvalg.

Nødvedigt at tage ansvar
Men Philippe Grandjean er uenig med ministeren i, at der er styr på stofferne.

»EUs nye kemikalieregler fokuserer på generel giftighed og på kræftrisiko. Der er ikke krav om undersøgelse af stofferne specifikt for neurologiske skader på børn. Derfor indfanger de nye regler ikke den risiko,« siger Philippe Grandjean.

Professoren kalder miljøminister Connie Hedegaards svar for defensivt og mener, hun burde have valgt at tage sagen op i en større sammenhæng.

Men der er jo intet bevis for stoffernes farlighed. Risikerer samfundet ikke at bruge enorme summer på noget som måske alligevel ikke er noget større problem?

»Jo, men hvis man vil have fremskridt i et moderne samfund, er man nødt til at vise risikovillighed. Vi kan vælge at sige, lad os nu se, det går nok, eller vi kan påtage os et ansvar. Jeg mener det er vores generation, som sidder med ansvaret. Tiden er inde til at tage alvorligt fat på området,« siger Philippe Grandjean.

Ifølge en analyse fra Miljøstyrelsen er det de færreste af de 201 stoffer, den almindelige danske forbruger kommer i nærheden af. Det gælder ifølge analysen kun 11 af listens 90 pesticider samt halvdelen af de 111 stoffer, der ikke er pesticider.