Karakterræs siver ned til folkeskolen

Flere elever oplever at blive stressede af jagten på gode karakterer allerede i folkeskolen. Det kan få »kolossale« konsekvenser for læringsmiljøet.

Problemerne med børn og unge, der bliver stressede i jagten på høje karakterer, begynder allerede i folkeskolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gymnasiernes 12-tals-piger begynder nu også at vise sig helt nede i folkeskolen. Det samme gør problemerne. Nok får pigerne høje karakterer og er flittige i timerne, men stress og utilpashed sniger sig ind på de ambitiøse piger allerede før folkeskolens afgangsprøve.

»Folkeskolen oplever noget af det samme, som vi kender fra gymnasiet. Vi har helt klart set en stigning i antallet af folkeskole­elever, der føler sig pressede og utilpasse i takt med den større fokus på karakterer,« siger Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening.

På det seneste er det ellers gymnasierne, der er løbet med den største andel af opmærksomheden i forbindelse med mistrivsel. Og det med god grund. I 2014 viste en SFI-rapport, at hver tredje 19-årige kvinde har måttet søge psykologhjælp, men ifølge eksperter har problemet altså også bredt sig til de helt unge.

»Der er sket et kulturelt skift. Normen er blevet, at ingen kan bruge middelmådighed til noget, og pigerne er dem, der reagerer tydeligst på det,« siger Noemi Katznelson, som er centerleder ved Center For Ungdomsforskning.

Selv om der ikke er noget, der hedder eksamen i folkeskolen, og selv om afgangsprøven i niende klasse reelt ikke har betydning for, hvilken ungdomsuddannelse man kommer ind på, er der altså flere og flere folkeskole­elever, der mistrives. Det skyldes en selv­monitorering, som stille og roligt har bevæget sig ned gennem de yngre rækker.

»Pigerne vokser op i en 12-tals-kultur, hvor det ikke kun handler om karakterer, men også om alt muligt andet. Nogle har en app, der fortæller dem, hvornår de skal springe måltider over eller tage armbøjninger i frikvarteret for at kunne se godt ud, og det begynder tidligere og tidligere,« siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, som mener, at den ivrige stræben efter høje karakterer blot er én af grundene til, at flere føler sig utilpasse:

»Karakteren er blevet et parameter for at have kontrol over sit liv. Det er blevet vigtigere og vigtigere i en tid, hvor man kommunikerer med sine veninder bag en skærm. Det er blevet lettere at snyde sig til, hvordan man er. Og samtidig blive usikker på, om man er OK,« siger Søren Østergaard.

Ikke brug for skærpede gymnasiekrav

Tidligere har de politiske partier diskuteret, om der skal være karakterkrav for at komme i gymnasiet. Erhvervsuddannelserne kræver i år for første gang et gennemsnit på 2 i dansk og matematik, og det var blandt andet diskussionen om karaktersnit, der i foråret fik partierne til at udsætte vedtagelsen af en ny gymnasiereform. Spørgsmålet er så, om et adgangskrav til gymnasiet vil komme folkeskoleeleverne til gavn.

Netop det høje karaktersnit på populære videregående uddannelser udnævnes nemlig af mange som syndebuk i forbindelse med den udbredte psykologhjælp i gymnasiet. Derfor mener hverken psykologer eller andre eksperter, at det er nødvendigt at kræve et gennemsnit på 2, 4 eller 7 for at komme på gymnasiet.

»Det er hverken folkeskolen eller gymnasierne, der har foreslået det her. Det er politikerne, der er begyndt at interessere sig for det, fordi de kan se, at forældrene er optagede af det. Men der er ingen som helst forskning, der lægger op til, at det er nødvendigt at stramme her,« siger Bjarne Nielsen fra Pædagogiske Psykologers Forening.

Noemi Katznelson er enig:

»Man skal virkeligt tænke sig grundigt om, hvis man vil indføre karaktersnit til gymnasiet. Det har kolossale konsekvenser for læringsmiljøet. Vi kan risikere at få unge, der dropper den almene dannelse for at prioritere eksamen,« siger hun.