2026 er i gang med et brag, og meget tyder på, at året kommer til at byde på verdensomvæltende begivenheder. 

På Berlingske inviterer vi året igennem publikum indenfor til en række arrangementer i salonen i Pilestræde, hvor kloge gæster vil dissekere tidens store spørgsmål. Allerede nu kan du sikre dig en billet til en række arrangementer.

I salonrækken »Det er tiderne« får Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup, hver måned interessante gæster på besøg. Vi fylder salonen på toppen af Pilestræde allerede denne torsdag, og emnet må sige at være hyperaktuelt: »Kan Europa finde ud af at være stormagt?«

Birgitte Borup taler med Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, og Berlingskes korrespondent Solveig Gram Jensen om Europas muligheder for at stå på egne ben – og den skrøbelighed, der pludselig er opstået i en verden, hvor USA ikke længere kan anses for en pålidelig allieret. 

Emnet er selvsagt endnu mere aktuelt midt i den verserende krise om Grønland. Der er ganske få billetter tilbage, som du kan få fingre i her.

Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske, og vært på en række saloner med titlen »Det er tiderne«. 
Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske, og vært på en række saloner med titlen »Det er tiderne«.  Foto: Linda Kastrup

Senere i januar handler det igen om USA, når Berlingskes udlandsredaktør, Kristian Pedersen, er vært for arrangementet »Et år med Trump«, der som titlen antyder handler om det første år med Trump ved magten. 

Gæsterne er en række af Berlingskes egne USA-eksperter, nemlig korrespondent Jacob Heinel Jensen, international kommentator Birgitte Borup og chefredaktør Tom Jensen. Billetter findes her.

Du kan møde chefredaktør Tom Jensen i salonen om et år med Trump 20. januar. 
Du kan møde chefredaktør Tom Jensen i salonen om et år med Trump 20. januar.  Mathias Svold

I februar er præst og debattør Sørine Gotfredsen gæst hos Birgitte Borup i salonen til en samtale om åndelig oprustning.

Hvordan finder vi ro og næring i ånden, og hvordan styrker vi det indre beredskab, som vi trods alt stadig har magten over i en verden ude af kontrol? 

Sørine Gotfredsen er mangeårig kommentator i Berlingskes spalter, præst i Jesuskirken og vært på den populære podcast »Sørine og Livskraften«. Forhåbentlig vil netop livskraften flyde gennem salonen denne aften. Find din billet her.

 Sørine Gotfredsen er mangeårig kommentator i Berlingskes spalter og præst i Jesuskirken. 
 Sørine Gotfredsen er mangeårig kommentator i Berlingskes spalter og præst i Jesuskirken.  Foto: Niels Ahlmann Olesen

I marts markerer vi Kvindernes Internationale Kampdag med et opvarmningsarrangement fredag 6. marts. 

Her vil Birgitte Borup diskutere kvindelivet anno 2026 med etnolog og forfatter Julia Lahme og skilsmisseadvokat Anne Marie Juhl. 

Begge kan skrive under på, at kvindekampen ikke kun foregår ude i samfundet, men også i privaten. De valg, kvinder træffer, har enorm indflydelse på frihed, økonomi og livskvalitet. 

Find din billet her. Mænd er naturligvis også velkomne. 

Julia Lahme er forfatter til flere bøger om kvindeliv og etnolog. 
Julia Lahme er forfatter til flere bøger om kvindeliv og etnolog.  Foto: Frederik Kongsgaard

Vel mødt i Berlingskes salon i Pilestræde. Vi glæder os til at møde læserne i 2026, hvor vi løbende vil opdatere vores arrangementsliste

Husk, at abonnenter får billetten til halv pris, og at Berlingske altid er vært ved et glas vin eller en kop kaffe eller te, afhængigt af tidspunktet på dagen. 

Birgitte Borup går tæt på den tid, vi lever i

I »For tiden« kaster international kommentator Birgitte Borup hver uge et skarpt blik på de strømninger og begivenheder, der former vores samtid – og på det at være menneske.