Kajakroer blev meldt savnet øst for Samsø

Helikopter blev sat ind i eftersøgning af kajakroer ved Samsø.

En helikopter er søndag sidst på dagen sendt i luften for at hjælpe med en eftersøgning af en kajakroer. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Læs mere
Fold sammen

En større eftersøgning blev søndag sat i værk ved Samsø. En kajakroer var savnet, oplyser Forsvaret.

En helikopter blev sat ind på opgaven, ligesom redningsstationen i Grenaa blev aktiveret, oplyses det.

Roeren blev meldt forsvundet ved Langør ved Stavns Fjord på den østlige side af Samsø.

Efter kort tid blev han dog lokaliseret af helikopteren, og han var i god behold, oplyser Forsvarets Operationscenter.

/ritzau/