Kamp mod sprøjtegifte smuldrer

Landmændene skal efter planen etablere 25.000 hektar sprøjtefrie zoner ved søer og vandløb inden 2009. Men siden 2001 er arealet kun blev mindre.

Regeringens stort anlagte plan om at skåne vandløb og søer mod sprøjtegift er kuldsejlet.

Efter planen skal landmændene etablere 25.000 hektar sprøjtefrie zoner inden 2009. Men landmændene er slet ikke på vej mod målet. Tværtimod har de bevæget sig stadig længere væk fra målet siden 2001. Dengang havde landmændene oprettet godt 9.000 hektar særlige sprøjtefrie bælter. I dag er arealet nede på 6.300 hektar. Konklusionen fremgår af nye tal fra Fødevareministeriet.

»Analyserne for 2001-2006 viser, at det samlede areal med sprøjtefrie randzoner har ligget på nogenlunde samme nievau fra 2001 til 2004, mens det i 2005 og 2006 viser en nedadgående tendens,« hedder det i et notat fra Fødevareministeriet.

Den kuldsejlede kamp for sprøjtefrie zoner ved danske søer og vandløb øger risikoen for, at pesticiderne ikke alene dræber ukrudt og insekter, men også naturens vilde planter og dyr og i værste fald skader drikkevandet.

Tidligere har regeringen afvist deciderede krav til landmændene om at etablere randzoner om haver, naturarealer, vandløb og søer med henvisning til netop pesticidplanen, men nu vil Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, have indført påbud. »Det går den helt forkerte vej. Problemet løses tydeligvis ikke gennem den frivillige ordning, regeringen har satset på, derfor genfremsætter vi forslaget om påbudte randzoner,« siger Per Clausen.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) overvejer på sin side, om hun kan finde andre midler i kampen for at nå pesticidplanens mål om sprøjtefrie randzoner. Hun har igangsat et tværministerielt udredningsarbejde, der skal analysere forskellige alternative virkemidler til at nå målet. Samtidig skal eksperter mere nøjagtigt kortlægge, hvor mange hektar sprøjtefrie zoner, landmændene har etableret.