Kanoner fra Israel spøger igen

Forsvaret gør nyt forsøg på at indkøbe moderne artilleri. Men politikerne risikerer, at israelsk firma igen vinder konkurrencen, og igen skaber et politisk problem for nogle af forsvarspartierne.

Forsvaret har kun en håndfuld fungerende haubitser tilbage, som kun kan bruges til uddannelsesformål. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Forsvaret forsøger nu igen at anskaffe moderne artilleri i form af 155 millimeter haubitsere, der både er langtrækkende og hurtigskydende. De skal erstatte de få tilbageværende fuldstændigt nedslidte M109 haubitsere, der blev indkøbt i begyndelsen af 1960erne.

Men ligesom i første udbudsrunde, der blev aflyst i april, risikerer politikerne, at den israelske producent af blandt andet artilleri, Elbit, deltager og vinder konkurrencen om at levere det bedste og billigste artillerisystem. I april blev artilleriudbudet aflyst med den officielle begrundelse, at forsvaret blev nødt til at reservere penge til at reparere eller købe en ny transporthelikopter som erstatning for den helikopter, der i 2014 havarerede i Afghanistan.

Den uofficielle begrundelse var, at to af forsvarsforligspartierne, de Radikale og SF, ikke ønskede at købe fra Elbit, som de mener er på kant med international lov, fordi firmaet leverer udstyr til blandt andet den israelske sikkerhedsmur.

»Jeg har ingen problemer med israelske firmaer, men jeg har problemer med firmaer, der overtræder international lov,« har tidligere udenrigsminister, nu forsvarsordfører Martin Lidegaard sagt til Berlingske.

Martin Lidegaard oplyser, at han ikke har ændret holdning.

»Jeg har tilkendegivet i forligskredsen, at vores indstilling er, at man ikke kan købe af firmaer, der medvirker til at bryde international lov. Om vi kommer i den situation, at der sås tvivl om vinderen af et udbud har medvirket til det, vil vi bede forsvarsministeren om at gennemføre en tilbudsgående undersøgelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at Elbit har været anklaget, blandt andet af FN, om at medvirke til at bryde international lov,« siger Martin Lidegaard.

Han tilføjer, at den kommende prækvalifikation vil vise, om der blandt interesserede leverandører er virksomheder, der er under mistanke. Er det tilfældet, kan en undersøgelse af mistanken finde sted parallelt med udbudsforløbet, og behøver ikke at forsinke anskaffelsen.

Martin Lidegaard »har ikke fantasi til at forestille sig,« at et flertal blandt forsvarsforligspartierne vil gennemtrumfe køb af artilleri fra Elbit, hvis undersøgelsen skulle vise problemer med virksomhedens forhold til international lovgivning.

I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, medgiver den ansvarlige for artilleriindkøbet, chefkonsulent Bent Bech, at det nye udbud kan ende med samme vinder som første gang. Det underbygges af, at kravene til kanonerne er uændrede.

De skal stadig kunne sende en artillerigranat længere end 40 kilometer væk og alligevel ramme nogenlunde præcist. Og de skal kunne standse, gøre kanonen klar, affyre måske seks granater og køre videre. Altsammen inden for et par minutter.

Besætningen skal være beskyttet af pansring under kørsel. Artillerisystemerne skal være selvkørende, men forsvaret har ikke lagt sig fast på, om artilleripjecerne bevæger sig på hjul eller bælter.

Udbudet blev officielt sat i gang i sidste uge, og prækvalifikation af mellem tre og fem våbenproducenter ventes afsluttet i første halvår af 2016, hvor israelske Elbit altså atter kan være med. Kontraktunderskrivelse ventes i 2017, og de første af mellem 15 og 21 artillerisystemer skal ankomme sidst i 2018.

Ved siden af det nye udbud følger FMI forløbet af Norges indkøb af nyt artilleri. Som alternativ til at købe selv vil Danmark eventuelt koble sig på Norges indkøb, såfremt Norge vælger et system, som pris- og kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt passer til de danske krav.

Beslutningen om eventuelt at slå sig sammen med nordmændene er taget af forsvarsordførerne, men ifølge FMI er det også »standardprocedure« at undersøge mulighederne for at anskaffe materiel sammen med andre nationer.

Skulle det vise sig, at Danmark skal slå følge med Norge om nyt artilleri, vil det israelske problem forsvinde. Norge har et forbud mod at købe våben i Israel, og i den norske artillerikonkurrence deltager ingen israelske våbenproducenter.

De prækvalificerede i Norge er Samsung fra Sydkorea, franske Nexter med Ceasar, tyske Panzerhaubitze 2000 fra Krauss-Maffei og Ruag fra Schweiz med en stærkt opgraderet version, M109G, af den gamle danske M109A3.

Om det israelske Elbit overhovedet vil deltage i den nye danske konkurrence, er dog ikke endeligt afklaret. Det vil man først oplyse, når det officielle udbud foreligger.