Kammerater i København! Arbejdermuseet skal på FNs verdensarvsliste

Socialdemokraterne i København arbejder på at skaffe afgørende støtte til, at Arbejdermuseet og dets bygninger kan komme på FNs liste over umistelig verdensarv.

Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning og dermed også Arbejdermuseet på Rømersgade i København er med sine over 130 år en af de ældste arbejderforsamlingsbygninger i verden. Billedet er fra festsalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

I Rømersgade 22 i København ligger der en bygning så enestående, at den fortjener at komme på FN-organisationen UNESCOs verdensarvsliste sammen med blandt andre pyramiderne i Egypten og Akropolis i Grækenland.

Her ligger nemlig Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning og dermed også Arbejdermuseet, som ifølge Socialdemokraterne (S) i København er så enestående, at den som det første sted i kommunen bør komme på verdensarvslisten.

Bygningen udmærker sig ifølge S ved, at »den på enestående vis er vidnesbyrd om organiseringen af arbejderne i forbindelse med industrisamfundets opståen og dermed dannelsen af den danske arbejderbevægelse«.

I sommer kom bygningen på Kulturministeriets tentativliste, hvilket er det officielle Danmarks liste over nye, mulige danske kandidater til at komme på Verdensarvslisten.

Det betyder, at museet formelt kan gå videre med sit langvarige forsøg på at komme på selve UNESCO-listen. Men for at blive vurderet og fundet værdig til at blive udpeget til verdensarv af UNESCOs såkaldte verdensarvskomité skal et sted som Arbejdermuseet ud over at være på tentativlisten også meget gerne havde opbakning fra sin hjemby.

Derfor arbejder S lige nu på, at København sender et officielt, kommunalt støttebrev med overborgmesteren som afsender til museet, der selv i mere end ti år har arbejdet på at komme på UNESCO-listen.

Kultur- og fritidsudvalget har netop nikket ja til et sådan brev, og Jonas Bjørn Jensen (S) forventer, at teknik- og miljøudvalget senere vil gøre det samme.

Hvorfor skal Københavns Kommune bruge tid på det her?

»Fordi det har en værdi for kommunen at kunne gøre opmærksom på Københavns historiske betydning. I dette tilfælde i forhold til arbejderbevægelsen og den nordiske velfærdsmodel,« siger han.

S kunne også have valgt at ville støtte skriftligt op om den københavnske Frederiksstad med Amalienborg, der ligeledes er på tentativlisten.

»Verdensarvslisten er efterhånden blevet så lang, at der virkelig skal noget unikt til for at komme på. Der er faktisk ikke rigtig noget arbejderkultur på listen, og det er også derfor, at vi tror på det her projekt,« siger han.

Lenin og Rosa Luxemburg

Historiker Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet, kan ikke lade være med at undre sig over, at det lige præcis er bygningen i Rømersgade, der gøres til noget særligt.

»Det er påfaldende, at en by som København med så mange mindesmærker ikke er på verdensarvslisten. Men hvad vælger man så at pege på politisk? En skjult skat i Rømersgade, kan man lidt venligt sige, og nok ikke lige den bygning, der ligger allerførst for. Det handler nok om, at bystyret historisk er socialdemokratisk,« mener han:

»Men kommunen kan jo altid yde mere økonomisk støtte til museet.«

Han peger i den forbindelse på den nu hedengangne bygning Jagtvej 69, hvor kvindernes internationale kampdag blev født, og som blev besøgt af både Rosa Luxemburg og Lenin.

»Det er et eksempel på, at København har forsømt sin arbejderhistorie. Når vi taler arbejderbevægelsen, er Jagtvej 69 et vigtigt hus,« siger han.

Jes Fabricius Møller kan heller ikke lade være med at nævne Svanemølleværket.

»Arkitektonisk er det enormt interessant. Et stykke industrikultur i sin reneste form fra begyndelsen af 1950erne, som der faktisk ikke findes findes så meget af,« siger han:

»Selvfølgelig kommer Svanemølleværket ikke på verdensarvslisten. Men min pointe er, at det er ligeså indlysende som Rømersgade.«