Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BERLIN: Dystre udsigter for Tysklands borgerlige regering ved søndagens valg får de to regeringspartier til at forfølge hver sin strategi i valgkampens slutspurt. Kansler Angela Merkel beder i et personligt brev CDUs vælgere om fire år mere uden overhovedet at nævne, hvem hun vil regere med. Det ligner en forberedelse til en eventuel bred koalition med socialdemokraterne.
Imens skruer FDP op for kravene til en eventuel ny regering med CDU. I et internt strategipapir, der skal danne grundlag for eventuelle regeringsforhandlinger med CDU, kræver FDP blandt andet en gradvis aftrapning af det såkaldte solidaritetsbidrag på 5,5 procent af indkomsten, som de tyske skatteydere betaler til genopbygning af det tidligere Østtyskland. Det har Angela Merkel tidligere afvist. Når solidaritetspagten udløber i 2020, vil hun i stedet bruge pengene på projekter i trængte regioner i hele Tyskland.
ESM-udfasning forude
Samtidig er der opstået strid om et centralt element i EU-politikken. FDP vil på et tidspunkt afskaffe eurolandenes store redningsfond – den såkaldte ESM – hvilket CDU afviser. I de liberales valgprogram står, at ESM skal udfases, så snart en »stabilitetsunion med effektive sanktioner over for for stor statsgæld« er på plads. Men den 500 milliarder euro store fond skal være permanent, fastholder CDU.
FDPs opgør med ESM er egnet til at forsvare partiet over for euromodstanderpartiet Alternative für Deutschland, der i valgkampen har taget stemmer fra FDP. AfD står på spring til at komme ind i Forbundsdagen. En måling fra instituttet Insa gav i går euromodstanderne fem procent af stemmerne, hvilket er lige nok til at bryde spærregrænsen. Andre målinger placerer partiet lidt lavere.
Muligt SPD-partnerskab
Kommer AfD i Forbundsdagen er det ifølge valgmatematikken så godt som udelukket, at regeringen kan fortsætte. Det kan meget vel betyde, at Angela Merkel ender med at danne regering med sin hovedmodstander i valgkampen, SPD. Målingen fra Insa er foretaget fra den 15. til den 18. september og er således den første måling, der udelukkende er foretaget efter, at SPDs kanslerkandidat Peer Steinbrück sidste fredag skabte furore med et billede i avisen Süddeutsche Zeitungs magasin, hvor han »giver fingeren« til sine kritikere.
Målingen tyder – modsat mange forudsigelser – ikke på, at den meget kritiserede gestus har haft nogen større effekt på vælgerne. SPD ligger til 28 procent af stemmerne. Samlet set er der et enkelt mandats flertal imod FDP og CDU/CSU – også uden AfD.
FDP fik et chok ved sidste weekends valg i Bayern, hvor partiet røg ud med en vælgerlussing på 3,3 procent af stemmerne. I gårsdagens måling lå partiet dog på seks procent af stemmerne til det nationale valg på søndag.
Samtidig med, at de liberale trækker deres krav hårdere op, forsøger de paradoksalt nok at hægte sig på Angela Merkels popularitet. FDP slår over for vælgerne på, at kun FDP garanterer Angela Merkel fire år mere som kansler.
»Den, der vil have Merkel, skal vælge FDP,« lød det usædvanlige valgbudskab fra FDPs spidskandidat, Rainer Brüderle, i denne uge.
Merkel går efter begge stemmer
Med den logik er FDP gået på jagt efter konservative stemmer. Ved tyske valg afgiver vælgerne to stemmer, og FDP forsøger at få CDU-vælgere til at give FDP deres vigtige andenstemme. Det er den, der afgør mandatfordelingen. Merkel siger nej.
I et brev sendt hjem til fem millioner CDU-vælgere nævner Angela Merkel ikke sin regeringsmakker gennem de seneste fire år med ét ord. Hun beder kort og godt vælgerne om at lade hende fortsætte som kansler.
»Hvis De gerne vil have, at jeg kan arbejde videre som Deres kansler, så gå venligst til valg på søndag og giv begge stemmer til CDU,« skriver hun.
»Begge stemmer« er fremhævet. Brevet er underskrevet »Deres Angela Merkel«.
TV-stationen ZDF planlagde at præsentere sin sidste meningsmåling før valget i går efter Berlingskes deadline. Det har udløst kritik, at ZDF dermed bryder en uskreven regel om, at public service-stationerne ikke udsender meningsmålinger de sidste ti dage før valget. Avisen Bild am Sonntag har annonceret et andet normbrud ved at annoncere en måling på selve valgdagen.