Kampen om Danmarks nye jagerfly spidser til

Danmark kan komme under pres fra USA og Tyskland i opløbet til det kommende flyindkøb, lyder det fra en forsker, en tidligere forsvarsminister og flere salgsansvarlige fra flyproducenterne. Fra tysk side ventes kansler Merkel at blive sat ind.

F-16-kampflyet har været en af dansk forsvars bedste anskaffelser, som har deltaget i krig mod diktatorer og oprørere på Balkan, i Afghanistan og Libyen. Her fotograferet på Sigonella-basen på Sicilien under den FN-støttede luftbårne intervention i Libyen i 2011. Men nu skal flyet snart have en moderne afløser. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Danske politikere kan godt berede sig på et politisk pres fra både store europæiske lande og fra USA, når valget af fremtidigt kampfly går ind i den afsluttende fase om et års tid.

Det forudser både en forsker, en tidligere forsvarsminister og flere af flyproducenternes salgsansvarlige topfolk.

»Vi ønsker al den hjælp, vi kan få. Vi ønsker ikke, at politik skal træde i stedet for tekniske eller kommercielle kvaliteter, det siger jeg slet ikke. Men ja, vi ser meget gerne politisk støtte,« siger den internationale salgsansvarlige for det europæiske kampfly Eurofighter, Christian Scherer, når han bliver spurgt, om virksomhederne bag flyet vil sætte pris på politisk opbakning. Fire nationer – Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien – har udviklet og producerer Eurofighter i fællesskab.

»Vi tror, at den politiske støtte vil komme naturligt. Den vil komme naturligt fra Storbritannien, fordi der er en tæt alliance mellem det britiske og det danske flyvevåben. Og støtten vil komme naturligt fra Tyskland, fordi Tyskland er Danmarks største handelspartner, ja faktisk Danmarks største eksportkunde. Tyskland har et politisk argument i forhold til Danmark,« siger Christian Scherer.

Han medgiver, at de fire Eurofighter-lande hverken enkeltvis eller tilsammen har samme politiske muskelkraft som USA, hvorfra to af de fire konkurrerende kampfly stammer.

»Men vi kan tilbyde noget bedre. Og fra et politisk synspunkt skal vi heller ikke ignorere, at Eurofighter-familien automatisk inkluderer dig i et politisk samarbejde med mindst de fire kernestater, som er allierede i NATO,« siger han.

Christian Scherers kollega og konkurrent Rick McCrary fra Boeing, den ene af de to amerikanske deltagere i kampflykonkurrencen, er enig i, at Danmark ikke blot skal købe et fly, men vælge en alliancepartner.

»I skal købe en forsikringspolice for de næste 30-40 år. Er det virkelig Sverige, I skal vælge? Eller en kombination af Tyskland, Italien, England og Spanien,« spørger han.

Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), der nu har forladt Folketinget, har ikke selv som minister oplevet politisk pres om kampflyvalget. Men under et besøg med forsvarsudvalget hos den svenske flyproducent Saab hørte hun den daværende svenske forsvarschef forsikre de danske politikere om svensk støtte, også i tilfælde af dansk deltagelse i en krig, som Sverige ikke ønsker at bidrage til.

»Jeg var ikke den eneste danske forsvarspolitiker, der spurgte til den svenske reaktion i sådan en situation. Der er stigende fokus på alliancepolitikken,« siger hun.

Gitte Lillelund Bech forventer politisk indblanding, når kampflyafgørelsen nærmer sig. »Det ser jo for eksempel ud som om, Sydkorea for nylig har fået en opringning fra State Department,« tilføjer hun med henvisning til den sydkoreanske kampflykonkurrence, hvor regeringen i sidste øjeblik fortrød valget af Boeings F-15.

I stedet valgte Sydkorea det nye ligeledes amerikanske F-35 Joint Strike Fighter, der står som favorit herhjemme.

Tidligere udenrigsminister Lene Espersen, der nu er konservativ forsvarsordfører, blev heller ikke udsat for pres fra flyproducenter, og forestiller sig også, at danske politikere vil blive kontaktet, når den endelige afgørelse nærmer sig.

Outsideren Sverige

Sikkerhedspolitisk forsker ved Syddansk Universitet Jens Ringsmose, der har skrevet indgående om den politiske del af Danmarks valg af F-16-kampflyet i 1975, er overbevist om, at den amerikanske regering helst vil sælge det nye fly, F-35 Joint Strike Fighter, der fremstilles af Lockheed Martin.

Men Jens Ringsmose tvivler heller ikke på, at det tyskledede firenationers samarbejde bag Eurofighter vil kæmpe politisk.

»Jeg har hørt, at man fra tysk side er villig til at tage sagen helt op på kansler Merkels bord,« siger han.

Jens Ringsmose forventer, at Sverige som outsider vil anvende samme metode som ved kampflykonkurrencen i 1975, hvor Saab og den svenske Wallenberg-koncern gjorde fagforeninger, dansk industri og regionale politikere og embedsmænd opmærksomme på antallet af arbejdspladser, som svensk industri kunne garantere som led i en modkøbsaftale.

»Da Norge skulle vælge kampfly i 2008, var der stort set ikke en eneste fylkesmann (amtmand, red.), der ikke blev gjort opmærksom på antallet af arbejdspladser i hans fylke, hvis Norge valgte det svenske Gripen,« siger Jens Ringsmose.

Netop Saab vandt for to dage siden en meget langvarig konkurrence i Brasilien om at sælge 36 Gripen til knap 25 milliarder kroner, i konkurrence mod amerikanske Boeings F-18 Super Hornet og franske Rafale. Ifølge flere medier spillede brasiliansk vrede over NSA-aflytning af landets præsident og generel manglende tillid til USA ind. Og så var det afgørende, at svenskerne kunne tilbyde en industripakke, hvor Brasilien selv kommer til at bygge fly og markedsføre Gripen i Sydamerika. Landet har en strategisk beslutning om at udvikle sin egen, politisk uafhængige flyindustri. Den franske præsident, Francois Hollandes’ besøg i Brasilien for en uge siden, med løfter om yderligere samhandel, var altså ikke tilstrækkeligt, lige så lidt som den britiske premierminister David Cameron formåede at hjælpe europæiske Eurofighter til at sælge 60 kampfly til De Forenede Arabiske Emirater på Dubai Air Show i sidste måned. Forhandlingerne blev indstillet torsdag. Araberne har tid nok – deres ældste nuværende kampfly er fra år 2000. »Storbritanniens tidligere indflydelse i Golf-regionen er dalende,« lød en analyse i britiske The Telegraph i går.

Norge valgte ligesom Holland det amerikanske F-35. En af forklaringerne var det intensive pres, som USA via ambassaden i Oslo lagde. På baggrund af lækkede indberetninger fra den amerikanske ambassade til Washington kan Jens Ringsmose dokumentere presset.

»Vi valgte at sige, at købet af JSF vil styrke forholdet (mellem Norge og USA, red.). Men på tomandshånd talte vi meget mere kraftfuldt,« skrev ambassaden i en indberetning til Washington, som blev lækket af Wiki-leaks.

Den daværende norske centrum-venstre- regerings viceforsvarsminister, Espen Barth Eide, havde bedt ambassaden sige til offentligheden, at der ikke havde været noget pres.

En åben proces

I København, hvor der er to amerikanske deltagere i flykonkurrencen, er den amerikanske ambassade forpligtet til at optræde neutralt og give ensartet støtte. Men ambassaden behøver ikke at lægge skjul på den betydning, det vil have, hvis Danmark atter køber amerikansk.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) er uenig i, at Danmarks alliancepolitik og mere eller mindre direkte armvridning vil afgøre valget af flytype. Ligesom sine forgængere fastholder Wammen, at valget afgøres af økonomi og teknologi og den samlede vurdering af de fire fly i forhold til opgaverne.

»Det vil være venner, der skal levere, uanset hvilket fly det bliver. Det er mit klare indtryk, at alle producenter er meget bevidste om, at vi gennemfører en meget grundig og åben proces, og det er der respekt for,« siger Nicolai Wammen. Han er ikke bekymret for et muligt pres, heller ikke fra Tyskland, som er Danmarks store eksportkunde.

»Det er ikke »breaking news«, at Tyskland er en vigtig samhandelspartner. Det er Sverige og USA også. Kampflykøbet er kun en enkelt brik ud af mange brikker i puslespillet, der udgør vores forhold til Sverige, USA og Tyskland,« siger han.