Kæmpemøller kan ende i retten

Landsforeningen for Bedre Miljø er klar til en retssag mod regeringen for grundlovsbrud i balladen om et nationalt testcenter for vindmøller i Thy.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Striden om det nationale testcenter for kæmpevindmøller i Thy er langt fra slut, selvom et bredt flertal bestående af regeringen, DF, Socialdemokraterne og SF har indgået en politisk aftale.

Modstanderne i Landsforeningen for Bedre Miljø truer nu regeringen med en retssag. Foreningen forventer desuden, at EU vil skride ind.

- Vi har sendt sagen til EU og er overbeviste om, at vi får medhold, fordi testcentret er i strid med EU's naturdirektiver. Men vi vil desuden anlægge en retssag mod regeringen, som forsøger at ekspropriere private ejendomme ikke af hensyn til almenvellet, men alene til fordel for store private selskaber som Vestas og Siemens, siger foreningens næstformand Henrik Svanholm.
Foreningen mener, at loven om testcentret er i strid med grundlovens paragraf 73. Den slår fast, at ingen kan tvinges til at sælge sin ejendom, medmindre hensynet til almenvellet kræver det.

- Almenvellet handler om at sikre plads til veje og jernbaner og den slags, som alle har glæde af. Men vi er lodret uenige med regeringen i, at det også kan udvides til at handle om at bevare knowhow om vindmøller i Danmark og at sikre konkurrenceevnen for store internationale firmaer. Og vi er klar til at gå rettens vej for at få den sag afprøvet, siger Henrik Svanholm.
Han er forundret over, at oppositionen er gået med på aftalen.

- De taler om, at de har sikret, at mindre skov skal fældes. Men for os er det et samlet hensyn ikke bare til træer, men til et af landets sidste store sammenhængende naturområder, som det hele handler om, siger Henrik Svanholm.
Striden om det nationale testcenter har stået på de seneste måneder. Oppositionen har undervejs voldsomt kritiseret regeringens oplæg, som de mener grænsede til det amatøragtige.

Under den seneste tids intense forhandlinger er det imidlertid lykkedes at opnå så store indrømmelser fra regeringen, at den socialdemokratiske ordfører Flemming Møller Mortensen mener, at slutresultatet er rigtig godt.

- I forhold til regeringens oprindelige udspil er det lykkedes S og SF at redde 1000 hektar skov, så der nu kun skal fældes 450 hektar. Samtidig har vi sikret en bedre balance i hensynet til natur, mennesker og industri, siger Flemming Møller Mortensen.
Han mener, at regeringens oprindelige plan var dårligt forberedt og fremstod dybt uprofessionel.

- Nu har vi banet vej for en fantastisk god erstatningsordning til de berørte lodsejere samt større rejsning af erstatningsskov, end regeringen lagde op til. Samlet er jeg virkelig godt tilfreds, siger Flemming Møller Mortensen.

Han erkender, at anlæg af testcentrets størrelse ikke kan undgå at berøre naturen.

- Men ved vores mellemkomst er det trods alt sket på markant bedre vilkår, end regeringen lagde op til. Samtidig har vi sikret, at der nu ligger en klar aftale om en samlet helhedsplan for de fire-fem andre testpladser, der skal laves de kommende år, siger han.

Flemming Møller Mortensen fremhæver også, at det skal undersøges, om de 250 meter høje møller ikke behøver permanent belysning om natten som Storebæltsbroen.

Forsøg skal afklare, om det er muligt, at en radar kan sikre, at toppen af møllerne kun belyses, når fly nærmer sig.
Endelig peger han på, at det er lykkedes at udskyde lovens ikrafttræden til den 1. oktober, så der er bedre tid til det nødvendige forarbejde.