Kan prisen for at redde kræftsyge blive for høj?

Der findes nu en teknik, der kan behandle kræftpatienter – særligt børn – langt mere skånsomt og effektivt. Men et enkelt anlæg koster en milliard kroner. Det ubehagelige spørgsmål er, om så mange penge ikke kan bruges bedre andre steder i det danske sundhedsvæsen.

Rigshospitalet vil indføre en mere skånsom form for strålebehandling. Prisen bliver en milliard kroner. Penge, der kunne være brugt anderledes og bedre, mener en sundhedsøkonom, der peger på bl.a. hjerteområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

Egentligt er dette en sjældent­ god nyhed.

Rigshospitalet vil tilbyde kræftpatienter en ny type behandling, der er væsentligt mere effektiv. Den kan skåne patienterne – og særligt børn – for nogle meget alvorlige bivirkninger såsom skader på organerne.

Der er bare også en dårlig nyhed. Et enkelt anlæg koster én milliard kroner. Eller mere end det koster at drive et stort provinshospital som eksempelvis Vejle Amtssygehus i et år. Og sundhedsøkonomer spørger derfor sig selv, om pengene burde bruges på andre og flere syge.

Forslaget om at oprette det nye behandlings- og forskningscenter med den nye strålebehandling kommer fra flere eksperter, og det bliver støttet af formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, der kalder det »fornuftigt at etablere et center for partikelterapi på Rigshospitalet«.

Men professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet siger, at han ikke »umiddelbart ser det som der, hvor der er den største sundhedsmæssige gevinst for pengene«.­

»Jeg vil ikke kalde det førstekandidaten på kræftområdet,« siger Kjeld Møller Pedersen:

»Hvis vi ser på, hvordan vi prioriterer i sundhedsvæsenet, altså hvordan vi får mest sundhed for pengene, så er der andre steder på kræftområdet, hvor pengene uden tvivl vil gøre lige så meget gavn.«

Han fremhæver i den forbindelse, at det stadig kniber med at få indført effektiv screening af brystkræft uden for Københavnsområdet, ligesom der heller ikke er indført ordentlige screeningsprogrammer for f.eks. tyk- og endetarmskræft: »Måske er det forebyggelse, vi skal satse pengene på,« siger han.

Kjeld Møller Pedersen understreger, at sundhedsprioritering handler om meget mere end penge og effekt. Det handler også om frygt og følelser. Derfor »er der stor opmærksomhed på kræft«, som han udtrykker det.

Gigt og hjertesygdomme
»Der er andre store sygdomsområder, hvor pengene ville være lige så eller mere oplagte at bruge. Blandt andet på hjerteområdet og andre livstruende sygdomme,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han rejser også spørgsmålet, om de mange tusinde patienter med f.eks. leddegigt bliver prioriteret i tilstrækkelig grad i sundhedsvæsenet.

»Får de nok? Får vi indført de behandlingsmetoder, der hjælper dem? De dør ikke, men de bliver gradvist invalideret,« siger han.

Ifølge sundhedsøkonomen kan Danmark se frem til en historisk høj vækst i de offentlige sundhedsudgifter i 2008 på omkring syv procent, og stigningerne kan »i høj grad forklares med mere intensiv behandling på kræftområdet«.

»Det ekstra interessante er, at set i lyset af regeringens målsætning om, at de offentlige udgifter kun må stige med en halv til en hel procent, så må der være andre områder, der derfor ikke får, hvad de skal have,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Det er op til politikerne at afgøre, om Danmark skal have et nyt partikelanlæg. Men politikerne bliver hele tiden nødt til at afveje, om nye og bedre behandlingsmetoder også er sundhedsøkonomisk forsvarlige.

»Vi bliver nærmest overdænget med henvendelser om nye behandlingsmetoder eller bedre former for medicin,« forklarer Folketingets Sundhedsudvalgs nye formand, Preben Rudiengaard (V):

»Inden vi siger ja, er vi nødt til at få analyseret, hvilke fremskridt vi kan opnå med de nye metoder.«

Derfor ønsker han heller ikke at kommentere det konkrete forslag om et dansk center for partikelterapi på Rigshospitalet.

»Før jeg vil bide i den bolle, er det vigtigt, at jeg får nogle analyser, der fortæller mig, hvor mange patienter det redder, om det højner kvaliteten i kræftbehandlingen, om det efterfølgende giver nogle bedre leveår, og om det giver en højere helbredelsesrate. Når de analyser ligger klar, har jeg et redskab, jeg politisk kan bruge til at sige, at det her vil jeg prioritere,« lyder det fra Preben Rudiengaard.

På Rigshospitalet fremhæver Svend Aage Engelholm, klinikchef på Radioterapiklinikken, at partikelterapi vil hjælpe mange kræftsyge børn.

»Partikelterapi bør anvendes til stort set alle børn med kræft, der skal have stråle­terapi, da de især bliver ramt af alvorlige senfølger. F.eks. er risikoen for sekundær cancer hos børn med kræfttumorer i centralnervesystemet 20-30 procent. Ved anvendelse af partikelterapi reduceres risikoen til fire procent,« lyder det fra klinikchefen.