Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Her til formiddag står den anti-islamistiske forening, SIAD, Stop islamiseringen af Danmark, for en demonstration, der bakker den jødiske befolkning i Danmark op.
Demonstrationen har skabt kaos-lignende tilstande i området omkring søerne, hvor busser og biler ikke kan komme frem, og politi i et meget stort antal forsøger at holde de islam-kritiske demonstranter væk fra mod-demonstranter fra den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion (AFA).
SIAD har opfordret til demonstration for i kølvandet på en række episoder - hvor jøder er blevet chikaneret - at markere, at den muslimske befolkning ikke skal bestemme, hvem der skal have lov til at bo i Danmark.
- Det er helt vildt. Der er virkelig meget politi, og stemningen er anspændt, siger bt.dks udsendte reporter på stedet.
- Den oprindelige demonstration, hvis budskab er, at jøder ikke skal chikaneres af muslimer, består i øjeblikket kun af små 30 mennesker, mens mod-demonstration tæller flere hundrede. De er virkelig aggressive. De råber og kaster med kanonslag. Det ligner unge fra den yderste venstrefløj, men jeg har ikke haft mulighed for at tale med dem endnu. Derfor er det også stadig uklart, hvorfor de demonstrerer mod en demonstration, hvis budskab er, at en befolkningsgruppe ikke skal chikaneres af en anden.
Mange unge fra moddemonstrationen er allerede blevet anholdt af politiet.