Kan man lege sig til bedre læring?

Efter sommerferien er pædagogerne for alvor rykket ind på folkeskolerne. Men deres »tjulahopsasa« er spild af tid, hævder en forældreforening. Tværtimod, konstaterer skoleledernes formand.

»Få øjenkontakt med hinanden og kast kuglen med underhånd.« Pædagog Thomas Jørgensen og 8.b. på Vadgård Skole er klar til en leg i forbindelse med den nye understøttende undervisning. Efter skolereformen arbejder Thomas Jørgensen nu mere i skolen end i fritidsklubben, og det har givet ham en helt ny rolle. Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen

To piger fra 8.b. bevæger sig langsomt hen ad gangen. Den ene har flybriller på, som mørklægger øjnene, så hun er 100 procent afhængig af kammeratens vejledning. Øvelsen skal vise, om eleverne kan tage ansvar for den »blinde« kammerat.

Den mørklagte pige rækker prøvende armene frem for sig ... tøver... og går i stå med et fnis, da en gruppe yngre elever passerer dem på gangen.

En af de små piger stopper op, lægger hovedet på skrå og stirrer på pigerne fra 8. klasse: »Hvad er det for et fag?« spørger hun undrende.

»Det er understøttende undervisning,« svarer pædagog Thomas Jørgensen – bedre kendt som »Jønse« på Vadgård Skole i Gladsaxe.

Den lille pige er ikke den eneste, der har undret sig over, hvad det egentlig er for noget understøttende et-eller-andet, som pludselig er dukket op på elevernes skoleskemaer i folkeskolen. En undersøgelse fra DR viste før sommerferien, at det endda kun var fire procent af lærerne, der vidste, hvordan de i praksis skulle føre det nye tiltag ud i livet.

Pædagoger på alle klassetrin

Med den understøttende undervisning er pædagogerne rykket massivt ind på folkeskolerne. Skolereformen har betydet, at cirka 4.000 pædagoger er rykket fra fritidspasning til skole.

Og som noget nyt skal pædagogerne også tage sig af de ældste skolebørn. I tre ud af fire kommuner indgår pædagoger i den understøttende undervisning på samtlige klassetrin, viser en undersøgelse, som pædagogernes fagforening, BUPL, har fået Epinion til at foretage blandt de kommunale skolechefer. Undersøgelsen dækker 82 ud af 98 kommuner.

Hidtil har pædagogerne primært arbejdet med de yngste elever i indskolingen, men de kan sagtens være med i undervisningen af teenagere, selv om de måske ikke selv kan sige et ord på tysk eller kan hjælpe eleverne med at løse en drilsk ligning, mener Henning Pedersen, formand for BUPL.

»Pædagogerne støtter op om lærernes undervisning ved at sikre trivslen i klassen og et godt læringsmiljø og ved at forebygge mobning. På den måde sikrer de, at børnene bliver i stand til at lære mere og bedre, mens det stadig er læreren, der har forstand på det faglige og har ansvaret for, at børnene når de faglige mål. Men pædagogen kan være med til at sikre, at eleverne er klar til at lære,« siger Henning Pedersen.

Men pædagogernes indtog på alle klassetrin huer ikke Thomas Høi fra foreningen Folkeskoleforældre.

»Den reelle tid, man bruger på det faglige, kommer ikke til at rykke sig, for nu bruger man tiden på noget tjulahopsasa. Vi synes ikke, at skolereformens understøttende undervisning giver nogen mening, og det vil ikke give et fagligt løft. Det er spild af børnenes tid,« mener han.

»Gør nu hinanden gode«

I 8.bs klasselokale gør Thomas Jørgensen klar til dagens første understøttende udfordring. Eleverne skal danne en rundkreds på gulvet.

Efter indledende protester og grin – »bordene er i vejen«, »hvorfor skal vi det, Jønse?« – lykkes det til sidst.

»Jeg kunne godt tænke mig, at man bare rejste sig og tog ansvar for at lave den rundkreds og for at få det til at fungere,« siger Thomas Jørgensen.

Eleverne har prøvet det før. De skal kaste små kulørte hæklede bolde rundt i rundkredsen og følge nogle helt enkle regler: Få øjenkontakt, før du kaster. Kast præcist med underhånd. Det kører også ret fint. De kommer på et tidspunkt op på at have seks bolde i gang i kredsen, før der lyder et klask mod gulvet og meget hurtigt derefter flere klask. Derpå: Fnis, »hov« og gensidige beskyldninger om manglende evner. Starten på kaos.

Thomas Jørgensen samler boldene sammen og siger:

»Kan I se; når der er én, der bliver ukoncentreret, så forstyrrer det de andre, og så går det lynhurtigt galt. Det er det samme, der nogle gange sker i timen: Hvis der er én, der pludselig finder på at give sidemanden »en lammer«, så spreder uroen sig til resten af klassen.«

Eftertænksomhed i rundkredsen. Thomas Jørgensen fortsætter:

»I skal tænke lidt over, hvordan man gør sin kammerat god. Er det ved at svine kammeraten til for en fejl, eller er det ved at sige: Kom igen?«

Mere eftertænksomhed. Men »Jønse« har ikke kun irettesættelser med til 8.b. For én af de elever, han tidligere har rettet på, har kastet perfekte bolde lige siden: »Jalil, jeg vil godt rose dig, fordi du hele tiden gjorde det rigtigt, efter at jeg rettede dig.«

Stemningen løfter sig, og 8.bs selvtillid fejler ikke noget:

»Giv os ti bolde næste gang. Så skal vi nok vise, at vi kan klare det.«

Tant og fjas og spild af tid

Den understøttende undervisning er fra Christiansborg tænkt som det helt uundværlige kit, der skal holde sammen på alt det gode, der er tænkt ind i skolereformen. Det kit, der skal bekæmpe den negative sociale arv og skabe en mere spændende og anderledes skoledag, som ikke opleves som én lang eftersidning. Det kit, der sikrer, at eleverne lærer mere.

Men lærer eleverne bedre, når de kaster med hæklede bolde sammen med en pædagog? Det tror Thomas Høi fra foreningen Folkeskoleforældre ikke.

»Hvis det skal give et fagligt løft og nye faglige vinkler, så må det jo være faglæreren, der står for de didaktiske overvejelser om, hvordan man gør. Ellers bliver det bare tant og fjas og spild af tid. Det er jo læreren, der har et fagligt overskud til at kombinere teori og praksis og finde anderledes undervisningsmetoder,« siger Thomas Høi.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal er dog ikke i tvivl om, at den understøttende undervisning nok skal blive en gevinst, når skolerne får lært at bruge den rigtigt:

»Det lykkes os ikke altid at bryde den negative sociale arv og heller ikke altid at sikre, at 95 procent af eleverne får en ungdomsuddannelse. Hvis vi skal blive bedre til det, skal vi bruge pædagogernes relationelle kompetencer inde i skolens maskinrum, hvor det handler om, hvordan elever lærer. Pædagogerne kan være med til at sikre, at eleverne får et bedre selvværd og en forståelse for, hvordan de aktivt byder ind i undervisningen. Det betyder ikke noget, om pædagogen kan tysk eller matematik. Det handler om at understøtte eleven til at kunne lære bedst muligt i alle fag.«

Mere harmoniske elever

På Vadgård Skole er matematiklærer Rita Irgens glad for Thomas Jørgensens indtog i klassen. Det giver hende mere tid og overskud til det faglige i timerne.

»Når eleverne sidder og arbejder med matematikken, og jeg går rundt og hjælper dem med noget fagligt, kan jeg nogle gange se, at en elev er lidt ked af det. Normalt ville jeg være nødt til at afbryde den faglige hjælp til de andre for at tage mig af elevens problemer, men nu ved jeg, at »Jønse« tager sig af det, og at eleven vil få hjælp af ham. Så kan jeg bedre koncentrere mig om det faglige.«

Faktisk kan hun allerede mærke en positiv forskel på klassen, siden de kom i gang efter sommerferien.

»Det er blevet en meget mere harmonisk klasse, end da vi startede skoleåret,« siger Rita Irgens.

I de første par uger af skoleåret, observerede Thomas Jørgensen klassen, som han i forvejen kendte fra fritidsklubben. Han fandt hurtigt ud af, at der var behov for at forbedre læringsmiljøet og undgå de mange afbrydelser og koncentrationssvigt. Det er dét, han tager udgangspunkt i, når han udvælger legene til 8.b. Samtidig har han også påbegyndt et trivselsforløb med de tre 8. klasser på skolen. Mens resten af klassen har undervisning, taler han på skift med eleverne om, hvordan de kan være med til at styrke trivslen og fællesskabet i klassen.

Flere faglige timer

Skolereformen medfører også flere faglige timer i dansk og matematik. Og ifølge BUPLs undersøgelse står flere faglige timer stadig over den understøttende undervisning, når skolelederne og kommunerne skal prioritere. 55 procent af skolecheferne har således svaret »ja« til, at de har prioriteret at give eleverne flere faglige timer end skolereformens minimumstimetal og dermed prioriteret mindre tid til understøttende undervisning. 32 procent svarer nej, mens 13 procent svarer ved ikke.

»Skolecheferne har truffet et traditionelt valg, hvor de har taget udgangspunkt i de fag, de kender og givet mere dansk og matematik, end de var forpligtet til. Nogle skoleledere er måske også lidt i tvivl om, hvad børnene vil kunne få ud af den understøttende undervisning. Men jeg håber, at det kan ændre sig lidt, når de får øjnene op for fordelene ved den understøttende undervisning,« siger Henning Pedersen.

Tilbage i 8.b. er de i gang med at evaluere øvelsen med den »blinde« makker.

»Følte du dig tryg, da Sofie guidede dig rundt, Jalil?« spørger Thomas Jørgensen.

»Ja, det gik rigtig godt,« svarer Jalil.

»Hvad så med dig, Sofie – var det svært?«

»Ja, det ødelagde min mascara.«