Karrierekvinder må tage sagen i egen hånd

Det er først og fremmest de veluddannede karrierekvinder, der udsætter børnefødslerne til sent i livet eller vælger børnene helt fra – af nød eller som bevidst prioritering. Men faktisk ønsker også disse kvinder både børn og tosomhed. Statistisk set mangler der bare egnede partnere og tid nok til at få alle livsønsker til at gå i opfyldelse.

Hvis den vestlige verdens ubalance mellem generationerne skal rettes op og flere børn skal komme til verden, er det de stadig mere veluddannede kvinder, der skal råbes op og have hjælp til familieforøgelsen.

Studier fra hele verden viser nemlig, at det er de ressourcestærke kvinder, der udsætter børnefødslerne til sent i livet eller helt vælger børnene fra.

Man ved, at 14 pct. af de danske kvinder og 22 pct. af danske mænd forbliver barnløse livet igennem. Tallene skjuler dog, at barnløsheden er skævt fordelt uddannelsesmæssigt og kønsmæssigt.

Det er den sociale top hos kvinderne, der ikke får børn – og den sociale bund hos mændene, der forbliver barnløse.

Studier i USA har vist, at hver tredje af de højtuddannede kvinder over 40 år er barnløse; mange imod deres oprindelige ønske. I Tyskland er det 40 pct., hvorimod de mandlige ligestillede oftest er gift og har flere børn.

Også i Danmark kommer der flere og flere veluddannede kvinder, der stadig er barnløse i 40erne, om end billedet er knap så slemt som i USA og Tyskland.

Drømmen er stadig kernefamilien
Tidspresset er nemlig enormt på kvinderne. Det handler ikke om, at kvinder med karriere og digre lønchecks bevidst vælger mand og familieliv fra. Idealet, også for de selvstændige kvinder, er stadig tosomhed, der bliver til kernefamilie, når de altså også lige har fået topuddannelsen i hus og sat karrieren på skinner med et par års hårdt arbejde:

»Mange flere kvinder vil udsætte børnefødslerne, fordi de under uddannelsen føler sig ramt af den fundamentale usikkerhed omkring, om de kan gennemføre og få et godt job. Men der er intet, der tyder på, at kvinder har færre drømme om at finde en partner og få børn med ham; det er stadig det ideelle i de flestes øjne,« siger seniorforsker Mogens Christoffersen, SFI, det nationale forskningscenter for velfærd.

Statistisk set er det bare svært for veluddannede kvinder med veludviklede lønninger at finde en partner, som de synes er passende, forklarer professor ved Aarhus Universitet Anders Holm.

Han har undersøgt sammenhængen mellem forsørgerbalancen i et parforhold og forholdets stabilitet.

Konklusionen var klar: Hvis kvinden tjener mest, er parforholdet mere ustabilt. Skifter forsørgerforholdet pludseligt, f.eks. ved arbejdsløshed, har både manden og konen travlt med at komme ud ad døren.

»Kvinder foretrækker mænd, der er bedre uddannet og bedre lønnet. Når kvinders uddannelsesniveau fortsætter med at stige, og disse præferencer ikke ændrer sig med samme hast, vil det til sidst blive umuligt for nogle kvinder at finde én, de kan se op til. Eller for manden at finde én, han kan se ned til,« siger Anders Holm.

De kvinder, som nærmer sig slutningen af 30erne og er nervøse for aldrig at få børn, men stadig ikke har fundet den rette mand, fik 1. januar 2007 en håndsrækning. Politikerne besluttede, at enlige kunne få fertilitetsbehandling på lige vilkår med kvinder i parforhold. Selv om et flertal i befolkningen ifølge en ny Gallup-måling stadig er imod lovlempelsen, er de enlige kvinder strømmet til fertilitetsklinikkerne i år:

»Det har været samfundets svar til de veluddannede kvinders problem: At de må få børnene alene i stedet for, at samfundet tager ansvar for at give dem rum og tid til at tænke familie og børn ind i deres liv tidligere,« siger Svend Lindenberg, overlæge på fertilitetsklinikken Nordica i København.

Frugtbarhed i fremtiden
Han er varm fortaler for, at kvinder får bedre muligheder for f.eks. orlov fra studier og arbejdspladserne, så de ikke presses til at udskyde moderskabet til en alder, hvor fertiliteten begynder at svigte. Men han er skeptisk:

»Hvis samfundet ikke kan få lavet det om, så kvinder synes, det er belejligt at få børn tidligere, vil man blive nødt til at begynde at kigge på, hvordan man kan præservere fertiliteten. Få æggestofvæv og sæd frosset ned, f.eks., så man kan tage det op igen, når kvinden er 50 år og har fået tid til børn. Det er helt realistisk, at det kan blive en alment udbredt behandling inden for få år,« siger Svend Lindenberg. Han har allerede modtaget de første henvendelser fra kvinder, der ønsker at få ubefrugtede æg frosset ned til fremtidig brug, men det er endnu ikke tilladt i Danmark, medmindre man er ramt af kræft eller andre sygdomme.

Muligheden er derimod åben i USA. Undersøgelser har vist, at 20 pct. af kvinderne på Harvard Business School overvejer at få det gjort, så de ikke spilder karrieremuligheder.

Omkring 200 is-babyer menes at være kommet til verden, bl.a. i Storbritannien, hvor enlige kvinder siden 2000 haft lov til at lægge ubefrugtede æg på is. Én af dem, der har taget skridtet fuldt ud, 37-årige Tessa Darley fra Glasgow, sagde i maj til avisen Daily Mail:

»Jeg føler mig befriet. Som om en tung byrde har løftet sig fra mine skuldre. Det betyder, at jeg ikke behøver bekymre mig, om jeg bliver for gammel til børn. Jeg kan hellige tiden til min karriere, tage mig tid til at finde Mister Right og vide, at når tidspunktet er rigtigt for mig, kan jeg stadig få mit eget barn.«