Katastrofen har ramt det lykkelige ørige

Der kan gå mange år, før stillehavsnationen Vanuatu er genopbygget efter supercyklonen Pams hærgen i weekenden. Det vurderer dansk læge, der var udstationeret på øerne frem til 2012.

Lana Silona tilbereder mad til sønnen Costello foran deres væltede hjem, som blev et blandt mange ofre for cyklonen Pam på øerne, der udgør Vanuatu. Foto: Dave Hunt/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2006 var det ikke Danmark, men det vidtstrakte stillehavsrige Vanuatu, der i en international undersøgelse fik æren af at blive udråbt til klodens lykkeligste land.

Trods udpræget fattigdom kunne de knap 300.000 melanesiere i den isolerede og tilbagelænede nation stort set udelukkende finde grund til at trække på smilebåndet.

I lørdags forstummede smilene, da en af de kraftigste stillehavsorkaner, der er målt, cyklonen Pam, hvirvlede ind over Vanuatus flere end 80 vulkanøer, der ligger spredt over et 1.200 kilometer langt havområde et par tusind kilometer nordøst for Australien.

Tusinder af simple huse af bambus og blik blev revet i stumper og stykker, hobevis af træer væltede og blokerede veje, og i havnene blev talrige både slået til pindebrænde af flodbølger på op til otte meters højde.

Det blev den værste naturkatastrofe i landets historie, men selv tirsdag, tre dage efter cyklonens hærgen, havde ingen fuldt overblik over ødelæggelsernes omfang på de fleste af øerne.

En dansker, der har fulgt intenst med i det lille lands skæbne, er lægen Lasse Vester­gaard.

Cyklonsæson fra januar til april

Fra 2009 til 2012 var han for verdenssundhedsorganisationen WHO udstationeret i Vanuatu med særligt fokus på bekæmpelse af malaria.

»Hvert år fra januar til april blev næsten al sejlads i landet indstillet, fordi det var cyklonsæson. Den værste cyklon under mit ophold kom i 2011 og ramte især den sydlige provins Tafea. I måneder bagefter var der hungersnød. Afgrøderne var ødelagte, mange huse destrueret, og der var problemer med at skaffe rent drikkevand. Nu er samme område endnu hårdere ramt, og der vil gå år, før livet vil være normaliseret,« vurderer han.

Han tilføjer dog, at der er håb om, at langt de fleste har overlevet, fordi der er tradition for at søge mod kirker, regeringshuse og lignende solide bygninger, når der er varsel om cyklon.

Ifølge Lasse Vestergaard er der grund til at have stor respekt for befolkningen i Vanuatu:

»Det er et meget stolt folk. Og et meget venligt og fredeligt folk. Selv om der tales flere end 100 forskellige sprog i landet, er der ingen krige, ingen betydelige konflikter og for den sags skyld ingen tiggere på gaden. Eventuelle uoverensstemmelser løses med fredelige midler. Og trods fattigdommen har alle tag over hovedet, og ingen sulter. Medmindre en cyklon har hærget.«

Under sin udstationering boede Lasse Vestergaard i hovedstaden, Port Vila, der rummer knap 50.000 indbyggere. Den samt byen Luganville godt 300 kilometer længere mod nord er de eneste reelle bysamfund på øerne, der har et samlet areal som knap det dobbelte af Sjælland.

»I de to byer er der strøm, rindende vand, internet og asfaltveje. Men det er der slet ingen garanti for, når man kommer ud på på de andre øer. Nede i Tafea f.eks. var der kun rindende vand på halvdelen af sundhedscentrene. Befolkningen lever overordentlig traditionelt og ernærer sig hovedsageligt ved landbrug,« forklarer Lasse Vestergaard, der håber, at internationale nødhjælpsorganisationer og de rige nabolande, Australien og New Zealand, nu vil bakke kraftigt op om øriget.

Dødstallet forventes fortsat at stige

Efter opholdet på Vanuatu blev Lasse Vestergaard af WHO sendt videre til Filippinerne, hvor han bl.a. blev vidne til ødelæggelserne og armoden efter den frygtelige tyfon Haiyan, der i 2013 blev årsag til flere end 6.000 menneskers død.

»Selv om der også er udpræget fattigdom på Filippinerne, har landet mange flere ressourcer end Vanuatu og kan iværksætte genopbygning og lignende langt hurtigere. Jeg frygter, at der vil gå mange år, før de værst ramte øer i Vanuatu er kommet på fode igen,« slutter Lasse Vestergaard, der nu arbejder som læge på på Rigshospitalet i København.

Tirsdag eftermiddag var det officielle dødstal i Vanuatu 11, men det forventes at stige kraftigt, efterhånden som man får mere overblik over katastrofen, der bl.a. har resulteret i udbredt mangel på rent drikkevand.