Kalvene dør alt for tidligt af mangel på mælk

Hver sjette kalv på de danske landbrugsejendomme dør inden de er seks måneder, og ti års forsøg på at forbedre dyrevelfærden er tilsyneladende slået fejl. Kalvene får ikke nok råmælk fra moder-koen, som de fjernes fra allerede efter et døgn.

Ifølge bladet Dansk Landbrug fødes der årligt 750.000 kalve i Danmark, og flere end 100.000 af dem dør, inden de er blevet seks måneder.

For ti år siden var dødeligheden blandt kalve også på 15-18 pct., og Landbrugets Rådgivningstjeneste igangsatte derfor en kampagne, der skulle få landmændene til at passe bedre på kalvene, så dødeligheden kom ned. Målet var fem pct.

Det er langt fra lykkedes, og der skal nu gennemføres et nyt forsøg på at begrænse dødeligheden.

De fleste kalve dør efter diaréer i de første uger af kalvens levetid, og senere tager luftvejs- og lungeinfektioner over.

For store yvere

»Kalvenes ringe modstandskraft hænger sammen med, at mange kalve desværre ikke får den nødvendige råmælk fra koen. Hvis kalven ikke hjælpes, er det kun 60 pct. af kalvene, der får råmælk som de skal. 40 pct. får den ikke«, siger konsulent Irene Fisker fra Landskontoret for Kvæg - en rådgivningsinstitution i Skejby drevet af landbruget selv.

Irene Fisker siger, at kalvene helst skal have råmælk inden for de første seks timer af deres levetid, men det kikser for tit.

»Mange kalve kunne reddes, hvis landmændene var bedre til at tage hånd om de nyfødte kalve, og sørgede for, at de fik råmælk, inden de som regel allerede efter et døgn tages fra koen«, siger Irene Fisker.

Der meget store udsving i kalvedødeligheden. Nogle landmænd mister næsten ingen kalve, mens andre mister hver tredie.

Baggrunden er bl.a., at husdyrbrugene er blevet større, og at landmændene har svært ved at være til stede altid, når en ko kælver.

En anden forklaring på, at kalvene ikke får tilstrækkelig modermælk, er, at køerne i dag har udviklet så store yvere, at køernes patter hænger så tæt på jorden, at kalvene simpelthen ikke kan finde patterne.

Etisk problem

Formanden for Kødbranchens Fællesråd, gårdejer Lennart Korsgaard Nielsen, siger til Ritzau, at der er behov for en forstærket indsats for at mindske kalvedødeligheden.

»Vi har et etisk og moralsk problem. Men vi må samtidig se i øjnene, at økonomien spiller afgørende ind. Jerseykalve har f.eks. ikke haft nogen værdi for landmændene. Det er et kolossalt dilemma, at landmanden ikke har interesse i, at kalvene overlever. Det må der gøres noget ved nationalt og i EU-regi«, siger Lennart Korsgaard Nielsen.

Han mener dog, at den stadig mere udbredte praksis med løsdriftsstalde, hvor kalvene kan gå omkring koen de første dage kan medvirke til at nedbringe dødeligheden.

/ritzau/