Kæledyr gør børn mere ansvarsfulde og empatiske

En pelsklædt ven i huset kan hjælpe dit barn til at vise omsorg og tage ansvar for andre mennesker.

Hunden er menneskets bedste ven, siges det, men det logrende kæledyr kan også hjælpe børn til at lære vigtige sociale egenskaber. Free/Colourbox Fold sammen
Læs mere

De er nuttede og pjuskede, men frygteligt tidskrævende. Sådan har mange forældre sikkert tænkt, når ungerne med lidende øjne har spurgt: »Må vi ikke nok få en hund eller kat?«

Kæledyr kræver både tid og tålmodighed, men faktisk kan børn lære vigtige sociale egenskaber, hvis man lader dem vokse op med en Fido eller Felix.

»Børn lærer først og fremmest, hvad det vil sige at drage omsorg for andre end dem selv, når der flytter et kæledyr ind i familien«, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

»Der opstår ofte en meget emotionel følelse mellem barnet og dyret, hvor barnet får lyst til at passe på den nye beboer. Man lærer at skulle tage hensyn til andre end sig selv, og det er en rigtig god egenskab at tage med sig på livets rejse«, siger hun.

Med familieforøgelsen følger samtidig et ansvar for, at kæledyret har det godt, og den daglige dont med at fodre guldfisken eller lufte hunden kan gavne selv små poder.

»Et barn på fire år kan godt forstå, at et kæledyr skal have mad og hjælpe til med det. Senere hen kan de så måske skifte høet i hamsterburet eller gå en tur med hunden, og dermed får de en forståelse af at være forpligtet over for et andet væsen,« forklarer Margrethe Brun Hansen.

Det bedste kæledyr til lettest at hjælpe ungerne med at lære egenskaber som at vise omsorg og tage ansvar skal ifølge Rikke Christensen-Lee, der er direktør i Dyreværnet, findes på fire ben.

»Det er ikke for ingenting, at hunden bliver kaldt menneskets bedste ven. Den er lille nok til at kunne bo i huset hos sin familie, den er som oftest kontaktsøgende, og så kan man lege med den, snakke med den og trøste sig hos den. Der er få andre kæledyr, der har lige så mange facetter.«

Uanset hvilket kæledyr, man vælger, er det dog vigtigt, at man som forældre ikke overdrager hovedansvaret for at passe kæledyret til sit barn, påpeger Rikke Christensen-Lee.

»Hvis man som forældre ikke rigtig har lyst til at have et kæledyr, skal man måske overveje, om det er en god idé at anskaffe sig et dyr, selv om børnene ønsker det. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, at hunden eller katten bliver passet, for børn skal først lære, hvad det vil sige at tage vare på et kæledyr.«