Karolina Dams søn døde for Islamisk Stat: »Hvis jeg kunne få min søn hjem, skulle han selvfølgelig retsforfølges og fængsles«

Karolina Dam mistede sin søn i december 2014, da han blev dræbt i Syrien som indlogerende hos Islamisk Stat. Vi skal bekæmpe de radikaliserede unge med koranen, siger hun. Tirsdag starter én ud af seks sager mod seks personer tiltalt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Karolina Dam fra Sons and Daughters-organisationen, et dansk netværk af forældre, hvis børn er rejst til Syrien og Irak for at tilslutte sig militante islamister. Karolina Dams egen søn, Lukas, døde i december 2014 i Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

Tirsdag begynder den første retssag mod i alt seks personer i Retten i Aarhus. De er tiltalt for i 2013 at have rejst til Syrien eller Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat. De seks tiltalte er i alderen 20 til 30 år. Den ældste er født i 1987, den yngste i 1996, og de er alle vokset op i Danmark. I anklageskriftet kræves flere af dem udvist.

Ifølge PETs Center for Terroranalyse (CTA) er 145 personer rejst til Syrien og Irak siden 2012, et tal, der kan være højere, skriver de. CTA vurderer, at lidt under halvdelen af dem, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark.

Men vi er endnu ikke gode nok til at begrænse Islamisk Stats rekruttering af unge i Danmark. Og både muslimske og kristne forældre skal turde stå frem og med Koranen i hånden sige deres børn imod, hvis de enten er konverteret eller ved at blive rekrutteret.

Det mener Karolina Dam, hvis søn Lukas blev rekrutteret til IS. Han omkom i december 2014, formentlig under et amerikansk luftangreb i byen Ayn al-Arab i det nordvestlige Syrien. Hun opdagede sønnens død på Facebook.

Derfor har hun oprettet organisationen Sons and Daughters of the World, et dansk netværk af forældre, hvis børn er rejst til Syrien og Irak for at tilslutte sig militante islamister.

Hun mener, at forældrene skal vide, at de skal sætte sig ind i deres børns hoveder. De har selv et ansvar for at modarbejde radikaliseringen. Noget hun gerne ville have vidst, da hendes søn blev rekrutteret.

»Vi ved, at når de er radikaliserede, så lytter de kun til hvad deres brødre fortæller dem om Koranen. Vi skal bruge Koranen mod dem. I koranen står der også, at man skal have lov af sin mor til at begå Jihad. Hvis jeg vidste det dengang, kunne jeg have brugt det mod Lukas,« siger hun og tilføjer:

»Forældrene skal konfrontere dem ved at sætte sig ind i den religion, de har valgt at konvertere til, og de skal turde stille dem de hårde spørgsmål og forholde de unge til, at de kan ende med at dø, at den efterladte familie står tilbage med sorg og kommer til at stå over for politiet og kommunen, som kræver svar.«

Hun fortæller om et eksempel, hvor hun brugte koranen mod sin søn.

»Min søn Lukas elskede sin kat og var meget tæt med den. En dag kom han hjem og ville ikke røre den, fordi den var beskidt i islam. Det havde han fået at vide, og så adlyder de jo,« siger hun. Hun snakkede med en muslimsk mor til en af Lukas’ »brødre«. I følge hende stod der tværtimod i Koranen, at Profeten Mohammed elskede katte. Det fortalte Karolina Dam til Lukas, som eftertjekkede det online og så, at hans mor havde ret. Og så ville han gerne røre sin kat igen.

Forældrene ved ikke, hvor de skal gå hen
Problemet er, siger hun, at forældrene ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få den rette hjælp. I Danmark findes bl.a. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme under bl.a. Udlændinge- og Integrationsministeriet, Vink i København og Antiradikaliseringsmodellen i Aarhus Kommune, ligesom der er en national hotline.

Men hun mener, at tiltagene hverken er synlige nok eller gode nok til at samarbejde på tværs af kommuner og instanser. Hun vil have et synligt nationalt center, hvor flere myndigheder og NGO’er som hendes egen er samlet under samme tag, så forældrene ved, hvor de skal henvende sig modsat i dag. Derfra kan hovedcentralen guide forældrene videre og bedre tale sammen på tværs.

»Forældrene bliver ikke godt nok orienteret om deres børn, når de er stukket af. Og forældrene har ikke midlerne til at gå mod børnene eller til at vide, hvor de skal henvende sig. De har brug for hjælp til at finde oplysninger om, hvor deres børn befinder sig, at få skabt en kontakt til børn og myndigheder, og de har brug for hjælp til at forstå det hele,« siger hun.

Karolina Dam fremhæver den mere individuelle tilgang, som Aarhus Kommunes Antiradikaliseringsindsats har. Her har man en mere blød og individuel tilgang, ligesom de selv oplyser, at de har 20 eksempler på tidligere radikaliserede, som i dag igen er en del af samfundet.

Men Aarhus-modellen var ikke tilstrækkelig i januar 2016, da den nu 17-årige såkaldte Kundby-pige anholdt. Hun blev i år dømt for at planlægge bombeterror mod to skoler, da hun var 15 år samt et enkelt tilfælde af grov vold.

»Hun er et godt eksempel på, at Aarhus ikke er kommet til Kundby. Her kunne et nationalt center, hvor forældrene ved, hvor de skal gå hen og blive tilknyttet den rette organisation, hjælpe langt mere, end tilfældet er nu. Daesh (Islamisk Stat, red.) rekrutterer jo stadig lige foran os,« siger hun og henviser til en tidligere sag om den nu afdøde Syrien-jihadist Shiraz Tariq, der i flere år uforstyrret rekrutterede unge danskere.

Karolina Dam mener, at vi generelt skal have mere fokus på problemet.

»Det er et samfundsmæssigt problem. Hvis vi ikke sætter fokus og tager ansvaret for det her, så får vi flere radikaliserede unge og terror indenfor landet,« siger hun.

Karolina Dam fortæller, at hun har kendskab til folk i alderen 25 til 36, som rekrutterer for IS i Danmark. De rekrutterede spænder så bredt som fra 14 til 30 år gamle. Karolina Dam oplyser ikke, hvor mange forældre til radikaliserede eller radikaliseringstruede unge, hun har kendskab til, men fortæller, at hun jævnligt får henvendelser, og at der er tale om lige mange etniske danske- og indvandrerforældre.

Socialt udsatte bliver rekrutteret
Karolina dam får primært henvendelser fra forældre, hvis børn er radikaliserede, der gerne vil hjem fra Syrien eller Irak, og fra forældre, som er bekymrede for, at deres børn er ved at blive radikaliserede. De unge er som regel socialt udsatte, har identitetskrise, mens mange af dem også har diagnoser, ligesom hendes egen søn, der havde Aspergers Syndrom, mens nogle kommer fra en kriminel baggrund.

»De rekrutterende prøver at få de unge til at gå imod deres forældre og det, de kender. De frigør de unge fra deres normale traditioner og giver dem nye. De unge får et mål, et sammenhold, men fra start til slut er det en stor manipulation. Der er ikke en entydig grund til, at de unge lader sig rekruttere. Men uanset hvad, så er de rekrutterende kommet ind i de unges liv på et tidspunkt, hvor de har manglet noget. Det er måske unge mennesker, der går rundt og tænker over de store spørgsmål, og her kommer én med svarene. Og i øvrigt, så kan du blive martyr, hvis du dør for Allahs sag,« siger hun.

Karolina Dams erfaring er, at den mest heftige konfronteringsform er ansigt til ansigt. De spotter folk i moskéen eller i toget. Karolina Dams egen søn blev konfronteret i toget.

Fængsel og målrettede mentorforløb

Men det er ikke kun før, de unge tager afsted, at der skal være målrettede tilbud til. Fokus på den radikaliserede skal være lige så stor, når vedkommende kommer hjem igen. De skal retsforfølges, og have særlige skræddersyede mentorforløb så deres ideologiske tanker ændres, når de er fængslet. For IS er ikke islam, siger hun, men en mission og en sekt.

»Ellers har vi jo bare fængslet dem. Vi bliver nødt til at prikke til deres minder, så de husker, hvordan de var, før deres mission fyldte alt. Hvis jeg kunne få min søn hjem, skulle han selvfølgelig retsforfølges og fængsles. Men hvis jeg havde vidst mere om islam, så kunne jeg have konfronteret og udfordret ham til at stille spørgsmål og ikke bare tage imod, alt hvad han fik af vide. De fleste unge har ikke engang læst koranen - deres viden kommer fra rekrutterne,« siger hun og tilføjer:

»Vi svigter dem, hvis vi ikke gør noget. Vi svigter os selv, vi svigter en masse forældre og vi svigter de unge.«

Systemet virker

Inger Støjberg siger, at der skal være steder at gå hen, hvis et familiemedlem bliver radikaliseret.

»Derfor har vi styrket indsatsen med et Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Centeret er sat i verden for at bistå kommunerne med det forebyggende arbejde, og siden 2015 er der opkvalificeret ca. 4.000 mennesker, der arbejder på det her område, og helt konkret er der f.eks. uddannet forældrecoaches i 22 kommuner over hele landet, som kan støtte og rådgive forældre.«

Thomas Kastrup-Larsen er formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Han mener, at samarbejdet på tværs af instanser fungerer.

»Den samlende organisation findes allerede, og der er en klar struktur for, hvordan organisationer og myndigheder skal arbejde sammen. Men de pårørende skal selvfølgelig også kende til de tilbud, der er, og her har vi – myndigheder og organisationer – en fælles oplysningsopgave,« siger han og tilføjer, at kommunerne melder, at de synes, samarbejdet er velfungerende.

Hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration udtaler man sig generelt om forebyggende initiativer i forbindelse med radikalisering. De skriver i en mail:

»Overordnet kan det siges, at det ikke er en del af den danske forebyggelsesmodel at yde hjælp til forældre i, hvordan de kan bruge religionen til at forebygge radikalisering. De forældrecoaches, der er uddannet, skal støtte forældre i at vejlede deres børn i forhold til at få et godt ungdomsliv med færre konflikter. Religiøse spørgsmål ligger uden for dette arbejde. Det er en opgave, som påhviler forældrene selv og de trossamfund, som de er en del af. Den danske forebyggelsesmodel er et myndighedssamarbejde. Det er derfor ikke en del af dette opdrag at give åndelig vejledning om religion.«

LÆS MERE