»Karaktererne kan ikke stå alene«

Både Gymnasieskolernes Rektorforening samt Skole og Forældre mener det er forkert, hvis karakterer alene styrer hvilke elever, skolerne indstiller til en plads på gymnasiet. Der skal også være fokus på personlige og sociale kompetencer, lyder det.

I Frederiksberg Kommune er der i praksis et karakterkrav om mindst 7 i dansk, matematik og engelsk i folkeskolen for at kunne komme i gymnasiet. Her er det Frederiksberg Gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikerne diskuterer vidt og bredt, hvorvidt der skal være et karakterkrav på 02, 4 eller 7 for at få lov til påbegynde en gymnasial uddannelse. Alt imens kan Berlingske i dag fortælle, at nogle skoler allerede har et krav om, at eleverne skal have 7 i dansk, matematik og engelsk for at blive vurderet egnet til gymnasiet.

Men det er meget vigtigt, at karakterkravet ikke fuldstændig skygger for, at eleverne kan have nogle andre kompetencer af personlig eller social karakter, som gør, at de godt kan gennemføre en treårig gymnasial uddannelse. Det mener Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

»Der er nogen, der måske har en særlig historie, som kan få uddannelsesvejlederen til at tro, at personen godt kan klare sig gennem gymnasiet, selvom han eller hun ikke får 7 i både dansk, matematik og engelsk. Og den vurdering er meget vigtig at fastholde,« siger hun.

Den holdning bakker formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, op om.

»Karaktererne kan ikke stå alene. Det er et problem, hvis man udelukkende ser på det tal, der er givet, og ikke kigger på alle de faktorer, som ligger bag tallet. Man skal selvfølgelig kigge på det faglige standpunkt, men det er også vigtigt at have alt det andet med,« siger hun.

I artiklen i dagens Berlingske møder læseren også en frustreret mor, hvis søn ikke blev erklæret uddannelsesparat sidste sommer. Familien fik at vide, at det var "ønskeligt", at sønnen opnåede mindst 7 i skolens hovedfag for at blive erklæret egnet til gymnasiet, men familien vidste ikke, at et sådan krav eksisterede. De følte, at kravet var skjult.

Ifølge Mette With Hagensen er det et problem, hvis forældre og elever ikke kender til de faglige krav, der er stillet på den enkelte skole for at få adgang til gymnasiet.

»Havde eleverne og forældrene vidst det, så havde de nok ydet en ekstra indsats for at løfte det faglige niveau, i stedet for at det kommer som en overraskelse for dem til en skole-hjem-samtale i 8. klasse. Derfor er det også positivt, at man nu skal til at snakke uddannelsesparathed meget tidligere i skoleforløbet,« siger hun.

Anne-Birgitte Rasmussen mener også, at uddannelsesvejlederne skal gøre opmærksom på de faglige krav, der er til eleven, hvis han eller hun vil fortsætte sin skolegang på gymnasiet.

»Men som det er nu, kan forældrene bede om at få deres barn til en optagelsesprøve, hvis de ikke bliver erklæret egnet. Så der er mulighed for at komme på gymnasiet, selvom man ikke er erklæret egnet,« siger hun.

Dermed er hverken Anne-Birgitte Rasmussen eller Mette With Hagensen altså særligt begejstrede for tanken om, at et karakterkrav til gymnasiet måske bliver en realitet, når partierne i Folketinget skal diskutere en justering af gymnasiereformen.

»Der kan godt være elever, der måske har et gennemsnit på 7, men som ikke er egnet til gymnasiet, fordi de har evner og interesser et andet sted. Man kan ikke bare sætte en højdemåler på og sige, at hvis du kommer over det her niveau, så skal de det ene eller det andet. Det kræver en mere håndholdt behandling af de unge mennesker,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, og Mette With Hagensen stemmer i:

»Karakterkravet er et fint udgangspunkt, men man skal kunne sige, at hvis man for eksempel har en høj motivation, så er det det, der er afgørende for, om man kommer på den ungdomsuddannelse, man har brug for.«