Kan ét skud koste Christiania livet?

Flere beskriver skyderiet onsdag aften mod to betjente og en civil person på Christiania som et muligt »vendepunkt« i situationen på Christiania, hvor pushermiljøet de senere år er blevet mere og mere råt.

Så gik det helt galt på Christiania. Efter længere tids ulmen på Christiania skød en ung hashhandler natten til torsdag to betjente og en civil. Specialstyrker skød efterfølgende gerningsmanden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var omkring den tid på dagen, hvor det tatoverede og maskeklædte personale normalt gør dagens profit op. Lige som i almindelige butikker er der åbningstider i Pusher Street, og når boderne lukker sidst på aftenen, skal kontanter og varer bringes i sikkerhed. På dette tidspunkt onsdag aften mistede Fristaden endnu en flig af sin uskyld, og christianitterne stod ved en skillevej.

Ifølge Københavns Politis redegørelse for forløbet cyklede 25-årige MH sent onsdag af sted med pengekassen fra en af boderne i Pusher Street, hvorfra han kørte ad en sidegade mod Bådsmandsstræde. Ved Fredens Ark mødte han to betjente.

Andre udlægninger fra personer med tilknytning til hashhandelen, som opholdt sig på Christiania under skyderiet, lyder, at den 25-årige forsøgte at flygte med enten penge eller narkotika i forbindelse med en razzia. Ikke desto mindre beskriver politiet det som »en rutinemæssig opgave«, da to civilklædte betjente kort efter forsøgte at pågribe MH, og alligevel gik det galt. »Uden varsel« skød MH ifølge politiets redegørelse med en kaliber 22-pistol og sårede begge betjente samt en civil person, hvorefter han stak af fra gerningsstedet.

Den formodede gerningsmand bag skyderiet blev cirka ni timer efter skyderiet omringet på en adresse i Kastrup af Politiets Aktionsstyrke. Efter en kort skudveksling, hvor den 25-årige blev hårdt såret, blev han anholdt og varetægtsfængslet. Samme eftermiddag blev MH i grundlovsforhør sigtet in absentia for blandt andet forsøg på manddrab. Senere torsdag oplyste Københavns Politi, at manden har bosniske rødder og tilknytning til en ekstrem islamistisk gruppe samt sympatier for Islamisk Stat. Ifølge politiet er der dog intet, der tyder på, at dette har haft indflydelse på skudepisoderne.

Den ene betjent og den civile person blev torsdag formiddag erklæret uden for livsfare. Den anden betjent blev ramt i hovedet, og ved avisens deadline stod det ikke klart, om han vil overleve.

Pressegruppen på Christiania afviser at komme med en udtalelse om situationen før efter et hasteindkaldt fællesmøde torsdag aften (i aftes, red.). Men episoden kan vise sig skelsættende for Christiania, der de senere år har været plaget af et stadigt mere råt miljø omkring hashhandlen i Pusher Street, fortæller Christiania-advokat Knud Folschack.

»Det er tragisk, at tingene skal gå så galt, men ofte finder man de bedste løsninger i krisetid. De personer, der har våben i hånd, kommer ikke til at vinde fremtidens Chris­tiania. Jeg tror, at christianitterne vil melde klart ud i aften (i aftes, red.) på fællesmødet, at de simpelthen ikke vil acceptere våben,« siger Knud Folschack, der også taler på vegne af fonden, som ejer Christiania.

Hvis det kommer så vidt, kan christianitterne så stemme pusherne ud af Christiania?

»Ja, selvfølgelig kan de det. Det er Christiania, der har bosretten til Christiania, så hvis de på et fællesmøde beslutter, at de vil have pusherne ud, så kan de det. Fonden vil bakke Christiania op, hvis de vil af med Pusher Street, det er klart,« siger Knud Folschack.

Selv om skyderiet onsdag langt fra er første voldsepisode med tilknytning til hashhandlen, stikker episoden alligevel ud, for der er ikke tidligere på Christiania skudt med skarpt mod politiet.

Ifølge flere iagtagere af situationen på Pusher Street – blandt dem Knud Folschack – er miljøet omkring hashhandlen de senere år blevet hårdere og hårdere.

»Der er ingen tvivl om, at det er blevet et mere råt marked. 99 procent af Christiania har et godt samarbejde med kommunen og fungerer, men der er et sted, hvor det overhovedet ikke fungerer, og det er i Pusher Street,« siger Christiania-advokaten og tilføjer:

»For ti år siden var der nogle spilleregler omkring Pusher Street, men det er der ikke mere.«

Andre kilder beskriver den omdiskuterede politiaktion i 2004 som et vendepunkt. Dengang blev boderne i Pusher Street ryddet med en bulldozer, efter at politiet lancerede en hidtil uhørt offensiv for at fjerne hashen. Men da handlen vendte tilbage til gaden, satte netværk af organiserede kriminelle sig tungt på forretningen, og Pusher Street tog endnu et skridt væk fra den tid, hvor hippierne regerede i gaden.

I 2012 satte politiets Task Force Pusherstreet igen hårdt ind mod hashhandlen. Med den såkaldte Operation Nordlys blev flere end 80 personer anholdt, heraf flere medlemmer af Hells Angels, og i Pusher Street så man hurtigt effekten. Så snart det rygtedes, at politiet havde anvendt agenter og kameraer til at identificere de sigtede, blev boderne udstyret med camouflagenet, og sælgerne tog skimasker eller elefanthuer på. Ifølge Berlingskes oplysninger ændrede hashsælgerne dog også en anden ting. De havde tidligere respekteret en mere eller mindre uskreven regel – som også blev omtalt i retten under Nordlys-sagerne – om at man kun måtte »klippe« – altså sælge – hash, i Pusher Street, hvis man havde bopæl på Christiania. Istedet er salget angiveligt i stigende grad blevet udliciteret til ansatte håndlangere, og hashhandlerne er de senere år blevet en stadig mere broget flok, hvilket har bidraget til forråelsen.

Lektor Kim Møller, der blandt andet forsker i hashhandlen på Pusher Street, udlægger tendensen:

»Hver gang man smider nogen i fængsel, kommer der nye til, som lige har set forgængeren blive arresteret. De nye ved derfor, at de skal være villige til at løbe risikoen for at komme i fængsel. På den måde bliver det nogle hårdere kriminelle, der kommer til.«

Ifølge lektoren udgør situationen på Pusher Street noget nær en gordisk knude.

»Det er efter 2004 blevet en ond spiral, selv om man håbede på en positiv spiral. Det er ikke nogens fejl – det er et dilemma: Du kan ikke løse det,« siger Kim Møller. Han peger dog samtidig på, at skyderiet mod betjentene er af så alvorlig karakter, at man ikke kan afvise, at episoden »meget vel kan være et skarpt hjørne«.

Alligevel mener lektoren ikke, at skyderierne vil få christianitterne til at smide pusherne på porten, som de gjorde det med den hårde narkotika i 70erne.

»Jeg tror ikke, at christianitterne kan stemme pusherne ud af Pusher Street. Jeg ved det ikke, men jeg tvivler på det,« siger Kim Møller:

»Mit gæt vil være, at Task Force Pusherstreet får tilført flere ressourcer igen«.

Det forslag afviser justitsminister Søren Pind (V) heller ikke. Men han efterlyser samtidig et udspil fra christianitterne.

»Vi ser nu, at det grotesk kriminelle miljø på dele af Christiania nu ikke længere tøver med at trække våben over for politifolk og skyde – angiveligt også med morderisk hensigt. Det kan vi ikke se til. Jeg vil så nødig sige noget firkantet, men der er nu sat et stort udråbstegn ud for den planlagte udvikling af Christiania. Vi kan tydeligt se, at den hidtidige udvikling ikke holder. Derfor bliver vi nødt til at have en diskussion om det,« siger Søren Pind til DR Nyheder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder skyderierne et wakeupcall for Fristadens beboere.

»Det er så råt og ulækkert, at man slet ikke kan gøre sig nogen forestilling om det. Det kalder på en reaktion fra Christiania, som selv har et ansvar for at presse de kriminaliserede ud. Hvis det her ikke kan få christianitterne til at mødes og finde ud af, hvilken side af stregen de står på, så ved jeg ikke, hvad der skulle få dem til det,« siger han til DR Nyheder.

Tilbage står spørgsmålet, om christianitterne vil benytte muligheden for at tage et opgør med det rå miljø i Pusher Street.