Kasteboldspatienter kan presse kommuner til fusioner

Flere kommuner er for små til at yde en ordentlig sundhedshjælp til svækkede ældre og kronisk syge, mener patientorganisationer og politikere, som kræver, at der gennemføres en ny kommunalreform.

Patienten Birthe taler med en læge om sit behandlingsforløb på Hvidovre Hospital. Patientorganisationer og politikere mener, at en række kommuner er så små, at de ikke er i stand til alene at løfte opgaven at levere en tilstrækkelig sundhedsindsats. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Alt for mange skrøbelige ældre og kronisk syge suser ind og ud af hospitalerne eller ligger og fylder på gangene på overfyldte medicinske afdelinger, fordi en del kommuner er for små og mangler ressourcer til at levere en ordentlig sundhedsindsats for deres borgere.

Især i hovedstadsområdet, hvor der er mange små kommuner, sker det alt for tit, at ældre eksempelvis indlægges unødigt på hospitalet på grund af væskemangel, forstoppelse og andre lidelser, som burde være håndteret på plejehjemmene eller i den kommunale hjemmepleje.

Sådan lyder kritikken fra patientorganisationer og politikere, der nu – otte år efter den storstilede strukturreform – presser på for at få gennemført en ny kommunalreform. Formålet er at bane vej for endnu en stribe kommunesammenlægninger, hvor små kommuner slås sammen til større, slagkraftige og robuste organisationer med flere ressourcer til at sikre den nødvendige sundhedsfaglige kvalitet i indsatsen.

»Vi kan se, at der er et stort antal patienter, som er ilde stedt og ikke får en tilstrækkeligt god behandling, og vi kan se, at især hovedstadsområdet med de mange små kommuner skiller sig negativt ud. Det virker til, at de kommuner ikke er godt nok rustede til at løfte opgaven, og derfor må vi diskutere, om der bør gennemføres en kommunalreform i hovedstadsområdet,« siger det radikale medlem af regionsrådet og forretningsudvalget i Region Hovedstaden Charlotte Fischer.

Udspillet kommer, efter at regionerne gennem flere år er blevet hårdt kritiseret for deres behandling af syge danskere. Flere borgerlige partier har med jævne mellemrum krævet, at de nedlægges, og forventningen er, at de vil blive skubbet hen til afgrundens rand, hvis der kommer et regeringsskifte.

Men Charlotte Fischer fremhæver, at kommunerne ligeledes er tiltænkt en stadig større rolle i indsatsen for syge og svækkede danskere. De skal hjælpe patienter, som udskrives fra sygehusene, med genoptræning og med at forebygge ny sygdom. Men hér har der vist sig at være enorme forskelle fra kommune til kommune i kvaliteten af den hjælp, der ydes, og at det generelt går ret langsomt med at skabe de nødvendige forbedringer på sundhedsområdet ude i kommunerne.

Færdigbehandlede bliver på sygehusene

Berlingske har i en serie, »Kastebold«, beskrevet problemerne med patienter, som bliver kastebolde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger, så kronisk syge og skrøbelige ældre indlægges igen og igen med ofte såkaldt forebyggelige lidelser, fordi samarbejdet mellem systemerne halter. Det sker, selv om indlæggelserne kan få alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for patienterne.

Alligevel viser nye tal fra Sundhedsministeriet, at det kun går meget langsomt med at nedbringe de »forebyggelige« indlæggelser. Sidste år var der godt 62.000 af den slags indlæggelser, som ifølge definitionen kunne være forhindret, »hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt«.

Tilsvarende står andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser også i stampe. Det er indlæggelser, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse og indgår ligesom de forebyggelige indlæggelser i kategorien af »uhensigtsmæssige« indlæggelser, som af forskellige grunde kunne være undgået.

Endelig er der også fortsat store problemer med færdigbehandlede patienter, primært ældre mennesker, som ligger på de medicinske afdelinger og venter på, at deres hjemkommune finder en plejehjemsplads eller får gjort den fornødne hjemmepleje klar. Det betragtes både som en urimelig belastning for de ældre og bidrager dersuden til den massive overbelægning, som i lange perioder skaber problemer på landets sygehuse.

Patienter: Kommuner er for små

Udviklingen udløser også hård kritik fra landets største patientorganisation, Danske Patienter, der konstaterer, at »flere kommuner i landet har problemer med at løfte opgaven med at håndtere patienter, der bliver udskrevet fra hospitalet, men stadig har brug for pleje, opsyn eller rehabilitering«.

»En række kommuner er simpelthen for små til alene at sikre ordentlige tilbud til især mindre sygdomsgrupper. Det kan blandt andet løses ved, at flere kommuner arbejder sammen om at sikre kvaliteten af tilbuddene. Det, der er vigtigt for os, er, at patienterne får en kompetent og ordentlig behandling og rehabilitering – ligegyldigt, hvor de bor,« siger chef for kvalitet og politik i Danske Patienter Annette Wandel.

Kritikken af kommunernes indsats på sundhedsområdet kommer, efter at den omfattende strukturreform, som trådte i kraft 1. januar 2007, nu i en årrække har været med til at sætte rammerne for velfærdsdanmark. Formålet med reformen var ikke mindst at skabe større, mere robuste kommuner med ressourcer til at løse sine opgaver bedre og på et mere ensartet, højt niveau.

Reformen resulterede i et stort antal fusioner, som reducerede antallet af kommuner fra 270 til 98. Men der var også en del kommuner, som ikke ønskede eller evnede at finde en partner. Det har medført, at der i dag stadig er en del forholdsvis små kommuner på mellem 20.000 og 40.000 indbyggere.

Især i omegnen af København var selvstændighedstrangen så stor, at der her kun blev gennemført ganske få sammenlægninger. Men også i det øvrige land er der en række forholdsvis små kommuner, som kan have problemer med at få ansat og tilknyttet tilstrækkeligt med medarbejdere, sygeplejersker, sosu-assistenter, læger med flere, til at levere den fornødne kvalitet i indsatsen.

I en evaluering af kommunalreformen blev det således påpeget, at det er usikkert, om de mindre kommuner »har volumen nok til at kunne opnå faglig bæredygtighed«, og eksperter er heller ikke i tvivl om, at det kan blive nødvendigt at overveje sammenlægninger for at sikre kvaliteten i hjælpen på sundhedsområdet.

»Får vi en ny regering, vil spørgsmålet om regionernes fremtid sikkert komme i spil. Og i den forbindelse vil det være helt naturligt også at kigge på kommunestrukturen igen. Kommunerne har efterhånden haft otte år til at arbejde med deres opgaver på sundhedsområdet. De er blevet bedre, men der er meget stor forskel på kommunernes vilje og evner til at løfte opgaven. Man skal være forsigtig med alene at fokusere på kommunernes størrelse, men tallene peger på, at der er kommuner i hovedstadsområdet, der tilsyneladende ikke rigtigt satser på en indsats på det felt i det omfang, man burde gøre,« siger professor i sundhedspolitik og -økonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

Flere af de kommuner, som ikke kom med på fusionstoget i midten af 00erne, er også så småt af egen drift begyndt at overveje at tilnærme sig nabokommuner for at sondere mulighederne for en fusion. Både Hørsholm og Allerød, to små kommuner i Nordsjælland med hver cirka 25.000 indbyggere, har i de senere år drøftet behovet for en fusion med én eller flere naboer, uden at det dog umiddelbart er blevet til noget.

Aktuelt er Struer inde i samme overvejelser med hensyn til Holstebro, og senest har borgmesteren i Solrød, Niels Hörup (V), luftet muligheden for, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at gå sammen med den noget større nabokommune, Køge.

Her er rationalet, at kommunen i de kommende år står til at miste indtægter på op imod 100 mio. kroner på grund af de omstridte udligningsordninger, og at det derfor er tvivlsomt, om man vil have råd til at levere en indsats af tilstrækkeligt høj kvalitet på sundhedsområdet i takt med, at kommunen skal tage sig af stadig flere borgere med behov for specialisthjælp.

Hovedstaden halter bagud

Ifølge kritikerne bør der også være lignende overvejelser blandt kommuner i Region Hovedstaden. Påfaldende er det således, at de sidste år havde 72 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på 65 år og derover, mens tallet blandt kommunerne i regionerne Nord- og Midtjylland ligger nede på mellem 50 og 55.

Helt i bund ligger Ishøj Kommune med cirka 20.000 indbyggere, som havde 93 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre mod blot 36 hos to jyske duksekommuner Mariager Fjord og Skive. I Ishøj støtter borgmester Ole Bjørstorp (S) også ønsket om en reform i hovedstadsområdet.

»Indsatsen på sundhedsområdet er dyr. Derfor ser jeg gerne, at der kommer flere ressourcer til hele den sektor, og dem får man nok først, når man går ind i nogle større enheder. Det behøver ikke at være egentlige sammenlægninger af kommuner, men kan være i form af et meget tæt samarbejde mellem flere kommuner, så man for eksempel har mulighed for at satse mere på forebyggende arbejde, som forhåbentlig vil kunne føre til, at færre må indlægges på hospitalerne,« siger Ole Bjørstorp.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere kritikken og kravet om en ny kommunalreform. På Christiansborg er holdningen, at der ikke er behov for en reform, som presser flere kommuner til at gå sammen.

Både Dansk Folkeparti og de Konservative, der begge kræver regionerne nedlagt, ønsker ikke at udstrække reformiveren til kommunerne, og samme holdning har man i regeringspartierne. I alle partier understreger man dog også, at man gerne ser, at kommunerne frivilligt finder sammen enten ved egentlige sammenlægninger eller ved et tættere samarbejde på særlige områder.

»Regeringen har ingen planer om kommunesammenlægninger. Men hvis der er kommuner, som ønsker at sammenlægge sig med hinanden, er vi naturligvis åbne for det. En beslutning om kommunesammenlægning forudsætter selvfølgelig, at alle berørte kommunalbestyrelser tilslutter sig,« siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i en skriftlig kommentar.