Kan vi finde kammertonen på nettet?

Vi skal tale pænt på de sociale medier. Men en ny kampagne får det svært, mener sprogprofessor. Den er oppe mod smålighed, tempo og ekstremer.

De hårde ord breder sig på internettet, og nu vil folkebevægelsen Fucking Flink gøre »verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste«, som det hedder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da digteren Yahya Hassan var i DR2s Deadline i efteråret 2013, affødte det flere ekstreme reaktioner på programmets Facebook-side: »Skyd dig selv, før en anden gør det« og »Han skal fucking dø! Længer er den ikke!!!«

Da eks-blogger på Berlingske Anne Sophia Hermansen samme sommer skrev om en muslimsk lærer, der nægtede at give kvindelige studerende hånden, fik hun også sprogligt bundfald som kommentar: »Jeg elsker grønlændere – for deres umiddelbare livsglæde. Ortodokse muslimer kan derimod rende mig i røven« og »Ud af landet med den muslimlort«.

De hårde ord ligger som bæbrune perler på en snor ude på nettet.

Det er sværere end som så at give sproget i cyberspace en tur med klorinkluden. Tidligere tiders tabuer er blevet vore dages normalitet. Børn kan sige »luder« og »bitch« uden at mene noget specielt negativt, og selv de, der vil have os til at tale pænere til hinanden, har kaldt sig noget med »fucking«.

Fucking Flink er en folkebevægelse, der vil gøre »verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste«, som det hedder. Sammen med Facebook, Microsoft Danmark og McDonald’s Danmark lancerede bevægelsen tirsdag kampagnen Online Overskud, der skal få os til at vise større overskud, når vi er på nettet.

Altså tale pænere til hinanden. Men det kan have lange udsigter, før de gode intentioner siver ned til folkedybet. Det mener sprogprofessor Jørn Lund. Han er på den anden side ikke bekymret på sprogets vegne.

»Når kravet om bedre tone på nettet kommer, så er det fordi, det er en inflammatorisk proces. Hvis det fortsætter, hvor fortsætter det så hen? Man har det med at tro, at alting fortsætter i samme retning. Men det skal man ikke være sikker på. Kulturhistorien viser, at der kan komme en modbevægelse.«

Jørn Lund nævner, at man kunne skrive og sige næsten hvad som helst, da Ludvig Holberg (1684-1754) var ung. Men på sine gamle dage måtte han i sine komedier ændre og fjerne ord og udtryk, der var blevet for vovede. Tidens sprogsmag havde ændret sig.

»Og det kan ske igen,« understreger Jørn Lund.

Sprogets demokratiske bagside

Kammertonen på de sociale medier er også blevet en sag for statsministeren. Helle Thorning-Schmidt (S) sagde i sin grundlovstale sidste år, at de kantede og hårde ord har en »demokratisk bagside«.

»Tonen kan til tider være så hård, at selve formålet med at udveksle holdninger forsvinder. Og det eneste, som står tilbage, er et forsøg på at nedgøre andre mennesker,« sagde statsministeren blandt andet.

Den nye kampagne Online Overskud retter sig både mod unges og ældres sprog på nettet. Forældregenerationens debatform mangler også finesse og respekt. Det skyldes ikke kun, at nettet har gjort vores kommunikation mere spontan og hurtig. Når vi sender et vredesudbrud ud i en debat, flyder galden stadig. Vi kan ikke fortryde.

»Faren ved de hurtige medier er, at de er fuldstændigt momentane med det humør, afsenderen er i, når han eller hun sidder og skriver,« siger Jørn Lund.

Kampen om opmærksomheden

Kampagnen for bedre tone og sprog på nettet vil også støde på vores værste karaktertræk som mennesker, nævner professoren. Mange føler sig overset og bruger nettets værste gloser mod de kendte i kampen mod anonymiteten. Sproget er desuden blevet mere ekstremt. En film er »skidegod«, ellers er den »pissedårlig«, og vi kan sige det i det bedste selskab.

»Jeg ser en tendens til, at man bruger skalaens yderpunkter. Og det gør man navnlig i de hurtige medier. Det gør, at nuancerne har svære kår. Kampen om opmærksomheden er blevet stor, og nettet er den valplads, der er mest hidsig i øjeblikket. Helt ud i privatlivet og medierne.«

De hårde ord og den uforsonlige tone behøver ikke være tegn på en forråelse af menneskesindet, beroliger Jørn Lund. Den aktuelle kampagne kan derimod synliggøre, at ord kan slå hårdt og vise os en etisk problemstilling.

»Det er svært at være modstander af kampagnen. Det er sympatiske bestræbelser, men jeg er ikke sikker på, at den vil virke ret stærkt. Jeg ved, hvor svært det er at styre sproget.«

Har du nogensinde sagt noget på nettet, som du fortryder? Må vi høre? Deltag i debatten på Berlingskes Facebook-side