»Det er for fucking latterligt at skrive om en kalot, når israelerne laver alt deres lort mod palæstinenserne.«

De tre unge mænd med mellemøstlig baggrund har ikke meget godt at sige om mediedækningen af den aktuelle konflikt i Gaza mellem israelere og palæstinensere. Og de har da slet ikke noget godt at sige til, at Berlingskes udsendte spørger til en kalot.

Men det er ikke hvilken som helst kalot. Det er nemlig den kalot, som en journalist fra Radio 24syv mandag fik revet af hovedet af en af de tre, unge mænd, da journalisten valgte at gå rundt på Nørrebro i København med den jødiske hovedbeklædning for at se, hvordan det ville blive modtaget af de mange beboere med muslimsk eller mellemøstlig baggrund.

Episoden, der blev flittigt diskuteret på sociale medier, har fået lederen af de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, til at indkalde til en protestmarch på lørdag, hvor deltagerne vil demonstrere for retten til frit at kunne bære jødiske symboler i det københavnske byrum. Folketingsmedlemmerne Lisbeth Bech Poulsen fra SF og Rosa Lund fra Enhedslisten har allerede meddelt, at de også deltager­ i marchen.

»Jeg har kalotten derhjemme,« siger den unge mand foran en port i Heimdalsgade på Nørrebro: »Hvad regner han med, ham journalisten, når han kommer et sted som her på den måde.«

Mere har han ikke at sige. Det samme gælder de to kammerater. Danske medier holder alligevel med Israel. Skriv hellere noget om israelernes overgreb, lyder beskeden. Og så kan Berlingskes udsendte ellers godt »fucke af« ...

Forholdet til jøder går i arv

Sådan udtrykte grønthandler Nassif Hassoun fra Hind Marked i Blågårdsgade sig ikke, da Berlingske i går var på Nørrebro for at lodde dybden af det, der bliver beskrevet som antisemitisme udløst af konflikten i Gaza. Nassif Hassoun er kommet på Nørrebro i årtier og oplever hverken racisme eller jødehad. Han er, som de fleste andre muslimer understreger han, imod vold og ekstremisme, uanset hvem det går ud over.

»Vi tror på medmenneskelighed,« understreger han.

Men han kan ikke lade være med at undre sig over den dybere mening med Rasmus ­Jarlovs kalotmarch.

»Måske gør han det for at vise, at han holder med jøderne. Hvad ved jeg,« spørger Nassif Hassoun:

»Men han burde ikke gøre det. I stedet for at gå med kalot et sted, hvor han ved, der er mange muslimer, skulle han sætte sig ned og snakke med dem om, hvad problemet er.«

Diskussionen om antisemitisme i Danmark og ikke mindst København er blusset op i forbindelse med konflikten i Gaza. Således har Det Jødiske Samfund registreret 29 fysiske, verbale og virtuelle overgreb på jøder, siden konflikten i Gaza blussede op i begyndelsen af juli. Næsten alle overgreb ­bliver sat i forbindelse med gerningsmænd med mellemøstlig baggrund.

Kommune vil have politiet på banen

Længere nede ad Blågårdsgade understreger en ung, muslimsk kvinde, der ikke ønsker sit navn frem, at »man ikke bare skal råbe efter jøder på gaden eller genere dem«.

»Personligt har jeg ikke hørt om, at der problemer for jøder her i området, men jeg har læst om det på sociale medier,« siger hun.

Hun tager afstand fra overgreb på jøder, som hun kalder et »råb om hjælp på en meget forkert måde«.

»Det er måske en reaktion på det, der sker i Gaza. Vi ser hver dag forfærdelige billeder af, hvad palæstinensere bliver udsat for, og kan ikke gøre noget ved det,« siger hun og forklarer, at mange med mellemøstlige eller muslimske rødder bliver opdraget med en mere eller mindre negativ opfattelse af jøder på grund af det palæstinensiske spørgsmål.

Rasmus Jarlov afviser, at han med sin kalotmarch blot er ude på at fremprovokere en reaktion blandt vrede, unge indvandrermænd på Nørrebro.

»Nej, det handler om at få slået fast, at jøder har lige så meget ret til at bære religiøse symboler og beklædning som alle andre,« siger han.

»Vi kan ikke acceptere, at der her i Danmark er nogle, der vil bestemme, hvordan andre skal gå klædt i vores gader.«Men lytter de pågældende unge til det budskab?­»Vi kan i hvert fald fortælle dem, at her i Danmark er der plads til alle. Også jøder. Det er en vigtig besked,« fastslår han.

Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) og socialordfører Lars Aslan Rasmussen (S) i Københavns Kommune efterlyser efter et møde i går med jødiske og muslimske repræsentanter, at politiet gør mere for at komme jødehadet til livs.

»Vi har snakket om, at man skal opgradere den politimæssige indsats. Det Jødiske Samfund er blandt andet ret rystede over en demonstration, hvor jøderne måtte evakueres og demonstrationen afbrydes, ligesom der også er nogle, der føler sig truet rent fysisk,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Politi og minister: Anmeld antisemitisme

Men vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi, forklarer, at politiet ikke kan gøre mere, medmindre ofre for jødehad anmelder det.

»Vi har kun modtaget en enkelt anmeldelse, og den tager vi selvfølgelig meget seriøst og er ved at efterforske. Så længe, der ikke er flere, der anmelder det, kan vi heller ikke gøre mere, end vi gør nu. Men jeg vil da helt klart opfordre til at anmelde det, hvis man er udsat for antisemitisme,« siger vicepolitiinspektøren.

Integrationsminister Manu Sareen (R) har »sjældent oplevet en konflikt i Mellemøsten, der udløser så mange følelser som nu«.

»Ser man eksempler på jødehad, kan jeg kun opfordre til, at man siger fra og anmelder det. Vi skal råbe højt og stå skulder ved skulder for at vise, at vi ikke finder os i diskrimination, uanset hvem det så går ud over,« siger Manu Sareen.