Kedsomhed og mobning er dygtige elevers lod

Skoleelever, som er særligt dygtige, keder sig bravt i timerne. Godt hver tredje af dem bliver mobbet. Derfor gør de sig ligesom Silke Svare Bruun bevidst mindre dygtige, viser DI-undersøgelse.

»Da det var rigtig slemt, stoppede jeg til stort set alle mine fritidsinteresser. Jeg stoppede med ridning, med at gå i klubben og med at se den smule venner, jeg havde. Jeg var blevet en zombie,« siger Silke Svare Bruun om årene fra 4. til 7. klasse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skoledagene sluttede som regel med, at hun gik grædende hjem. Alene og såret efter endnu en dag, hvor hun følte sig udenfor. Mobbet, fordi hun var anderledes. Fordi hendes hoved fungerede hurtigere og forskelligt fra de andre børns. Samtidig var timerne uendeligt lange for hende. Hun følte ikke, hun lærte noget. Læreren gentog bare sig selv igen og igen.

»Da jeg var tre år, kunne jeg stave navnene på alle i min familie. Jeg kunne læse, lige før jeg fyldte seks og startede i 0. klasse. Jeg kan alfabetet baglæns, og jeg kan se en masse talsystemer og tabeller for mig,« fortæller 13-årige Silke Svare Bruun fra Holbæk.

Hun går i 7. klasse på Skolen Ved Tuse Næs. I dag trives hun. Men fjerde til og med sjette klassetrin kalder hun selv for »forfærdelige«. For som særlig dygtig elev var skoletimerne uendeligt kedelige for hende. Fyldt med gentagelser af ting, hun allerede kunne. Frikvartererne var ensomme.

»En af de smartere drenge i klassen fandt ud af, at jeg kunne synge alfabetet baglæns, og at jeg var lidt foran. Han fik mig til at synge og remse tabeller op foran en hel masse. Men det, fandt jeg ud af, ikke var det smarteste at gøre. Han brugte det imod mig og grinte ad mig bag min ryg. Han begyndte at genere mig rigtig meget,« fortæller Silke.

Den dygtige piges smertefulde erfaringer med skolegangen ligner desværre til forveksling mange andre rigtig dygtige elevers. Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Industri (DI) og Danske Skoleelever sammen har gennemført blandt elever, der selv vurderer, at undervisningen i skolen er under deres eget faglige niveau.

Ifølge undersøgelsen mister halvdelen af de dygtige elever lysten til at gå i skole, fordi de ikke bliver udfordret. Samtidig oplever næsten hver tredje af dem at blive mobbet, fordi de er dygtige. Og mere end hver tredje har med vilje gjort sig mindre dygtig i skolen, fordi de synes, at det er ubehageligt at være dygtig.

Underdirektør i DI Charlotte Rønhof er chokeret over elevernes svar:

»På alle arbejdspladser er det de dygtigste, der trækker som lokomotiver. Ender man med at have et samfund, hvor man ikke gør noget for at udfordre ikke bare de svage og midtergrupperne, men også de dygtigste, mister vi konkurrencefordele i forhold til de virksomheder, vi konkurrerer med globalt.«

Triste små mennesker

Skoleelevernes formand, Miranda Wernay Dagsson, deler bekymringen og oplever det som et stort problem, at de dygtigste elever ikke bliver tilstrækkeligt udfordrede.

»De får ikke udviklet deres fulde potentiale. Det er et kæmpetab for Danmark,« siger Miranda Wernay Dagsson.

Hun bekymrer sig samtidig om den enkelte elevs trivsel, ligesom også Charlotte Rønhof gør.

»Det er jo små mennesker, som ender med at være triste stort set hele deres skolegang og med at sidde og skjule deres talent,« siger Charlotte Rønhof.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at kommentere DIs undersøgelse. Men at Danmark ikke ligefrem excellerer udi disciplinen at støtte de ellers fagligt stærke elever i at blive endnu dygtigere, fremgår af den seneste PISA-test. Som Berlingske skrev ved dens offentliggørelse i december i fjor, viste den, at Danmarks andel af dygtige elever skrumper ind, og at vi på dette punkt ligger under gennemsnittet for OECD-landene.

Eksempelvis har kun seks lande færre dygtige læsere end Danmark – heriblandt Mexico, Grækenland og Slovenien.Professor og formand for den danske PISA-komité Niels Egelund skønner på baggrund af den tilbagevendende undersøgelse Københavnerbarometeret, at omtrent 20 procent af eleverne ikke synes, at de får nok ud af undervisningen, fordi niveauet er for lavt. Mange af dem, der tilhører de bedste halvanden til to procent, mistrives, som DI-undersøgelsen viser.

Kræver kulturændring

Såvel DI som elevforeningen Danske Skoleelever håber, at skolereformen, som træder i kraft efter sommerferien og i højere grad giver mulighed for differentieret undervisning, vil gavne forholdene for de dygtige elever.

Niels Egelund bekræfter da også, at tanken med reformen netop er, at alle skal kunne blive dygtigere. Men problemet ligger også i selve kulturen ude på skolerne. At det er usmart at være klog. At de kloge kan klare sig selv. Og den kultur kan blive svær at gøre op med, mener professoren:

»Det er noget, der ligesom Janteloven ligger dybt i den danske kultur. Det er jo ikke særlig »in« at være stræber i skolen og at lave sine lektier og fortælle, at man får 12,« siger han.

Kunne de dygtige elever selv vælge, ville størstedelen af dem, nemlig otte ud af ti, foretrække differentieret undervisning i deres egen klasse. Hver anden kunne godt tænke sig flere valgfag.

»Det, synes jeg også, er en rigtig fin idé,« siger Miranda Wernay Dagsson, »for så sidder man sammen med andre, der har valgt det af interesse. Det kan blive sejt at være god.«

For Silke Svare Bruun blev det på sin vis det, der sikrede hende en langt bedre skoledag. Siden 7. klasse har hun gået på en særlig boglig, international linje med et højere fagligt niveau.

»Nu lærer vi rent faktisk noget nyt. Læreren gentager ikke sig selv 300 gange, og jeg kan rent faktisk snakke med dem, jeg går i klasse med. Det er noget nyt, hvis man bare kigger to år tilbage,« siger Silke.