Kampen om »kongens klæ’r«

Berlingskes forsvarsmedarbejder analyserer årsagerne til og forløbet af det knirkende forhold mellem forsvar og ministerium.

Forsvarsministeriets plan om at beordre militært ansatte i forsvarets støttefunktioner ud af uniformen vækker stor undren og kritik blandt de ansatte i det, der nu er blevet civile styrelser under Forsvarsministeriet. »Mangel på respekt,« lyder det blandt andet fra kommandørkaptajn Peter Vestergaard (tv.), oberstløjtnant Steen Flügge og major i Flyvevåbnet Kim Malm (th.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1954 havde filmen »I Kongens Klæ’r« premiere. Det var den første af en række soldaterfarcer, der blev forløbere for de meget populære »Soldaterkammerater« film. I en af filmens sange synger folkekære Dirch Passer en sang om glæden ved uniformen, som pigerne synes var så kær. »Ja, en uniform/Tager alverden med storm,« skrålede Dirch. Men det, der var en sandhed for 60 år siden, synger man ikke længere med på i Forsvars­ministeriet.

Det gode spørgsmål er naturligvis, hvad det egentlige formål med et uniformsforbud for soldater kan være. I et land, som gennem de sidste ti år har indført en flagdag for at anerkende hjemvendte soldater, og hvor hver anden bil kører rundt med en gul sløjfe på bagsmækken som udtryk for støtte til soldater og pårørende, kan nytteværdien af uniformsforbuddet være svær at få øje på.

Det kan være, at konstabelformand Flemming Vinther har ret, når han gætter på, at forbuddet er en »smutter«. Det kan tænkes, at nogle jurister i Forsvarsministeriets departement blot har skrevet en liste over forhold, der skal ændres, når tidligere militære tjenester ændres til civile styrelser. Uniformeringen er blot et af flere ansættelsesforhold, som Forsvarsministeriet ønsker ændret, og hvis man er jurist, forstår man ikke betydningen af uniformen som del af soldaters selvforståelse og forsvarets brand. Bommerter begås som bekendt også i Forsvarsministeriets departement.

Ikke nogen smutter

Blandt officererne tror man ikke på den med »en smutter«. Den slags beslutninger træffes ikke af en kontorchef, men af departementets øverste chefer, lyder det. De ser uniformsforbudet som led i en gradvis reduktion af forsvaret og dets ledelse, hvor beslutningerne i stedet træffes af civile chefer i Forsvarsministeriets departement. Årsagerne er flere. Der er tale om en almindelig djøfisering, hvor akademikere også overtager styringen af forsvaret bortset fra de militære operationer. Men der er også tale om en beskæring af forsvarets selvstændighed, som blev sat i gang for år tilbage, da daværende forsvarschef Christian Hvidt angiveligt stemte på en anden kandidat til posten som formand for EUs militærråd end den, som Udenrigsministeriet angiveligt havde ønsket. Senere fulgte sager som jægerbogsagen og andre sager, der gav indtryk af manglende politisk kontrol med forsvaret.

Sandheden er, at departementet i flere år og i stigende omfang har styret i detaljer, hvad der er foregået i forsvaret, og via Forsvarskommandoen nåede departementets lange skruetrækker dybt ind i de operative kommandoer med tiltagende frustration blandt officerer og civile som resultat. Efter den nye ledelsesstruktur, som regeringen og de borgerlige partier besluttede i april, er detailstyringen forstærket, og man hører nu også civile embedsmænd sukke efter dengang, de kun blev plaget af Forsvarskommandoen. Man kan læse i den nu pensionerede oberst Lars R. Møllers bog »Tak for Turen« om, hvorledes departementet (mis)brugte sin instruktionsbeføjelse til rent politiske formål og snoede sig uden om risiko for aktindsigt.

Et uheldigt tidspunkt

Uniformssagen kommer på et tidspunkt, hvor afgangen af officerer er stigende, og hvor rekruttering af nye officerer udfordres af forringede ansættelsesvilkår, herunder bortfald af tjenestemands­ansættelser. Man kan roligt regne med, at uniformssagen ikke vil være hjælpsom i bestræbelserne på at gennemføre de store omlægninger og besparelser i forsvaret, der er i gang.