K vil kræve rene straffeattester for klubmedarbejdere: »Vi skal sikre, at de ikke har varme forbindelser til bandemiljøet«

Det skal være slut med at have tidligere, »hårde« kriminelle som forbilleder for udsatte unge, hvis det står til Konservative. Fremover skal en plettet straffeattest gøre det svært at blive ansat som klubmedarbejder. Men det er i strid med lovgivningen, mener Pia Allerslev (V).

Billede af straffeattest.
Læs mere
Fold sammen

Står det til Konservative, skal det fremover være langt sværere at blive ansat som klubmedarbejder, hvis man har en plettet straffeattest. Et nyt forslag skal gøre op med muligheden for at blive ansat til at arbejde med unge mellem 15 og 18 år, hvis ens straffeattest er plettet på grundt af »hårdere« kriminalitet.

Ifølge Jakob Næsager (K) handler det om at sikre, at medarbejdernes loyalitet ligger det rigtige sted. Nemlig hos politiet og ikke hos de kriminelle og udsatte unge. Faren er for stor for, at de ikke har sluppet kriminaliteten helt, mener han.

»Det er stærkt bekymrende, at tidligere kriminelle kan sidde og spille Ludo med udsatte unge. Det går simpelthen ikke. I Børne- og Ungdomsforvaltningen stilles der kun krav om, at medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år, skal have en ren straffe- og børneattest. Så der er et hul for så vidt angår dem, der skal arbejde med børn, der er mellem 15 og 18 år,« siger Jakob Næsager.

Han mener, det er paradoksalt, at lige netop denne aldersgruppe ikke »bliver beskyttet« mod ansatte, der måtte have foden indenfor i det kriminelle miljø.

»Jeg mener, det er unge mellem 15 og 18 år, der har størst risiko for at ende i kriminalitet og blive rekrutteret til banderne. Derfor er det jo en katastrofe, at det lige netop er den gruppe af unge, der kan opleve at blive mødt af klubmedarbejdere, der har plettede straffeattester,« siger Jakob Næsager.

Er det ikke forkert at udelukke personer, hvis de har udstået deres straf?

»Nej, for har du en plet på straffeattesten, bliver den jo slettet igen efter nogle år. Men der skal være gået tilstrækkelig lang tid, før de kan få sådan et job. Vi skal sikre, at de ikke har varme forbindelser til bandemiljøet, inden de skal arbejde med vores unge,« siger han.

Men forslaget møder modstand hos Pia Allerslev, der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget. Hun mener, at det slet og ret er i strid med gældende lovgivning.

»Ifølge den nuværende lovgivning må man ikke fastsætte administrative forskrifter for, at straffede eller grupper af straffede generelt udelukkes fra at blive ansat i visse stillinger. Ansøgere med en plettet straffeattest har krav på en individuel vurdering, og jeg har fuld tillid til, at vores ansættende ledere løser den opgave med udgangspunkt i børnenes behov,« siger hun.

Spørger man Søren Højgaard Mørup, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, er der da også visse ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil undgå at støde i problemer med offentlig ret.

»Man kan ikke uden videre vedtage, at enhver person med en plettet straffeattest ikke kan blive ansat. Det skyldes den retsgrundsætning, man kalder for »saglighedskravet«, der indebærer, at kun relevante lovovertrædelser kan tillægges betydning,« siger han.

Man kan dog vedtage visse forhindringer, der udelukker nogle af de tidligere kriminelle fra jobbet som klubmedarbejder, sådan som Konservative efterspørger.

»Det er lovligt at vedtage visse vejledende retningslinjer for, hvem man ansætter. Det kan for eksempel være, at visse typer kriminalitet som udgangspunkt udelukker den pågældende fra at være klubmedarbejder, men det er en uskreven regel i offentlig ret, at enhver sag i dette tilfælde en ansættelse skal afgøres ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøger,« siger han.

Ifølge Jakob Næsager er der dog heller ikke tale om udelukkelse af personer, der har begået »småkriminalitet« som at overtræde hegnsloven. Men han påpeger, at der skal laves nogle generelle retningslinjer, der udelukker »alvorlig kriminalitet«.

»Det kan godt være, man jævnfør dansk lovgivning ikke kan udelukke personer med plettede straffeattester helt generelt, men man kan lave nogle retningslinjer, der sorterer en stor del fra, hvis det er relevant for jobbet. Sådan nogle findes der ikke nu, men det skal der,« siger han.

Københavns Kommune har allerede en vejledning til vurdering af straffeattester, og ifølge Pia Allerslev, vil hun ikke afvise at tage stilling til et forslag, såfremt det er inden for lovens rammer.

»Københavns Kommune har allerede vejledningen »Vejledning til vurdering af straffeattest«. Hvis vi i Borgerrepræsentationen bliver bedt om at behandle et forslag, som ikke er i strid med gældende lovgivning, tager vi stilling til det til den tid,« siger hun.