Kabeltyve har igen været på spil ved København

Kabeltyve har igen været på rov på togskinnerne i nærheden af København.

Derfor er linje E fredag aften det eneste S-tog, der kører mellem Køge og Dybbølsbro, oplyser DSB.

Linje E kører mellem Køge og Holte og standser på alle stationer mellem Hundige og Ny Ellebjerg.

Linje A kører mellem Københavns Hovedbanegård og Hillerød, mens de øvrige S-togs-linjer kører normalt.

Ændringerne skyldes et kabeltyveri mellem Avedøre og Friheden.

Natten til fredag var kabeltyve på spil syd for København, hvor de stjal kabler ved Vallensbæk. Det betød fredagen igennem store ændringer for S-togene.

BNB