Kabeltyve er passagerernes værste fjende

Torsdag morgen er togtrafikken igen ramt af kabeltyveri - for fjerde gang på en uge. Tyvenes gevinster måles i tusindvis af kroner – generne skal tælles i millioner.

De mange kabeltyverier langs jernbanen, senest ved Åmarken Station i København natten til onsdag, er til stor gene for togtrafikken og rammer tusindvis af passagerer. Det er Banedanmarks teknikere, der løser opgaven med at få repareret de mange overklippede aluminiums-kabler og erstatte de forsvundne kobberkabler, mens DSB hænger på regningen for de mange erstatningsbusser. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Søren Boysen kendte ikke ordet »kabeltyveri« før 2010. I dag kender Banedanmarks tekniske direktør fænomenet alt for godt, og skulle han glemme det et øjeblik, gør de seneste dages kabeltyverier på Køge Bugt-banen, forsinkelser og ekstraregninger ordet nærmest blinkende.

»Vi skifter til mindre værdifuldt aluminium, når kobberkablerne bliver stjålet. Vi har opgraderet vores kameraovervågning. De sidste par dage har vi skruet op for patruljering,« fortæller Søren Boysen.

»Gennem længere tid har vi samarbejdet med politi og Virksomhedshjemmeværnet, ligesom vi har informeret skrothandlere om, hvordan vores kabler ser ud,« fortsætter han.

Antallet af kabeltyverier steg ifølge Banedanmarks egen opgørelse fra 52 tilfælde i 2012 til 173 i 2014, hvor det kostede 5,4 mio. kr. alene at få driften op igen. Udgiften til de busser, som erstatter togene, hænger DSB på. Passagerernes frustrationer og tabte arbejdstimer kan næppe gøres op. Siden fredag er Banedanmark fire gange blevet ramt af kabeltyverier på Køge Bugt-banen.

Se dagens satire: Til stregen

Senest skete det natten til torsdag ved Brøndby Strand.

Bare et døgn tidligere gik det ud over kablerne ved Åmarken, og det kostede DSB mindst en halv million kr. til indsættelse af busser. På gerningsstedet vurderer Klaus Bergman, områdechef i Banedanmark, situationen, mens et sjak i orange veste gennemgår skinnerne. Han anslår så, at tyvene stjal for højst 16.000 kr.

»De her tyve virker professionelle, så de ved godt, hvordan de skal håndtere kablerne. De går efter steder, hvor der er dobbeltkabler, der fungerer som backup. Det betyder, at når de klipper ét kabel, kan vi ikke se det i systemet,« siger Klaus Bergman.

En værdifuld råvare

Hos Rigspolitiet forklarer kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen, at kabeltyverierne kommer i bølger: Grupper af velorganiserede, udenlandske kriminelle kommer, stjæler og forsvinder. De kender også de ubevogtede strækninger, vurderer politiet, som derfor har øget patruljeringen ved særligt udsatte skinner.

»Vi efterforsker også, hvordan de kommer af med varerne. Vi har en teori om, at noget af metallet bliver afsat til produkthandlere her i landet, og har en dialog med forhandlerne,« siger Thomas Kristensen og fremhæver en lille sejr for ordensmagten.

»Onsdag formiddag anholdt vi tre personer, der havde henvendt sig til en skrothandel i københavnsområdet. Der blev fundet kabler, som vi mener, stammer fra Banedanmark.«

»Skrot er en værdifuld råvare«, lyder sloganet hos GP Metal i Glostrup. Virksomheden opkøber jern og metal og behandler det i maskinparken. Og alarmklokkerne ringer, når en kassevogn triller ind klokken syv om morgenen, og nogle mænd tilbyder en last fuld af for eksempel kabler.

»Så siger de typisk, at de lige har fundet kablerne nede på et lager. Yeah, right. Vi har før holdt dem tilbage og meldt dem til politiet. Der sker bare ikke rigtig noget,« siger Jan Sørensen, chef i GP Metal.

Men ikke alle skrothandlere er lige så kritiske, bemærker han og forklarer, at stjålent skrot også køres ud af landet, før det bliver solgt. En besværlig forretning, kan man tilføje: Et kilo kobberledning med plastik giver hos GP Metal otte-ni kr., mens det blanke kobber, der hænger i masterne, indbringer 27-28 kr. pr. kilo.

Det er da heller ikke længere så ofte, at kassevognen triller ind hos GP Metal:

»Priserne er faldet, og det stopper aktiviteterne noget. Inden krisen fik man mindst 40 kr. i hånden pr. kilo, og der var virkelig knald på. Det faldt noget efter 2008, men er nu steget noget igen,« fortæller Jan Sørensen.

Rammer også kulturarven

Det er heller ikke kun Banedanmark, der rammes af metaltyve. Eksempelvis fik Vordingborg Gymnasium i foråret 2014 stjålet kobbertag. I begyndelsen af august og i sommerferien skete det igen: 40 tons tag – 330 kobberpladder – blev i løbet af få timer skruet ned og fjernet.

Carsten Olsen, politikommissær ved Vordingborg Lokalpoliti, bekræfter, at politiet har sporet kobberet til en bestemt skrothandler.

Også andre metaller end kobber er udsatte. I Silkeborg blev den 2,65 meter høje bronzeskulptur »Frihedskæmperen« stjålet i 2012. Skulpturen blev i sin tid rejst til ære for de danskere, der kæmpede mod tyskerne under besættelsen.

Og for nylig blev den næsten 500 år gamle kirkeklokke ved Mårup Kirke i Nordjylland stjålet. Et øjenvidne forklarer til Nordjyske, at møtrikkerne blev skruet af, hvorefter klokken faldt ned fra bøjlerne, der holdt den. Og at der er spor efter, at gerningsmændene trillede den hele vejen ud til kirkens parkeringsplads.

Men Banedanmark er med sine 3.102 km skinner særligt udsat. Statsvirksomheden sidder med i en taskforce, som sammen med bl.a. politiet skal afrapportere til Transportministeriet til marts. Arbejdsgruppen kigger i øjeblikket mod resten af Europa, som også døjer med kabeltyveri.

En del af løsningen kan være at hælde væske på kablerne, som efterlader spor på tøj, sko, værktøj og i biler. Det kan lette opklaringen, men forebygger ikke nødvendigvis selve forbrydelsen, påpeger Søren Boysen fra Banedanmark. En anden del af løsningen kan være at grave kablerne ned. Det er ikke teknisk muligt ved de nuværende installationer, men er med i overvejelser om f.eks. den kommende København-Ringsted-bane.

I mellemtiden skal især overvågning og patruljering dæmme op for kabeltyveri. Det dér modbydelige ord.