Kedeligt at gå i skole? Frank Jensen har en plan til 240 millioner kroner

Frank Jensen går til budgetforhandlingerne med et udspil til at løfte de ældste klasser i Københavns folkeskoler og bremse sivning af elever. 60 millioner kroner årligt de næste fire år skal sikre blandt andet flere profillinjer, talentcamps og intensive læringstilbud.

Flere af de ældste københavnske skoleelever skal fremover gå i særlige ungdomsfolkeskoler som eleverne på Højdevangens Skole på Amager, der siden 2012 har undervist alle elever i 7.-9. klasse fra fire folkeskoler. Det er en del af skolepolitisk udspil og en investering på samlet 240 mio. kroner, som overborgmester Frank Jensen (S) lægger op til i budgetforhandlingerne i Københavns Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Flere københavnske forældre vælger folkeskolen, når deres børn skal starte i skole efter børnehaven. Men som børnene vokser til, kølnes begejstringen, og der bliver længere og længere mellem eleverne i de ældste skoleklasser. Faktisk forlader hver tiende elev i København sin folkeskole i løbet af 7., 8. og 9. klasse til fordel for en anden folkeskole, privatskole eller efterskole.

Nu lægger overborgmester Frank Jensen (S) med et nyt skoleudspil til budgetforhandlingerne op til at investere sammenlagt en kvart mia. kroner over fire år for at sikre, at folkeskolerne bliver mere attraktive for de ældste elever.

»Der er især to problemer. Der er for mange børn, der mister motivationen for at gå i skole, når de kommer op i 7., 8. og 9. klasse. Mange synes simpelthen, at det er kedeligt at gå i skole. Samtidig er der alt for stor udsivning fra vores folkeskoler. Nogle børn har brug for et miljøskift og nye kammerater, når de bliver teenagere, og det behov skal vi være bedre til at imødekomme,« siger Frank Jensen.

Hans udspil til bedre udskoling bliver en del af budgetforhandlingerne i Københavns Kommune, der begynder fredag.

»I børnehaveklassen står alle på tæer for at vise forælderne, at vi vil gøre deres børn så dygtige, som de kan blive. Men jeg tror, mange har en fornemmelse af, at når børnene bliver ældre, så flader ambitionsniveauet ud. Det må det ikke. Vi skal allesammen gøre os umage med at sikre en skole, hvor børnene bliver ved med at glæde sig til at komme i skole,« siger Frank Jensen.

De dygtige elever må ikke kede sig

Han mener, de store elever vil blive tiltrukket af muligheden for flere valgfag og profillinjer på folkeskolerne, hvor de kan få mulighed for at bruge deres interesser til bedre læring i de boglige fag. Der skal være målrettede tilbud for både de dygtigste elever og for dem, der har svært ved at lære. Intensive læringsforløb på camps som Københavner-akademiet skal booste flere fagligt svage elevers læring i dansk og matematik, mens talentforløb og -camps i fag som matematik, dansk, naturfag og musik skal sikre, at de dygtigste elever ikke keder sig.

Samtidig skal der oprettes flere særlige ungdomsfolkeskoler, hvor eleverne fra flere skoler samles i en skole, der kun har elever i 7.-9. klasse.

»Den ungdomsfolkeskole, vi har skabt på Amager, inspirerer mig til at arbejde for flere skoler for udskolingselever. Skolen blev i starten mødt af utilfredshed og protest, men vi kan se, at karaktererne stiger, og at flere elever nu bliver i det kommunale folkeskoletilbud,« siger Frank Jensen.

Højdevangens Skole blev i 2012 udskolingsskole for både skolens egne elever og for elever fra tre andre folkeskoler. Den beslutning medførte i starten en storm af forældreprotester, og flere elever forlod skolerne for at undgå den store overbygningsskole. Men den udvikling er ved at vende, fortæller Gertrud Petersson, der har været skoleleder på skolen siden april 2015.

Flere folkeskoler skal ligesom Højdevangens Skole på Amager bliver overbygningsskoler, hvor eleverne fra en række andre folkeskoler samles i 7.-9. klasse. Det mener overborgmester Frank Jensen i nyt skoleudpsil. De særlige ungdomsfolkeskoler skal gøre det lettere at etablere profillinjer og at målrette tilbud til meget dygtige eller fagligt svage elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

»Vi har i øjeblikket syv spor på 7. årgang, og vi kan komme op på 11 spor. Om tre år regner jeg med, at vi vil være godt deroppe af. Vi får også elever fra andre skoler, som er tiltrukket af vores profillinjer,« forklarer Gertrud Petersson.

Vi skal være lidt skrappe

Højdevangens Skole tilbyder fem profillinjer i for eksempel idræt, naturfag eller det nyeste; E-sport og softwareudvikling. Udover profillinjerne kan en ungdomsfolkeskole tilbyde et andet miljø end en skole, hvor der også er små børn, mener skolelederen.

»Vi har flere hold og klasser på hver årgang, så vi både kan lave profillinjer og specialiserede tilbud til de elever, der har brug for noget ekstra. Men vi bliver også nødt til at være lidt skrappere ind imellem. Når store unge mennesker bliver vrede på hinanden, så kan der komme nogle voldsomme reaktioner, som ikke er acceptable. Det har jeg slået hårdt ned på,«  siger Gertrud Petersson.

Kan overbygningsskoler være med til at bremse sivningen af elever fra folkeskolerne?

»Det tror jeg. Men nogle forældre bliver meget bekymrede for, om deres børn kan klare overgangen. Den bekymring er helt berettiget, for der er nogle børn, der har svært ved det skift. Men det er sandsynligvis de samme børn, der senere i livet vil have svært ved andre skift og overgange, og her på skolen har vi lærere og pædagoger, der hjælper børnene i den svære fase. De kan give børnene nogle redskaber til at håndtere lignende situationer fremover, så de bliver bedre rustet,« forklarer Gertrud Petersson.