Kashif Ahmad: Der er 5,6 millioner måder at være dansk på

Kræver det et bestemt sindelag at være dansk? Nej, ingen skal gøre sig til dommer over danskhed, mener Kashif Ahmad fra Nationalpartiet.

Kashif Ahmad fra Nationalpartiet Fold sammen
Læs mere

Hvornår er man dansker?

»Det er et stort spørgsmål, for der er 5,6 millioner måder at være dansker på. Det er meget individuelt, hvornår man er dansker eller føler sig dansk, og vi har jo ikke en lovgivning, der definerer det at være dansker eller danskhed. De to grundlæggende forhold for mig er det juridiske – altså, har man et dansk pas, er man dansker – og en personlig følelse af at være dansk. Den følelse kan man ikke tage fra hinanden.«

Hvem bestemmer, hvad det vil sige at være dansk?

»Der er ikke nogen, der kan bestemme, hvad det vil sige at være dansk. Vi har på det seneste været vidner til, at nogen forsøger at tage patent på det at være dansk – at gøre sig til dommer over det at være dansk. Vi har hørt, at det er noget med sproget, at være en del af fællesskabet, at man bidrager til samfundet, og at man går i dansk folkeskole. Men hvis man føler sig dansk, er det en grundfølelse, som man har, og som andre ikke kan gøre sig til dommer over. Der er mange definitioner på at være dansk, og det er okay.«

Men alt andet lige er noget vel mere dansk end andet. Kan du sætte ord på nogle værdier, hvor du tænker, at det trods alt er en særlig dansk værdi?

»Vores udgangspunkt, da vi stiftede Nationalpartiet, var, at vi syntes, at danske værdier var under angreb. Værdier som åbenhed, tolerance, frihed til at kunne tænke og sige og mene og tro, hvad man vil. Jeg mener også, at vores grundlovssikrede demokratiske rettigheder til at debattere og være uenige definerer danskhed. Imødekommenhed, som vi ved, at majoriteten af danskerne står for, er et andet eksempel. Men det er meget udansk, hvis man definerer det at være dansk ud fra den hovedbeklædning, som du bærer.«

Kan man være dansk, hvis man som dansk statsborger føler sig dansk, men også går ind for sharia med alt, hvad det indebærer?

»Det er svært at gøre det op på den måde. Jeg vil gå ud fra, at en person, der er imod det grundlæggende system, vi har i Danmark, og den måde, vi lever på, ikke kan være 100 procent dansk. Men så kan man jo være 80 procent dansk. Man kan jo stadig være dansk, selv om man ikke gider at stemme eller er modstander af dele af Grundloven. Det er ikke ulovligt eller gør én udansk.«

Er det vigtigt at diskutere danske­ værdier?

»Dansk Folkeparti har behov for at diskutere det, men også gøre sig til dommer over, hvem der er og ikke er dansk. Det kan have skadelige effekter, fordi flere vil føle sig ekskluderet. Det er uhyggeligt, at nogle vil lade majoriteten afgøre, om man er dansk eller ej. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at andre stemmer også bliver hørt.«

LÆS MERE