Engang var der i Danmark tekstilfabrikker og masser af virksomheder, som producerede elektroniske apparater. Der var også engang, hvor papiraviser blev sat med bly af typografer, og man skulle bestille en telefonforbindelse hos KTAS. At verden forandrer sig med stor hast på grund af den teknologiske udvikling, ved vi. Men om den fagre nye verden mest ligner himlen eller helvede, kommer an på, hvem man spørger.
I virkeligheden handler det om tro. Sådan er det med fremtiden. Der er de bekymrede og dem, der mener, at det hele bliver meget bedre. De fleste økonomer tilhører den sidste kategori og har forlængst aflyst de dystre forestillinger om massearbejdsløshed og fattigdom, når robotter og kunstig intelligens om ikke så mange år har overtaget halvdelen af de job, vi kender i dag. Nye og bedre job vil komme til, og vi bliver rigere af ny teknologi og automatisering. Endda kommer længere ferier og kortere arbejdstid til syne ude i horisonten. Sådan er det i hvert fald gået de seneste 50 år.
De bekymrede ser til gengæld en dyster verden, hvor middelklassen svinder ind, hvor millioner af mennesker ikke har noget job, og fattigdom og massearbejdsløshed spreder sig, mens nogle få heldige »robotejere« scorer hele gevinsten. Om få år vil droner, rullende kufferter og selvkørende biler stå for næsten al transport af varer, breve, personer og pakker. Kunstig intelligens vil kunne erstatte læger, advokater, journalister og ingeniører – ikke alle sammen, men nogle af dem – fordi supercomputere kan gøre en pæn del af deres arbejde hurtigere og mere effektivt.
Om ti år vil hele verden formentlig være dækket af gratis trådløst internet, og milliarder af nye brugere får adgang til netbank, til at handle på eBay og købe musik på Spotify, eller hvad tjenesterne hedder til den tid. Deleøkonomien vil brede sig, og størstedelen af det manuelle arbejde i industrien og byggeriet vil være overtaget af robotter.
Så langt så godt. Enigheden mellem optimisterne og pessimisterne er intakt ved porten til det, som er blevet kaldt den fjerde industrielle revolution. Men når det kommer til konsekvenserne, hører enigheden op.
»Lige nu er det de vilde pessimister over for de vilde optimister. Nogle ser på alle de job, der ryger ud i fremtiden, og så er der kun borgerløn tilbage, hvis man skal kunne overleve. Og de er nok for sortsynede. Andre hæfter sig ved, at der med teknologiske fremskridt altid vil opstå noget nyt – nye job, mere velstand og fuld beskæftigelse. De er nok for overoptimistiske, for vi har aldrig set nøjagtig samme udviklingstendens efter store teknologiske fornyelser,« siger Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, der mellem optimister og pessimister placerer sig som »en af de håbefulde.«
Til den bekymrede side hører nogle af verdens største kanoner i den nye økonomi. De ved, hvad de taler om. De er selv gået forrest i udviklingen af teknologiske tigerspring og nu sender de advarsler ud.
»Hvad stiller vi op med massearbejdsløshed? Det vil være en massiv social udfordring. Der bliver færre og færre job, som en robot ikke kan gøre bedre end et menneske. Det er ikke noget, jeg ønsker skal ske, men som jeg tror sandsynligvis vil ske,« sagde Elon Musk, grundlægger af blandt andet virksomheden bag elbilen Tesla i sidste måned på et topmøde for regeringer i Dubai.
En rapport udarbejdet af Citibank i samarbejde med University of Oxford forudsagde sidste år, at 47 procent af de amerikanske arbejdspladser vil blive automatiseret over de næste 20 år. I Storbritannien er det 35 procent og i Kina hele 77 procent. Gennemsnittet for OECD er 57 procent. Herhjemme har analyser fra tænketanken KRAKA og Cevea forudsagt, at en tredjedel af de nuværende danske job – svarende til 800.000 – vil blive nedlagt.
Og som om alarmklokkerne ikke ringede højt nok, så skrev den verdensberømte britiske
fysiker Stephen Hawking for nylig i en klumme i den britiske avis The Guardian:
»Automatisering af fabrikker har allerede reduceret antallet af job i traditionel produktion, og fremkomsten af kunstig intelligens vil sandsynligvis fortsætte denne ødelæggelse af job dybt ind i middelklassen. Kun de mest omsorgsfulde, kreative eller overvågende jobfunktioner vil være tilbage.«
Og – tilføjede han – internettet og nye platforme vil gøre det muligt for nogle få personer at tilegne sig enorme overskud ved kun at have meget få mennesker ansat.
»Det er uundgåeligt, men det er også socialt ødelæggende,« skrev Hawking.
Herhjemme nedsatte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidste år et råd – disruptionrådet – som skal kortlægge fremtidens arbejdsmarked, muligheder og udfordringer. Blandt medlemmerne er en række eksperter, erhvervsfolk og repræsentanter for interesseorganisationer. Hvad der kommer ud af det, er stadig ret usikkert. Selv forsøger Lars Løkke Rasmussen at balancere mellem optimisterne og pessimisterne:
»Vi skal blive ved med at gribe ud efter mulighederne – også i en situation, hvor det hele går hurtigere med digitalisering og automatisering. Men når verden snurrer hurtigere rundt, skal vi også passe på og være i stand til at samle dem op, der falder af,« sagde han efter rådets første møde på Marienborg.
Verdens rigeste mand, grundlægger af Microsoft Bill Gates, mener, at man må beskatte robotterne, så verdens lande sikrer sig, at flere får gavn af de værdier, de skaber. Hvis en robot overtager arbejdet fra en ansat, bør den beskattes så samme måde som den ansatte, mener Bill Gates. En idé, som flere toppolitikere på venstrefløjen har taget til sig – blandt andre den socialistiske franske præsidentkandidat Benoît Hamon.
»Vi vil krydse grænsen for udskiftning af job i en række funktioner på samme tid – lager-arbejde, kørsel, rengøring. Jobkategorier, som i løbet af de næste 20 år vil forsvinde,« sagde Bill Gates i sidste måned.
Det samme mener den amerikanske forfatter til bestselleren »Robotterne kommer«, Martin Ford. Sidste år sagde han i et interview med DR, at forskellen fra nu til tidligere er, at hvor det før var menneskelig muskelkraft, maskinerne erstattede, er det nu hjerner.
»Udfordringen bliver, at nedlæggelsen af jobs bliver større end jobskabelsen. De nye job bliver måske ikke tilgængelige for store dele af befolkningen, fordi de kræver de nye lange og tekniske uddannelser, som er svære at tage,« sagde han.
Men Bill Gates tager fejl, mener en række økonomer. Angsten, for at maskinerne stjæler vores job, har været der, siden britiske maskinstormere ødelagde spindemaskiner i industrialiseringens barndom. Hver gang en industriel revolution har banket på, har det skabt frygt og dystopiske forestillinger om en fremtid i jobløs fattigdom. Aldous Huxleys berømte bog »Fagre nye verden« fra 1931 forudså en dyster verden, hvor det meste arbejde var gjort automatisk. I 1980erne var det på mode at tale om fremtidens »fritidssamfund« og udarbejde modeller for, hvordan arbejdet kunne deles.
Men hver gang er der kommet flere jobs og mere velstand ud af de industrielle landvindinger. Men også kortere arbejdstid, længere ferier og tidligere pension, hvis man ser det i et perspektiv på 50 år.
»Gates har ret omkring behovet for at skaffe midler til at omskole arbejdstagerne og til at støtte dem i jobskift, men at beskatte robotter vil bare forsinke skabelsen af nye job. Automatiseringen skaber flere arbejdspladser, end den ødelægger,« skrev James Bessen, professor i økonomi ved Boston University for nylig i magasinet Fortune.
Det samme mener Jeffrey Saunders , der er direktør i det danske Instituttet for Fremtidsforskning. Automatisering skaber øget produktivitet og gør os rigere. Spørgsmålet er, hvordan denne rigdom bliver fordelt.
»Velstanden kommer især de mennesker til gode, der ejer maskinerne. Velstandsstigningen vil ikke gavne de mennesker, som mister deres job,« skriver han i et debatindlæg på altinget.dk.
Det rejser umiddelbart to spørgsmål. Det ene er, om den rigdom, som robotterne skaber, vil sprede sig af sig selv, eller om den, som Hawking og Saunders frygter, kun vil komme nogle få til gode.
»Der er et slagsmål om fordeling. I dag foregår der en omfordeling fra løn til profit af rang. Virksomheder og aktionærer får mere og mere, mens andre synker ned i relativ fattigdom. De priviligerede vil ikke give deres privilegier fra sig frivilligt, og der har vi den politiske diskussion,« siger Henning Jørgensen.
Han tror, at der vil komme masser af nye job, og at der vil opstå nogle behov, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag. Det vil stille store krav til uddannelse og omskoling gennem hele livet.
Tidligere overvismand Torben M. Andersen tror, at vi vil kunne holde mere fri i fremtiden, når automatisering og kunstig intelligens skaber en højere produktivitet. I hvert fald hvis det går som tidligere.
»Det et er oplagt, at robotter, kunstig intelligens og andet vil betyde, at vi vil kunne producere mere med en mindre arbejdsindsats. Tager man den historiske kikkert for øjet, må man forvente, at det også vil ske fremadrettet – at vi kan holde mere fri. Det er svært at se, at vi bliver dårligere stillet,« siger han.
Og de nye job – hvordan er de? Ja, det kan være svært at forudsige.
»Men en tydelig trend er stigende krav til mere service og bedre sundhed, Intet tyder på, at vi her er i nærheden af et mætningspunkt,« siger Torben M. Andersen.