K: Enhedslisten er tæt på landsforræderi

Mens Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamids accept af angreb på danske styrker forarger på Christiansborg, mener flere eksperter ikke, der er noget kontroversielt i udtalelserne.

Det nærmer sig landsforræderi, at Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid støtter irakeres væbnede kamp mod de danske soldater i Irak. Sådan lyder den hårde beskyldning fra de Konservatives Allan Niebuhr, formand for Folketingets forsvarsudvalg.

»Jeg synes, det, hun gør sig skyldig i her, nærmest er landsforræderi. Det er så grotesk, og jeg synes, det miskrediterer hende som et evt. parlamentsmedlem,« siger Allan Niebuhr, der undrer sig over, at Enhedslistens folketingsgruppe bakker hende op.

Hendes udtalelser vækker da også forargelse fra højre til venstre på Christiansborg.

»Når vi har soldater dernede, der er sendt af Folketinget, så kan man være enig eller uenig i den beslutning, men det er totalt illoyalt over for Danmark at acceptere, at tropperne bliver beskudt,« lyder det fra Ny Alliances Naser Khader.

Det synspunkt deler SFs formand Villy Søvdal, der kalder Asmaa Abdol-Hamids udtalelser »fuldstændig forfejlede«.

»Det er dumt at flytte fokus fra det politiske ansvar fra Anders Fogh og Pia Kjærsgaard og gøre de danske soldater, der er udsendt på grund af nogle politiske beslutninger, til skydeskive,« siger Villy Søvndal.

Men mens politikerne på Christiansborg står på nakken af hinanden for at kritisere Asmaa Amdol-Hamid for at forsvare væbnet oprør mod den demokratisk valgte regering i Irak, mener flere eksperter ikke, der er noget juridisk problematisk i det.

»Hvis man ser på det juridiske eller det rimelige i at angribe militære styrker, som man er modstander af, og som er i ens eget land, så kan man godt følge hendes argumentation. Der er jo vil de fleste sige en borgerkrig imellem forskellige grupper i landet. Det svarer lidt til de frivillige, der deltog i den spanske borgerkrig,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor og ph.d på institut for statskundskab i København.

Han understreger, at det havde været helt anderledes, hvis Asmaa Abdol-hamid havde opfordret til drab på civile.

»Hvis man angriber civile, så er det jo terrorisme, og det falder uden for det, som gælder folkeretten for væbnet kamp,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Heller ikke lektor på RUC Ib Martin Jarvad, der har forsket i netop grænsefeltet mellem frihedskamp og terrorisme, finder Asmaa Abdol-Hamids udtalelser kontroversielle.

»Der har været gennemført en valghandling i Irak, men den er gennemført af besættelsesstyrkerne, og det gør, at efter de almindelige regler så er den regering, der sidder i Irak, en besættelsesregering. Derfor er det forkert at sige, at de, der gør oprør mod den regering, er oprørere. De er frihedskæmpere, og det har de ret til efter Genèvekonventionen. Vi kan ikke fornægte dem, at de har ret til at gøre modstand mod en fremmed besættelse,« siger Ib Martin Jarvad.

Det er ikke første gang, at Asmaa Abdol-Hamid har skabt heftig debat. I foråret kom hun i vælten, da det kom frem, at hun ikke ville give hånd til mænd, og også nogle uklare udmeldinger om hendes holdning til dødsstraf skabte ballade.