Kammeradvokaten: Forsvarsministeriets departementschef var inhabil, da kæreste fik ekstra løn

Ifølge Kammeradvokaten har Forsvarsministeriet ikke haft styr på inhabilitet i forsvaret. Så alvorlig er konklusionen på de første af de sager, som Kammeradvokaten har undersøgt.

Departementschef Thomas Ahrenkiel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, får kritik af Kammeradvokaten for ikke at have erklæret sig inhabil i forbindelse med en personalesag, der vedrører den daværende presse- og informationschef, Lea Juel Henriksen. Hun var i en periode departementschefens kæreste.

Departementschefens personalechef, Rasmus Clausen, gav hende engangsvederlag og tillæg på 75.000 kroner, og departementschefen sad med ved de møder, hvor det blev besluttet – uden at erklære sig inhabil og uden at orientere personalechef Rasmus Clausen om forholdet.

Men forseelsen er ikke af så stor en betydning, at det får konsekvenser for Ahrenkiel. Heller ikke selv om det ifølge Kammeradvokaten står klart, at Ahrenkiel efter alle regler skulle have underrettet forsvarsministeren om sin mulige inhabilitet. På møderne ytrede han sig ikke om vederlaget og havde derfor ikke indflydelse på det, hedder det i rapporten.

»Jeg er selvsagt ærgerlig over den sag, og jeg beklager, at jeg tydeligvis ikke har haft styr på reglerne om inhabilitet,« siger Ahrenkiel til Ritzau.
Det er standard, at chefer i ministerier har ret til at få forhandlet engangsvederlag og tillæg årligt.

Forholdet mellem de to

Kammeradvokaten har foruden sagen om vederlag og tillæg til Lea Juel Henriksen også undersøgt, om der i andre forbindelser har været inhabilitet fra departementschefens side. Blandt andet har man undersøgt, om der kunne rejses kritik af en reorganisering af departementet i foråret 2016 og en tjenesterejse til USA i 2016, hvor de to rejste sammen. Ingen af de to sidste sager giver anledning til kritik i forhold til inhabilitet.

Det bliver dog konstateret, at de to personers forhold indledtes i aprtil 2016, og at Lea Juel Henriksen forlod Forsvarsministeriet den 28. februar 2017. Det er i den periode, at man har undersøgt, om der er truffet beslutninger fra departementschefens side, der kunne rejse kritik. Og det at Ahrenkiel ikke erklærede sig inhabil og trak sig fra de møder, hvor hendes løn blev rejst, er det, der har givet anledning til en løftet pegefinger i rapporten.

Men Ahrenkiel har heller ikke orienteret forsvarsministeren om forholdet før i januar 2017. Han fortalte dog statsministeriets departmentschef i sommeren 2016 om forholdet, men holdt informationen tilbage i sit eget departement, fordi »Lea Juel Henriksen søgte væk fra ministeriet«, som Ahrenkiel forklarer til Kammeradvokaten. Personalechefen siger dog, at han hørte om rygterne på »gangene« lang tid før, at han blev orienteret, men anså det for at være sladder.

»Jeg tillagde det ikke nogen videre betydning,« sagde Rasmus Clausen i sin redegørelse.

Forsvarschefen og inhabilitet

Sagen føjer sig til en lang række sager, som Forsvaret og Forsvarsministeriet i øjeblikket slås med, om inhabilitet, nepotisme og vennetjenester.

Ifølge Kammeradvokaten har Forsvarsministeriet ganske enkelt ikke haft styr på inhabilitet i forsvaret. Så alvorlig er konklusionen på de første af de sager, som Kammeradvokaten har undersøgt.

»Der har ikke været godt nok styr på reglerne om inhabilitet, og vi må erkende, at vi ikke har givet det her område den nødvendige og rettidige opmærksomhed. Det er ikke godt nok, og det bliver der taget fat på«, hedder det i en meddelelse fra ministeriet, der er sendt til forligskredsen i Folketinget.

Det er ikke sagerne om hærchefen, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, eller to andre sager, det i første omgang drejer sig om. De sager afgøres senere. Det drejer sig om departementschefen og så selve forsvarschefen, Bjørn Bisserup, som blev undersøgt for inhabilitet i forbindelse med sin søns optagelse på Hærens Officersskole.

Bisserup behandlede som chef for forsvarsstaben i 2010 en sag om økonomien i Hærens Operative Kommando, som havde indflydelse på, hvor mange der kunne optages på skolen og dermed også potentielt på, hvornår hans egen søn kunne optages. Sønnen var optaget på skolen, så sagen drejer sig udelukkende om, hvorvidt han skulle vente et år, før han kunne begynde.

Bisserup tog en økonomisk beslutning, som gjorde, at sønnen kom ind tidligere, selv om det understreges, at Bisserup ikke kunne forudse, at det ville være tilfældet. Men at det kunne have haft en betydning, burde være nok til, at han skulle have fortalt sine overordnede om beslutningerne.

Men han var ikke inhabil i det forhold, fordi hans søn i forvejen var optaget.

Heller ikke dette giver anledning til tjenstlige sager, hedder i det i Kammeradvokatens afgørelse.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder