Kæmpe vindmøller i København

København skal huse syv vindmøller, der er op til fire gange højere end rundetårn.

Møller, der er op til fire gange højere end Rundetårn, skal måske op i København. Her Vestas Towers. Fabrikken i Varde producerer tårne i stål til Vestas vindmøller. Her er en tårntransport med lastbil på vej ud fra fabrikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med et forslag, der giver plads til syv gigantiske vindmøller, har Københavns Kommunes miljøpolitikere søsat et af de hidtil mest ambitiøse vindmølleprojekter i landet. Møller, der er op til fire gange højere end Rundetårn, skal levere strøm svarende til behovet i 14.000 husstande. Men allerede før forslaget er sendt ud i offentligheden, truer en fredningssag med at stikke en kæp i møllevingerne på projektet.

Kommunens Teknik- og Miljøudvalg vil have de syv møller fordelt med tre møller på Prøvestenen i det nordøstlige Amager og fire i Kalvebod Syd på Vestamager. Og det er de fire sidstnævnte møller på op til 148 meters højde, der i den grad kan komme i konflikt med naturinteresser, at de i yderste konsekvens slet ikke kommer til at snurre.

Miljøborgmester i København, Ayfer Baykal (SF), vil have rejst møllerne som led i kommunens bestræbelser på at blive en af verdens mest klimavenlige storbyer i 2025. Men i sidste ende er det Fredningsnævnet, som bestemmer, om de fire gigantiske vindmøller på Kalvebod Syd kan hjælpe hende og kommunen på vej mod opfyldelsen af det mål. Københavns Energi, der skal opføre møllerne, kan nemlig ikke gøre det uden at søge dispensation fra den fredning, der gælder for området. Og ifølge Miljøministeriet kan Københavns Kommune ikke uden videre regne med at få dispensationen. Sker det ikke, kan udgangen blive, at der skal rejses en helt ny fredningssag, som det kan tage flere år at gennemføre.

Københavns Kommune vurderer dog, at der er gode chancer for at få dispensationen, fordi møllerne placeres i et område, hvor der i forvejen ligger et andet miljøteknisk anlæg, nemlig Kalvebod Miljøcenter. Samtidig har en faglig vurdering af mølleprojektets virkning på de naturbeskyttede omgivelser, Kalveboderne og Vestamager konkluderet, at møllerne ikke forringer de naturtyper, levesteder og fuglebestande, som er beskyttede af EUs direktiver.

Boligejere raser

Miljøborgmester Ayfer Baykal ser derfor frem til, at opførelsen af møllerne kan starte allerede næste år.

»Jeg er stolt over at se vindmøller i Københavns skyline. Det er et synligt bevis på, at vi er en af de grønneste hovedstæder i verden, hvor miljø, vækst og en bedre livskvalitet i dagligdagen er en naturlig og integreret del af vores hverdag. Nu vil vi have flere vindmøller op og dermed tage et vigtigt skridt på vejen mod et CO2-neutralt København,« siger miljøborgmesteren.

Skridtet kan dog vise sig at blive ganske vanskeligt at tage for borgmesteren og hendes kolleger. Allerede under forberedelsen af lokalplanforslagene til de to mølleplaceringer har møllemodstanderne sendt kolde vinde ind over rådhuset. Danmarks Naturfredningsforening kalder projektet i Kalvebod Syd problematisk og ønsker, at kommunen finder et andet sted at placere møllerne. Akademirådet mener møllerne begge steder ødelægger Københavns byprofil, rådet anbefaler at udbygningen med vindkraft i stedet foregår på havet. Og grundejere i Hvidovre cirka 1,5 kilometer fra møllerne, raser over møllerne, de frygter bl.a. støj og lysforurening fra møllerne og truer med erstatningskrav. De to lokaludvalg Amager Vest og Amager Øst bakker dog begge op om vindmøllerne, der skal opføres af Københavns Energi (KE).

Projektleder i KE, Kim Pind Jensen betegner vindressourcerne de to steder som middelgode og siger, at produktionen af strøm fra møllerne ifølge beregningerne stiller en fornuftig forretning i udsigt.