Karakterkravene er vidt forskellige landet rundt

Nye studerende kan forbedre deres chance for at blive optaget på drømmeuddannelsen ved at søge mod Aalborg eller Odense, der har nogle af landets laveste adgangskvotienter. Karakterkravene risikerer imidlertid at stige, fordi institutionerne skal skære i antallet af studiepladser.

TIL BM
Studentereksamen i dansk stil på Øster Borgerdyd Gymnasium i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN

I 2014 krævede det et gennemsnit på 10,1 at blive optaget på sociologi på Københavns Universitet (KU), mens samtlige ansøgere til sociologi på Aalborg Universitet (AAU) blev optaget. På samme måde havde statskundskab på KU sidste år en adgangskvotient på 10,7, mens adgangskravet til selvsamme studie på Syddansk Universitet (SDU) var 8,5.

Derfor kan det godt betale sig at gå på geografisk opdagelse, hvis man som studiesøgende sidder med et eksamensbevis, der ikke er tynget af 10- og 12-taller. Og det er vel at mærke fra øst mod vest, man skal bevæge sig.Tendensen er nemlig, at landets højeste adgangskvotienter findes på Københavns Universitet, mens adgangskvotienterne typisk er lavere på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, fordi færre kommende studerende søger mod de egne af landet.

Således er der flere eksempler på, at adgangskvotienten til studier i Aalborg og Odense er et eller flere karakterpoint lavere end til tilsvarende studier i eksempelvis København, og derfor er det som kommende studerende oplagt at udvide sin studiesøgning geografisk, hvis snittet ikke er til drømmestudiet i drømmebyen, og man ikke tør sætte sin lid til en kvote 2-ansøgning.

»Hvis man gerne vil være psykolog, vil jeg da anbefale, at man går efter at komme ind på et psykologistudie – også selv om det betyder, at man skal flytte sig. Det kan være til en anden del af landet, men det kan for så vidt også være til udlandet. På den måde synes jeg, at man som ung uddannelsessøgende ikke blot skal stikke hovedet op af mulden og se på, hvor der er en uddannelse tæt på en selv, men måske snarere, hvad man gerne vil læse, og hvor man har de bedste muligheder for at komme til at læse,« siger Morten Hansen, studiechef på SDU.

Færre studiepladser, højere adgangskrav

I efteråret præsenterede regeringen en dimensioneringsmodel, der skal sikre, at færre i fremtiden uddanner sig til ledighed. I praksis betyder det, at der bliver færre studiepladser på studier, der i en årrække har haft høj ledighed, og det er værd at skrive sig bag øret som studiesøgende, for færre studiepladser vil sandsynligvis presse adgangskvotienterne i vejret.

»Når nogle uddannelser dimensioneres, og der bliver færre studiepladser, vil det formentligt betyde en øget konkurrence om pladserne og sikkert også en højere adgangskvotient. Det er oplagt, at hvis vi har flere ansøgere, end vi har studiepladser på områder, hvor vi tidligere havde studiepladser, så er der nogle ansøgere, der vil blive valgt fra,« siger Morten Hansen.

Det samme vurderer Pernille Kindtler, områdeleder for Vejledning og Optagelse på Københavns Universitet.

»Hvis ansøgerfeltet ser ud, som det plejer at gøre, og der bliver færre pladser på grund af dimensioneringen – og det gør der på nogle uddannelser – så er det en rimelig formodning at adgangskvotienten stiger. Specielt på uddannelser, der i forvejen er populære,« siger Pernille Kindtler.

Både Pernille Kindtler og Morten Hansen opfordrer kommende studerende til at have en plan B, så de er sikret at komme i gang med at studere i år, hvis det er det, de vil.

»Det kan være, at man skal være indholdsmæssigt åben, brede sine interesser ud, se på om andre uddannelser kunne være interessante eller være klar til at flytte sig geografisk efter et studie. Og så skal de studerende udnytte, at de må prioritere op til otte forskellige studier,« siger Pernille Kindtler.