Kartoflen er i fare som dansker-symbol

For første gang nogensinde er kartoflen ikke vores foretrukne grøntsag. En gammel indvandrer har fået æren.

Selvom den består af 90n pct. vand, så har tomaten overtaget kartoflens rolle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

En nyhed mere skelsættende end Donald Trump, klimatopmøder og Leonard Cohens død er gået forbi danske nyhedshundes næser den senere tid.

Det viser sig, at tomaten for første gang nogensinde har overhalet kartoflen som danskernes foretrukne grøntsag. Vi bruger med andre ord flere penge på Solanum lycopersicum end på Solanum tuberosum, når vi køber ind.

Det viser tal fra Coop, der står for små 40 pct. af dagligvarehandlen i Danmark via butikkerne Irma, Fakta, Brugsen og Kvickly. Coop opgør det således: Tomater (indeks 100), kartofler (indeks 97), agurker (indeks 51).

De overraskende fakta har større implikationer, end det umiddelbart kan lyde. Kartoflen er, ligesom frikadellen og Kim Larsen, et sejlivet symbol på det at være dansk. Uagtet af både kartoflen og tomaten er fremmede væsner bragt til os fra Sydamerika i 14001500-tallet efter spaniernes erobring og nedslagtning af lokalbefolkningerne.

Lektor Carsten Stage fra Aarhus Universitet forsker i dansk identitet. Han siger til Berlingske:

»Det understreger, at det at være dansk er en konstruktion og mere komplekst og præget af ikke-danske impulser, end vi går og tror. Det siger noget om forholdet mellem det, vi tror, er dansk, og så det, der sker ude i den danske virkelighed.«

I Coop forklarer analysechef Lars Aarup, hvorfor vi bruger flere penge på tomater end på kartofler. En af grundene er, at avlere har forædlet tomaterne. Vi kan i dag købe blommetomater, cherrytomater, bøftomater, tomater på stil og meget mere. I modsætning til før, hvor tomater havde tykkere skal og var syrligere.

»En anden grund er, at kartoflen har været en udskældt fødevare i mange år, fordi den er så stivelsesholdig. Og det er protein og palæo-kost, der er på mode i dag. Nu er det kød og kål og ikke ris og pasta og kartofler.«

Ifølge Coop’s analyser er det fortrinsvis ældre mennesker, der holder fast i kartoflen, hvorimod en landsdækkende tendens er, at danskerne anno 2016 kun serverer kartofler, når det skal være lidt fint.

»Kartoflen er gået fra at være hverdagsmad til at være weekend- og gæstemad,« siger analysechefen og forklarer, at danskernes maduge er opdelt som følger: Fra mandag til torsdag skal der ikke skrælles noget. Det skal gå stærkt. Lørdag (den store kartoffeldag) og søndag skræller vi kartofler og får bedre udskæringer af kød og fisk. Fredag deles nationen i to: Nogle giver den gas med bøffer og rødvin. Andre henter en pizza.

Ifølge identitetsforsker Carsten Stage kan man meget vel forestille sig, at tomaten, ligesom kartoflen er blevet, også skal underkastes en danskhedsproces og om 50 år bliver symbol på danskhed.

»Den slags historier er gode til at kaste grus ind i idéen om danskhed, som noget rent, eller noget vi ved, hvad er. Men i virkeligheden er det meget mere komplekst og mudret og i bevægelse.«