K: Redningsplan for folkeskolen

Uden redningsplan, som får ressourcestærke forældre til at vælge folkeskole frem for privatskole, mister vi fællesskab, lyder de Ks advarsel. PDF: Læs uddrag af Stefan Hermanns bog "Magt og oplysning. Folkeskolen 1950-2006"

Sofus begynder efter sommerferien i 2. klasse på Bordings Friskole i København. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler i så stort omfang, at det truer sammenhængskraften i det danske samfund. Sådan lyder alarmvarslet fra de Konservatives topfigur, justitsminister Lene Espersen, som nu lægger nu op til en redningsplan for folkeskolen.

»Jeg er meget, meget bekymret over den udvikling, vi ser for øjeblikket. Folkeskolen er jo det eneste tidspunkt i livet, hvor du møder alle samfundslag. Her går direktørens søn hånd i hånd med slagterens datter. Derfor er det ekstremt farligt, at vi nu er ved at udvande folkeskolen til at være et tilbud til dem, som ikke har ressourcer til at søge på privatskole,« siger Lene Espersen.

Hver syvende elev har i dag droppet folkeskolen til fordel for en privatskole eller friskole. I 2001 var det kun hver ottende elev, viser tal fra Undervisningsministeriet. Og ifølge Lene Espersen er det især de ressourcestærke forældre, der vender folkeskolen ryggen.

»De flytter deres børn, fordi folkeskolen ikke fungerer. Hvis vi skal have de ressourcestærke forældre til at vende tilbage til folkeskolen, så bliver vi nødt til at løse de problemer, der i dag er med de svage elever,« siger hun.

Den Konservative handlingsplan går bl.a. ud på at øge specialundervisningen og sprogstimuleringen af tosprogede samt gøre lektiecaféer til et obligatorisk tilbud. Alt sammen for at bogligt svage elever kan følge med i undervisningen i stedet for groft sagt at forstyrre den.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder forslaget »velment«, men påpeger, at det er dyrt. »Hvis de Konservative har penge med, så er det fint. Partiet har også foreslået, at der skal være tre idrætstimer på alle klassetrin, så vi er efterhånden oppe på mange hundrede millioner kroner,« siger han.

Lene Espersen vil også i højere grad have skolelederne til at bortvise ballademagere: »Hvad angår de børn, som gentagne gange opfører sig utilbørligt, gør det ikke noget, at skolen siger til forældrene, at I må komme og hente jeres børn, og så skal I ikke komme tilbage med dem igen, før de har lært at sidde stille,« siger hun.