Kammerherren Fritz Paulsen gravet op

Rydningen af Assistens Kirkegård, der skal give plads til metrostationen, er begyndt. Tusinder af døde skal fjernes fra deres gravsteder.

Foto: Martin Stampe. Hjørnet af Assistens Kirkegård ved Nørrebros Runddel skal ryddes for at skabe plads til en Metrostation.
Læs mere
Fold sammen

Første gang kammerherre Fritz Paulsen blev begravet, var en dag i det herrens år 1843. I tirsdags blev han det igen. Tidligt om morgenen havde gravemaskinen fra Københavns kirkegårdsvæsen taget fat i at æde jorden over den tidligere kongelige tjeners sidste hvilested, og snart var maskinen nået ned til de frønnede rester af kammerherrens næsten opløste kiste. Lidt mere nænsomt blev resterne af selve herren gravet frem og mødte for første gang i 166 år strålerne fra en dansk forårssol. Så kom Paulsen over i en ny kiste og blev kørt væk.

Da kammerherren blev begravet første gang, har hans svigerfader, den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen, stået i ligfølget bag den gule mur, der omkranser Assistens Kirkegård på Nørrebro. Gravstedet tilhørte nemlig Thorvaldsen, men han kom aldrig selv til at bruge det. Da billedhuggeren døde nogle år senere, blev han stedt til hvile inde i sit eget museum. Ellers var det Bertel Thorvaldsen, der skulle have været gravet op i tirsdags.

Fredede monumenter
Snart følger resterne af tusinder af andre afdøde. Sammen med træer, gamle bygninger og fredede monumenter skal de fjernes, fordi Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation har bestemt, at der skal være en metrostation inde på den historiske Assistens Kirkegård.

Det har kun vakt beskeden offentlig opmærksomhed, at der skal bygges en metrostation midt på Københavns mest kendte kirkegård, og på et sted hvor den sidste begravelse fandt sted for få år siden. Men Metroselskabet har heller ikke råbt ud over gader og veje, hvor omfattende arbejdet vil blive. Heller ikke til politikerne, hvis man skal tro medlemmer af Folketingets Trafikudvalg, der har sagt ja til projektet.

For to uger siden lød den officielle forklaring, at det kun drejede sig om ’et par grave’, der ville blive berørt. Men efter at Berlingske Tidende begyndte at undersøge sagen, og kunne fortælle, at det er hele kirkegårdens afdeling G, der skal jævnes med jorden, er det officielle estimat nu blevet gjort adskillige hundrede gange større. I dag indrømmer Metroselskabet, at der faktisk skal bygges under 488 gamle gravsteder, hvor mindst 2.374 individer gennem tiden er stedt til hvile. Alle disse døde skal først fjernes.

Fredningsrekord
Da Nationalmuseet i 1987 udsendte et katalog over fredningsværdige gravsteder på Assistens Kirkegård, nåede antallet for denne del af kirkegården op på 88, som Nationalmuseet vurderede vigtige nok til at blive fredet for eftertiden. Tallet for Assistens Kirkegårds dødsdømte Afdeling G er så højt, at kun få andre kirkegårde i Danmark kan hamle op med det.

Der ligger ikke verdensberømtheder begravet på området, men fra Nationalmuseets daværende skrift over bevaringsværdige gravsteder på stedet kan nævnes: ambassadør William Borberg, urtekræmmer C.I. Dorchscheus, jomfru Cecilie Grimmelund, lagerforvalter Adolf Kirsmeyer, retslærd Andreas Aagesen, etatsråd Frederik Stoud, cigarhandler Carl Frørup, sognepræst Axel Linberg, familien Baggesen, familien Kragh og familien Duncan. Ingen er kendte i dag, men de ligger dog under jorden som tusindvis af andre i Afdeling G.

Og lige som kammerherre Paulsen vil de alle komme op i dagslys i det kommende år.

Det er første gang i den nyere danmarkshistorie, at en historisk – og stadig fungerende – kirkegård bliver fjernet med hud og hår.