Kaldet til krig

Unge danskere valfarter i stigende grad til krigen i Syrien. Nogle som jihad-krigere, andre som nødhjælpere. Fredag rejste tre unge fra Nørrebro til det nordlige Syrien med 300.000 kroner i en taske.

Syriske oprørsstyrker har søgt ly et hus i den belejrede by Homs. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den lille gråblege krop er blank af sved og, selvom en iltmaske hjælper barnet med at trække vejret, kalder brystkassen med sine desperate, pumpende bevægelse på mere luft.

De to hvide sprækker under øjenlågene viser ingen tegn på kontakt.

At dømme ud fra den lille filmsekvens, som er lagt ud på Youtube, er dette barn på vej væk. En anden videosekvens viser rækker af døde børnekroppe på et gulv. Det er ikke selvmordsbomber eller riffelskud, der har gjort det af med de mørkhårede piger og drenge, til gengæld står der hvidt skum ud af næsen på enkelte af dem. Et tegn, der forbindes med nervegasforgiftning. På et tredje klip er en ældre gråsprængt herre ved at blive vanvittig. Han hiver sig i håret og hopper rundt om sig selv. Grib ind, lyder bønnen til Vesten.

De små videosekvenser blev i denne uge uploadet på Youtube af såkaldte borgerreportere i det oprørskontrollerede område Ghouta, der ligger tæt ved hovedstaden Damaskus i Syrien. I hælene på de første videoreportager fulgte budskabet om, at al-Assad-regimet stod bag luftangrebet med kemiske våben, og at det især havde ramt kvinder og børn. De informationer er ikke blevet officielt bekræftet. Men billederne af døde børn er gået verden rundt.

For danske statsborgere eller herboende muslimer med familie i Syrien, eller som på anden måde kender nogen, der er berørt af konflikten, vokser frustrationen over regimet dag for dag. Mange føler, at de bør gøre noget.

En af dem er dansk-syriske Ahmed Samsam, der for kort tid siden vendte tilbage fra sin rejse til det konfliktfyldte land. Den 23-årige syrienfarer voksede op i Vollsmose og har været en del af det kriminelle miljø i årevis, og han forstår godt, hvorfor hans historie vækker interesse. Han ønsker bare ikke at dele sine oplevelser i Syrien med Berlingskes læsere, men han er klar til at vende tilbage til slagmarkerne.

Med rolig stemme nøjes han med at bekræfte, at han er tilbage i Danmark:

»Ja, det er jeg.«

Du må have oplevet nogle interessante ting i Syrien?

»Det har jeg, ja. Men jeg har ikke lyst til at fortælle om dem.«

I juni fortalte Politiets Efterretningstjeneste (PET), at mindst 65 danske statsborgere er udrejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprørsgrupper. Efterretningstjenesten konkluderede også, at Syrien til dato er det mest attraktive mål for personer fra Vesten, som opholder sig i kampzoner, hvor militant islamistiske grupper opererer. (Læs små portrætter af otte af krigerne nederst i artiklen)

PET ønsker over for Berlingske ikke at opdatere tallet yderligere, men meget tyder ifølge eksperter på, at 65 ikke længere kan gøre det.

Alene i Østjyllands politikreds kender politiet i øjeblikket til 21 lokale unge – primært fra Aarhus – som er taget til Syrien.

»Antallet udvikler sig hele tiden, så vi har ikke det fulde overblik, men vi ved, at flere af dem er vendt tilbage, og at der kommer flere hjem her i august,« siger politikommissær Allan Aarslev.

Eneste fællesnævner for de 21 unge er, at de er muslimer, fortæller han. Nogle har været det hele deres liv, mens andre er konverteret. Og deres aktiviteter i Syrien svinger fra relativt fredeligt hjælpearbejde i flygtningecentre til det, som Østjyllands Politi frygter kan være radikalisering og kamphandlinger sammen med terrorgrupper.

Når de unge vender hjem opsøger politiet dem for at undersøge om de har krigstraumer, er til fare for andre og om de har brug for hjælp. Nogle af syriensfarerne har åbent fortalt politiet, hvad de har foretaget sig, mens andre er mere lukkede, fortæller Allan Aarslev.

Fyns og Københavns Politi ønsker ikke at oplyse, om de ligesom kollegerne i Aarhus holder øje med trafikken til Syriens slagmarker. Men ifølge Berlingskes oplysninger samarbejder flere af landets politikredse med PET og udveksler så vidt muligt oplysninger om, hvilke personer, der rejser ud og vender hjem fra Syrien. Det sker ikke mindst fordi, der i nogle tilfælde er overlap mellem det kriminelle bandemiljø og Syrien-krigerne.

Den syriske opposition er ikke forenet under en samlet ledelse, men består af en række grupper, der har al-Assad-styrets fald som eneste fælles mål. Det er særligt tilslutningen til oprørsgrupper, der bruger terrorisme som legitim taktik, der har PETs bevågenhed. Den mest markante af disse grupper er Nusra-fronten, der er på FNs terrorliste, og som har forbindelser til Al-Qaeda. Andre militante islamistiske grupper, der får alarmklokkerne til at ringe hos PET, er Ahrar al-Sham (Syriens frie folk, red.), Ghuraba al-Sham (De fremmede i Syrien, red.) og Suqur al-Sham (Syriens falke, red.).

Selvom oprørsgruppernes kamp i første omgang koncentrerer sig om Syrien, er PET på ingen måde begejstret for trafikken mellem Syrien og Danmark. Så sent som i juni udtalte PET-chef Jakob Scharf, at de tilrejsende krigere efter PETs opfattelse udgør »en af de alvorligste sikkerhedstrusler i vores samfund i øjeblikket«. Frygten er, at de unge bliver radikaliseret og får kamptræning i Syrien, som de kan bruge mod danske mål, når de vender hjem.

At konflikten i Syrien får unge mænd til at tilslutte sig oprørerne, efterlader de seneste ugers begivenheder ingen tvivl om. 13. august offentliggjorde dansk-palæstinensiske Abu Khattab fra Brønshøj en video på Youtube, hvor han med henvisninger til koranen opfordrede herboende muslimer til at rejse til det borgerkrigsramte Syrien og begå hellig krig mod de vantro. I videoen, som angiveligt er optaget i Syrien, sidder den unge muslim på en græsplet ved siden af en mand med ansigtet skjult bag et tørklæde og en Kalashnikov-riffel hvilende på skulderen.

»Den bedste belønning er jihad I Allahs navn,« messer den unge dansker.

»På dommedag vil dit blod dufte som en moskus. Alt dit tøj vil lyse, og din tro vil komme som en lysende boble, fordi du har din tro på, at du vil dø og gå til dommedag. Den korteste vej til paradis er jihad i Allahs navn,« fortsætter han i den knap 11 minutter lange video.

Videoen kom nogenlunde samtidig med, at den danske ambassadør i Libanon og Syrien, Rolf Holmboe, blev orienteret om, at den libanesiske hær tilbageholdte en dansk statsborger. Mandens identitet er fortsat ukendt for offentligheden, men libanesiske medier skriver, at han er sigtet for planlægning af terror. Oplysningerne er dog ikke bekræftet fra dansk side.

Siden konflikten eskalerede i Syrien for godt to år siden har der været en strøm af indsamlinger til fordel for ofrene i Syrien. Tøj, mad og hospitalsudstyr er kørt til det borgerkrigsramte land takket være private kræfter i Danmark. Men man skal se sig for, når man vælger at støtte den civile befolkning med donationer, advarer PET. Nogle personer og grupper i Danmark kanaliserer nemlig penge til den væbnede kamp under dække af at yde humanitær støtte til den syriske civilbefolkning. Blandt andet har salafistgruppen hjælp4Syrien.dk været under mistanke, ligesom en anden dansk salafistgruppe »Kaldet til Islam« helt åbent opfordrer til, at man støtter krigen i Syrien »økonomisk, fysisk og verbalt«.

Syrien tiltrækker også personer, der ikke umiddelbart kan karakteriseres som militante islamister. Disse personer kan eksempelvis være motiveret af »at styrte en illegitim diktator, beskytte den civile befolkning mod overgreb fra det syriske regimes styrker eller om at yde humanitær hjælp til flygtninge og andre«, skriver PET i et notat.

En af disse organisationer er Viden om Islam på Gadeplan (VIOMIS), der har unge som målgruppe og afdelinger i flere af Danmarks største byer. Khalid Alsubeihi er formand og en kendt figur på Nørrebro, blandt andet fordi han i sin tid stiftede det kriminalitetsforebyggende netværk Fædregruppen. De seneste fire år har Khalid Alsubeihi først været formand og siden koordinator på et kommunalt værested for unge, Nørrebronx, der med sportslige aktiviteter forsøger at få unge væk fra bandemiljøet.

Fredag sendte Khalid Alsubeihi tre unge mænd fra VIOMIS til Syrien med 300.000 kroner i rede kontanter. Formålet med rejsen er at etablere et bageri og en melmølle, som blandt andet skal brødføde flygtninge i det oprørskontrollerede område nær den nordlige by Idlib. Spørger man Khalid Alsubeihi, hvordan man bedst hjælper den syriske befolkning, svarer han med våben eller med nødhjælp:

»Jeg vil gerne have, at de unge fra Nørrebro med egne øjne skal se, hvor gavnligt det er at tage til Syrien og hjælpe. Hvis jeg vidste, at vi kunne gøre en forskel som kriger, så ville jeg opfordre til det. Men det kan vi ikke, » siger Alsubeihi.

På sin facebookside har Khalid Alsubeihi skrevet et åbent brev, hvor han inviterer unge til Syrien, så de kan se, hvor hjælpen havner og hvilken gavn, den gør. I det samme brev beder han de unge droppe tankerne om at rejse til Syrien som hellige krigere.

»Spørger I mig, vil jeg opfordre jer til at bruge jeres energi og kræfter på at hjælpe den syriske befolkning humanitært og med nødhjælp – det er den bedste måde, I kan gøre en stor forskel og blive højt værdsat - i stedet for at være skydeskive med jeres manglende kamperfaring og manglende indsigt i realiteterne.«

Selvom Khalid Alsubeihi åbent tager afstand fra de danske krigere, har han høstet kritik herhjemme. Blandt andet fordi han opfordrer unge til at rejse til Syrien. Kritikere mener i lighed med PET, at de unge udsættes for miljøer, hvor de risikerer at blive radikaliseret. Til den kritik svarer Khalid Alsubeihi:

»Selvfølgelig er der den mulighed, at de unge vil slutte sig til den væbnede kamp, men måske ville de have gjort det alligevel. Hvis de rejser med mig, er der chancer for, at de får øjnene op for, at vi kommer længst med nødhjælp,« siger Khalid Alsubeihi, der har været i Syrien fem-seks gange med nødhjælpsprojekter.

På Københavns Rådhus er Alsubeihis engagement i VIOMIS ikke gået upåagtet hen. Blandt andet fordi han af to omgange har inviteret den kontroversielle amerikanske imam Sheikh Khalid Yasin til at holde oplæg for unge på Nørrebro. Yasin har tidligere argumenteret for dødsstraf til homoseksuelle, kaldt kvinders ligestilling for en vrangforestilling og beskrevet både 11. september-angrebene og AIDS-virussen som amerikanske konspirationer. Derudover har Khalid Alsubeihi høstet kritik, fordi han i februar udtrykte respekt for den nu afdøde hellige kriger Slimane Hadj Abderrahmane og andre, der støtter op om den syriske modstand. Alsubeihi kaldte angiveligt Slimane for en martyr på sin facebookside. Indlægget er nu slettet og blev efterfølgende kaldt en misforståelse.

De seneste fire år har Nørrebronx fået 5,4 mio. kr. af Københavns Kommune, penge der er bevilliget gennem Kultur- og Fritidsforvaltningen. Aftalen med kommunen udløber med dette års udgang og skal genforhandles i de kommende økonomiforhandlinger. Står det til kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev skal pengestrømmen stoppes.

»Vi er bekymrede for, at han er i gang med at lave propaganda, som ikke er foreneligt med Københavns Kommune, og det vi står for. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at han har svært ved at skelne mellem sin involvering i Nørrebronx og det religiøse arbejde,« siger Pia Allerslev.

Alsubeihi kalder Allerslevs trusler om at lukke for Nørrebronx »uretfærdige«:

»Vi bor i et demokratisk land, hvor vi har personlige frihed og ret til at ytre os. Jeg kan sagtens skille mit engagement i VIOMIS og Nørrebronx af. Jeg mener, at min deltagelse i begge regi er til gavn for samfundet. VIOMIS inviterer ikke den omstridte imam igen, og vi har et godt samarbejde med kommunens afradikaliseringsprogrammer,« svarer Alsubeihi.

Justitsminister Morten Bødskov (S) er alt andet end begejstret for de danske krigere i Syrien. Allerede i maj udtalte han til Berlingske, at myndighederne holder skarpt øje med krigerne, og at de vil blive retsforfulgt i det omfang, loven tillader.

»Hvis man tror, at man kan rejse til Syrien under radaren, så tager man fejl. Og hvis man tror, at man upåagtet kan begå strafbare handlinger dernede, så tager man fejl. Derfor skal man holde sig væk,« sagde justitsministeren.

Men justitsministeren skal ikke regne med, at de unge vil holde sig væk, hverken med nødhjælpsarbejde eller som krigere, mener Syrien-kender og filminstruktør, Nagieb Khaja. Han har selv set danskere slutte sig til oprørerne, og er ikke i tvivl om, at flere vil drage til Syrien.

»Det rykker i folk for at komme af sted. Det vil ikke overraske mig, hvis der allerede nu har været over 100 danskere af sted. Nogle gør det for spændingens skyld, men for hovedpartens vedkommende vil de gøre en forskel for den syrisk befolkning ved at gribe til våben,« siger han.

Samme holdning har Mellemøst-ekspert Rune Friberg Lyme: »Der bliver slået rigtig mange mennesker ihjel i forvejen, så selv uden kemiske våben, mangler konflikten ikke grusomhed. Hvis billederne af døde børn har nogen effekt, så tror jeg tvært imod, at de får flere personer til at tage derned.«

Garbi Schmidt, professor ved institut for Kultur og Identitet fra Roskilde Universitet, mener mange er drevet af frustration:

»Udgangspunktet er frustration, for man ved, at verdenssamfundet gik ind i Irak og Afghanistan, og mange spørger sig selv, hvorfor der ikke er en overordnet international interesse i at gå ind i Syrien. Der er en masse psykologi i det her og for nogen en oplevelse af global uretfærdighed.«

 

Persongalleri - 8 danskere i Syrien

En broget gruppe af danskere, muslimer, konvertitter og militante unge er valfartet til kampene i Syrien. Politiets Efterretningstjeneste kender til mindst 65 personer. Her er otte danske syriensfarere:

Ahmed Samsam
Ahmed Samsam er en af de unge Syrien-krigere, som nu er tilbage i Danmark. Da Berlingske kontakter ham bekræfter han, at han er vendt hjem og afviser, at han er udgør en trussel for det danske samfund.
På Facebook har den 23-årige Samsam delt flere billeder fra Syrien, hvor han poserer i camouflagetøj med en AK47-riffel i hånden. Desuden skilter han med logoet fra den islamiske kampgruppe, Kataib al-Iman, Troens Brigade, som er en fraktion af Syriens Islamiske Front.
Ahmed Samsam har rødder i den syriske by Hama nord for Homs, men barndommen tilbragte han i Vollsmose i Odense. I et DR-interview fra 2012 fortæller han også, at han har været kriminel i otte-ni år og er røget ind og ud af fængslet.
På Facebook er han venner med Vollsmose-banden Black Army.

Özgür Deveci
Özgür Deveci fra Hedehusene ved Roskilde har angiveligt kæmpet for den militante islamistgruppe Kataib al-Iman, Troens Brigade, i Syrien. Det har ikke været muligt for Berlingske at verificere, om han nu er tilbage i Danmark, hvor han har en kone. På Facebook har han i løbet af 2013 delt flere billeder fra Syrien. I camouflagetøj poserer han for eksempel flere steder med sin AK47-riffel i hånden eller peger op mod himlen fra taget af en kampvogn.
På ét af billederne står han ved siden af en mand iført maske.
»Dødspatrulje«, lyder billedteksten.

Abu Khattab
I en video, som i sidste uge dukkede op på internettet, opfordrer 22-årige Abu Khattab på dansk herboende muslimer til at drage til Syrien som hellige krigere. »Kære brødre fra Danmark. Vi har været sammen i Syrien i lang tid,« siger han. »Vi har set vores brødre fra forskellige lande gå bort (...) Vi har set kvinder og børn blevet slagtet af Kuffar ( ikke-troende, red.), og vi har set, hvordan Allah har givet os sejren i Syrien,« siger Khattab, som menes at befinde sig i Syrien.
Han er en central figur i den lille, men ekstreme salafist-gruppe »Kaldet til Islam« i Danmark, som i videoer åbenlyst har hyldet terrorisme.
Khattab har pakistanske rødder, men er vokset op i Tingbjerg.
Ifølge Jyllands-Posten gik han på privatskole, men blev i løbet af teenageårene radikaliseret.

Fængslet i Libanon
En dansk statsborger med pakistanske eller palæstinensiske rødder har siden begyndelsen af august siddet fængslet i Libanon angiveligt anklaget for planlægning af terror. Det er småt med bekræftede oplysninger om manden, men Udenrigsministeriets Borgerservice og den danske ambassade i Libanon har besøgt den fængslede og underrettet hans pårørende i Danmark. Danskeren blev ifølge libanesiske medier anholdt ved et militærcheckpoint sammen med to andre mænd. De tre var kommet ind i Libanon fra Syrien i en bil uden nummerplader. I bilen blev der angiveligt fundet våben. Udenrigsministeriet vil hverken be-eller afkræfte, om manden er tiltalt for at planlægge terror. Ifølge libanesiske medier har en militærdomstol rejst tiltale for forsøg på terror.

»Store A«
I efteråret 2012 tog den danske bandeleder Abderrozak Benarabe, bedre kendt som »Store A«, fra Blågårds Plads i København til Syrien, hvor han kæmpede sammen med oprørsgruppen Ahrar al-Sham. Forløbet er dokumenteret og filmet af den danske journalist Nagieb Khaja. »Store A«, som er marokkansk statsborger, blev smuglet ind i Syrien, hvor han tog til Idlib i den nordvestlige del af landet og deltog i kamphandlinger.
Gruppen Ahrar al-Sham kæmper for at indføre et kalifat i Syrien og karakteriseres i et PET-notat under overskriften »terrorgrupper i Syrien« som en »militant islamistisk« gruppe.
I det københavnske bandemiljø har »Store A« i flere år været anset som lederen af banden fra Blågårds Plads.

Michael Chau
21-årige Michael Chau fra Aarhus har været i Syrien mindst to gange.
Hans baggrund er dansk-vietnamesisk, men han konverterede til islam under afsoningen af en to år lang fængselsdom for blandt andet vold og røverier, inden han blev løsladt i 2010.
Til Århus Stiftstidende har han forklaret, at han ikke har deltaget direkte i kamphandlinger med Assad-styret. Under hans første rejse til Syrien var hans opgave udelukkende at fordele proviant til Den Frie Syriske Hær, som nyder vestlig opbakning, har han fortalt avisen. Han har dog lært at skyde.
I Syrien har han set massive ødelæggelser, nøgne kvindelig i gaderne og børn med afhuggede hoveder, har han fortalt. Han er netop vendt hjem fra Syrien.

Kenneth Sørensen (Dræbt)
Den 30-årige danske konvertit, Kenneth Sørensen, blev dræbt i Syrien i marts, og umiddelbart efter dukkede videooptagelser fra hans begravelse blandt andre Syrien-krigere op på nettet. Kenneth Sørensen omkom angiveligt i kampe nord for byen Homs.
Den rødskæggede Ishøj-dreng var konverteret til islam allerede i begyndelsen af 00erne, hvor han havde taget navnet Abdul Malik. I 2006 blev han arresteret og sigtet for våbensmugling i Yemen, hvor han på daværende tidspunkt opholdt sig. Efter to måneders fangeskab blev anklagerne mod ham frafaldet, og han vendte tilbage til Danmark. Dengang fortalte han til TV 2, at han var blevet udsat for tortur i fængslet. Kenneth Sørensen har efterladt sig kone og fire børn.

Slimane Hadj Abderrahmane (Formodes dræbt)
Som søn af en dansk mor og en algerisk far voksede Slimane Hadj Abderrahmane op i Randers og senere Algeriet. I 2001 blev han taget til fange i Pakistan nær grænsen til Afghanistan og overdraget til de amerikanske invasionsstyrker.
Slimane blev anklaget for at have modtaget militærtræning fra al-Qaeda og Taleban, og han blev overført til Guantanamo-fangelejren i Cuba, hvor han sad fængslet i mere end to år, inden han i 2003 blev løsladt til Danmark. Her kom han blandt andet i Taiba-moskéen på Nørrebro. Meget tyder på, at Slimane er omkommet i Syrien, men det er ikke officielt bekræftet af PET.