K: Drop tabu i debat om udlændinge

Udlændingedebatten er belagt med tabuer, og det er på tide at få nuancerne med. Det mener de Konservatives Henriette Kjær, der fik ørene i mediemølle i den forgangne uge.

Tonen i udlændingedebatten er stadig så skinger, at det nærmest er umuligt at komme til orde med nuancerede budskaber. Men i vælgerkorpset er der gang i en holdningsændring, og det forventes af politikerne, at de kan debattere udlændinge med lige så store nuancer som forsvar, fødevare og folkeskole.

Det mener de Konservatives udlændingeordfører Henriette Kjær, der ærgrer sig over en uge, hvor hun blev hevet gennem mediemøllen og udsat for krads kritik for at udfordre regeringens stramme udlændingepolitik ved at foreslå bedre boligforhold for afviste irakiske asylansøgere.

»Jeg fik at vide, at det slet ikke skulle diskuteres. Det er nærmest blevet tabu at snakke om de her ting, men det er alt for vigtigt til at være tabubelagt,« siger Henriette Kjær, der mener, at vælgerne forventer noget mere.

»Jeg oplever, at der er en brydning i gang, hvor mange borgerlige siger, at nu er det ved at være nok med stramningerne. Nu må vi også vise, at vi er et overskudssamfund, der har en medmenneskelig side. Derfor er den Konservative folketingsgruppe enig om, at vi skal behandle dem, der er her, godt. Men det er der sådan set ikke noget nyt i. Uanset hvorfor de er her, uanset hvor fjollede de er, og selv om de tager deres børn som gidsler, så må staten som ansvarlig myndighed gå ind og sige, at vi må hjælpe dem,« siger Henriette Kjær.

Hun synes, det er helt i orden, hvis andre partier er uenige med de Konservative i deres holdning, men hun undrer sig over, at diskussionen slet ikke kan komme i gang. For det handler ikke om at lade flere komme ind i landet. Det handler ikke om midlertidige opholdstilladelser eller særlove for irakere.

Livet efter Danmark
»De her mennesker skal have mest muligt med sig hjem i rygsækken, så de er gearet til at leve et liv, når de kommer hjem herfra. Hvis de er psykisk nedbrudte, og børnene ikke kan tale irakisk, fordi de har lært dansk heroppe, så er de ikke særlig parate til at komme hjem. Og det må man hele tiden fastholde, at de skal,« siger hun og giver eksempler på, hvordan man kunne forberede dem i stedet for at lade dem sidde og sygne hen på et asylcenter.

»Vi skal forberede forældrene på, at de skal hjem og have noget beskæftigelse. Man kan undersøge, hvad der er af muligheder for dem dernede og træne dem op til det. Man kan sørge for, at børnene er klar til at træde ind i det irakiske skolesystem,« siger Henriette Kjær, der efter eget udsagn er en strammer i udlændingespørgsmålet, for hun står fuldt ud ved den lovgivning og de regler, der gælder.